Forskere på danske universiteter, i virksomheder og institutioner er blevet så gode til at skrive ansøgninger, at de siden 2022 har hjemtaget 1.083 millioner euro i forsknings- og innovationsmidler fra EU’s støtteprogram Horizon Europe. Blandt de videregående uddannelsesinstitutioner placerer DTU sig helt i top som nummer tre blandt de mest hjemtagende universiteter i EU. Men trods succesen, så øges de samlede midler til forskning ikke, fordi den danske stat reducerer sin støtte til forskning tilsvarende.
”Det er meget glædeligt, at vi har forskning i Danmark som EU og samarbejdspartnere kan se værdien i. DTU er et af de universiteter i EU, der hjemtager flest forsknings- og innovationsmidler, men når den danske stat fortsat modregner EU-midlerne, så er konsekvensen, at forskning og internationalt samarbejde begrænses. Derfor er vores opråb til politikerne at afskaffe modregningen, så vi styrker engagementet i de europæiske forskningsprogrammer og forskning til gavn for det danske samfund, siger rektor på DTU Anders Bjarklev.
Loft over forskningsmidler
Danmark har i dag et nationalt mål om, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 pct. af BNP. De penge, som universiteter, private virksomheder og øvrige forskningsinstitutioner tiltrækker fra EU’s forskningsprogrammer til deres projekter, indgår som en del af det offentlige forskningsbudget.
Det betyder konkret, at når der på de årlige finanslove budgetteres med, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 pct. af BNP, så tæller hjemtaget af EU’s forskningsmidler også med i forhold til målsætningen. Dvs. at 1 pct.-målsætningen er blevet til et loft og ikke til et gulv.
Hvis danske aktører øger deres hjemtag, så vil det udgøre en større andel af 1 pct.-målsætningen. Staten vil så reducere sine investeringer i forskning tilsvarende, da der nu er behov for færre statslige midler for at nå målsætningen.
12 organisationer: Drop modregningen af EU-midler
Danske Universiteter sendte i april på vegne af 12 organisationer, heriblandt DTU, en opfordring til regeringen om at stoppe modregningen af EU-midler i forskningen. I opfordringen foreslår de 12 organisationer, at beregningsgrundlaget for 1 pct.-målsætningen ændres, så kun det bidrag, som Danmark giver til EU’s forskningsprogrammer, tæller med i forskningsbudgettet. De penge, som forskningsinstitutioner og virksomheder derudover tiltrækker, modregnes ikke.
En ændring af beregningsmetoden vil medføre et større ambitionsniveau for dansk forskning, fordi den betyder, at det statslige forskningsbudget øges med forskellen på Danmark hjemtag af EU-forskningsmidler og Danmarks bidrag til EU-forskningsprogrammer. Disse penge vil Folketinget kunne disponere til nye forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder internationalt samarbejde.
De 12 organisationer opfordrer til at beregningsgrundlaget ændres hurtigst muligt, f.eks. fra og med finansloven for 2025.
