Kunstig intelligens og 3D-print er blot nogle af de teknologier, der gør det muligt at producere mere avancerede droner i et hastigere tempo. Droneteknologien er især drevet af Ruslands invasion af Ukraine – og udviklingen går hurtigt.
Den stigende globale ustabilitet øger også behovet for at styrke Europas sikkerhed og forsvarsberedskab. Men hvis vi skal styrke det europæiske forsvar, kræver det samarbejde på tværs af sektorer og europæiske landegrænser om at skabe fælles, sammenhængende løsninger.
Det mener DTU-professor Rasmus Larsen, der er formand for styregruppen i Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Her arbejder DTU sammen med de andre danske universiteter, de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Forsvaret og forsvarsindustrien om at styrke udviklingen af forsvars- og sikkerhedsteknologier som bl.a. avancerede droner.
”Det er blevet helt tydeligt, at droner har ændret den måde, krigen føres på. De kommer også til at ændre de strategier, der driver, hvordan man fører krig, og hvordan man forbereder sig til at forsvare sig i en krigssituation. I dag ser vi en vild teknologiudvikling. Hver gang den ene part i krigen mellem Ukraine og Rusland introducerer en ny innovation, går der kun kort tid, før den anden part har et modsvar. Det er en innovationshast, som alle landes forsvar ønsker at lære af. Også vores eget lands forsvar og NATO,” siger Rasmus Larsen.
Afskrækkelse som forsvar
Han peger på, at danske forsknings- og udviklingsmiljøer som DTU har mange af de løsninger, der skal til for at øge vores sikkerhed. Når det gælder droneteknologier, omfatter forskningen bl.a. udvikling af det mekaniske design, avancerede styresystemer og metoder til samarbejde mellem droner med henblik på at gøre dem mere effektive, robuste, præcise og lettere at bruge.
Samtidig bliver der også arbejdet med teknologier til at forsvare sig, at opdage fremmede droner på lang afstand og at kunne jamme droners kommunikation og elektroniske systemer.
I Danmark bliver droneteknologierne testet og udviklet i flere forskellige miljøer. Et af dem er Danmarks største indendørs dronecenter, DTU Space Drone Center. Et andet er Center for Security DTU, der er Danmarks største tværfaglige miljø for forskning, undervisning og udvikling inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. Tidligere på året lancerede forsvarsminister Troels Lund Poulsen Forsvarets Dronecenter i HCA Airport i Odense og på Sjællands Odde. Her vil man uddanne Forsvarets personel og opbygge erfaringer sammen med industri og universiteter – både når det gælder flyvende droner og dem, der opererer på og i vandet.
”I NFC ser vi vores arbejde som en samlet national indsats. Det handler ikke om en konkurrence mellem universiteter, men om at de danske vidensinstitutioner står sammen om at bidrage til at styrke vores forsvar og forsvarsindustri – alt sammen til gavn for Danmarks nationale sikkerhed. Kernen i et stærkt forsvar er netop evnen til at afskrække – at gøre prisen for et angreb så høj, at fjenden på forhånd ved, at det ikke kan betale sig. Den form for afskrækkelse kræver, at vi råder over de rette teknologier og kapaciteter til at imødegå enhver trussel,” siger Rasmus Larsen.
Fra syv til 500 dronetyper
En af dem, der har fulgt ukrainernes brug og udvikling af droner siden krigens begyndelse, er Emilie Berthelsen. Hun er ph.d.-studerende i ledelse af militær innovation ved Forsvarsakademiet og DTU Compute. Hun fortæller, at Ukraine producerede syv typer droner, da konflikten tog fart for tre år siden. I år er der mere end 500 typer ukrainskproducerede droner. Det gør ukrainerne til pionerer inden for droneinnovation.
”Noget af det første, vi så tilbage i 2022, var de her små, taktiske flyvende droner. Mange af dem var hobbydroner, som du kan gå ned at købe på Strøget. De dukkede op, i forbindelse med at soldaterne pludselig skulle sendes til fronten. Nogle af dem var landmænd, der havde kompetencer til at flyve med droner for at overvåge deres marker. Det gav en naturlig opblomstring af dronebrugere,” siger Emilie Berthelsen.
Droner af kulfiber og strips
Siden da er udviklingen gået stærkt. I dag bygger Ukraines droneflåde på investeringer i lokal teknologi, et tæt samarbejde mellem soldater og ingeniører og ikke mindst en bølge af unge ukrainske udviklere, der har forvandlet kommercielle droner til præcisionsvåben for blot 400 dollar. Tidligere i år gennemførte Ukraine et af krigens mest bemærkelsesværdige angreb, da en sværm af kampdroner ramte russiske flybaser og ødelagde mindst 41 bombefly omkring 4.000 km fra Ukraine.
”Det vildeste ved droneudviklingen er måden, de forskellige systemer bliver kombineret på. Vi ser allerede havdroner, der kan medbringe op til 10 mindre droner. På slagmarken bruges dronerne også sammen for at skabe maksimal effekt. I slutningen af sidste år gennemførte Ukraine et ubemandet angreb med landdroner uden nogen synlige mennesker. På den måde afspejler udviklingen i droner en bredere tendens i moderne krigsførelse, hvor robotterne i stigende grad tager første række på fronten, mens operatørerne styrer dem bagfra,” siger Emilie Berthelsen.
Hun er særligt overrasket over, hvor stor strategisk værdi der ligger i evnen til at skifte mellem forskellige systemer, hvilket gør det sværere for russerne at målrette deres modforanstaltninger:
”Det handler ikke om at have de mest avancerede droner, men om at udvikle droner, der er gode nok – og at kunne skifte mellem dem. Hvorfor bruge millioner på en drone, der kun flyver i 15 minutter, når man kan bygge en drone af kulfiber og strips og avancerede AI-moduler, som koster meget mindre? Det er netop kontrasten mellem den skrabede model og den højteknologiske funktion, der gør det så interessant.”
Minimer bureaukratiet
Det synspunkt deler Arne Døssing Andreasen. Han er på orlov fra sin stilling som seniorforsker ved DTU Space og arbejder i dag som direktør i DTU-spinout-virksomheden UMag Solutions, der bl.a. producerer droneløsninger inden for minedetektion til forsvar og offshorevindindustrien.
Ved hjælp af magnetteknologi monteret på droner kan virksomheden identificere miner og ikkeeksploderet ammunition til lands og til vands med mange gange højere effektivitet end konventionel minerydning med håndholdte detektorer.
Hvis Arne Døssing Andreasen selv skulle planlægge, hvordan man kunne sikre dansk og europæisk forsvar fremover, ville han ikke tænke i alt for konventionelle systemer som kampfly og kampvogne. Han ville i stedet afskaffe krav om konsortier og give politikere mulighed for direkte at tildele midler til forskere inden for strategisk udvalgte områder. Det skulle være med til at speede langsommelige og bureaukratiske ansøgningsprocesser op. Det gælder også på DTU, som Arne Døssing Andreasen ser det:
”DTU har al den viden, vi har brug for: Kvanteteknologi, produktion, elektronik, aerodynamik, sensorer og spaceteknologi – de dækker det hele. Men der er brug for en hurtigere udvikling og for at fjerne typiske forhindringer som f.eks. at søge penge, administrere budgetter, lave management og afrapportere. Hvis forskerne sprang ansøgningsbureaukratiet over og gik direkte i gang med projekter med midler fra en accelerationsfond, kunne vi udvikle højteknologiske løsninger i Europa og styrke både Danmark og Europa.”
Frihed og demokrati
Rasmus Larsen er enig med Arne Døssing Andreasen i, at der mangler programmer til at understøtte den tidlige innovation, som foregår på universitetet. Samtidig ser han flere tegn på, at interessen for at udvikle forsvarsteknologier inden for andre områder accelererer.
Da NFC søgte forskningsprojekter, der kunne være relevante for Forsvaret, modtog de 100 forslag fra konsortier, hvilket var flere end forventet. Rasmus Larsen møder også en voksende interesse fra DTU’s studerende fra bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d.er, der spørger, hvordan de kan gøre en forskel.
Det samme gør Emilie Berthelsen. Hun kender flere, der har deltaget i EU-Kommissionens forsvars- og innovationsprogram (EUDIS), der inviterer studerende, udviklere eller tidlige startupprojekter til hackathon for at prøve kræfter med at løse virkelige problemer inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. Derudover oplever Emilie Berthelsen en opblomstring i danske dronevirksomheder, der søger medarbejdere.
Ifølge Rasmus Larsen skyldes den øgede droneinteresse, at flere har fået øjnene op for, at den frihed og det demokrati, vi nyder i vores samfund, kun kan bevares, hvis vi er i stand til at forsvare os mod dem, der ønsker at undergrave netop disse værdier:
”Efter Murens fald og Sovjetunionens opløsning indløste mange europæiske lande den såkaldte fredsdividende og skar ned på forsvarsudgifterne i troen på, at freden var kommet for at blive, men den illusion brast, da krigen i Ukraine brød ud. Det har ændret vores opfattelse af sikkerhed markant. Mange erkender nu, at vi må bidrage aktivt for at opbygge en ny og stærkere sikkerhedsstruktur i Europa.”
