Debatindlæg af Jacob Østergaard, professor ved DTU Wind og Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri. Bragt i Altinget den 03.04.2025.
På bagkant af energikrisen, der opstod, da Rusland invaderede Ukraine, kan vi lære mange ting. Én af dem er at være på forkant.
Og det er ikke blevet mindre aktuelt holdt op imod den geopolitiske virkelighed, Europa står i netop nu
Hver dag får nye storpolitiske tiltag konsekvenser for europæiske virksomheder, den økonomiske vækst og i sidste ende europæernes hverdag. Hvad vi før kunne estimere os frem til, er nu komplet uforudsigeligt. Seneste eksempel er indførelsen af en amerikansk told på europæisk stål og aluminium.
For at opretholde væksten, øge konkurrenceevnen og styrke robustheden over for både USA, Kina og Rusland, bliver Europa nødt til at satse stort på særlige styrkeområder. Energisektoren er et oplagt valg, da der her er et enormt potentiale for vækst og innovation.
Europa har, på trods af hård international konkurrence, nogle af verdens bedste forskningsmiljøer inden for netop energi, og det hænger sammen med, at blandt andet Danmark er hjemsted for nogle af de mest fremtrædende virksomheder på det vedvarende energiområde.
Kan samarbejdet mellem forskning og industri styrkes yderligere, blandt andet gennem et nationalt og europæisk fokus på at øge investeringerne, skaber det ikke alene øget vækst og konkurrenceevne i Europa. Det skaber også en robusthed over for omverdenen, som er nødvendig rent sikkerhedspolitisk.
Mangel på investeringer
Som det er nu, er Europa fortsat afhængig af energiimport fra geopolitisk ustabile regioner, og her er innovation en kritisk faktor for at reducere afhængigheden. Ved at fremme udviklingen af vedvarende energiteknologier kan vi skabe en mere stabil og uafhængig energiforsyning i Europa.
Forskningsmæssigt er der et stort behov for, at fokus skærpes på systemløsninger, der skal få energiteknologierne til at spille sammen på et mere overordnet plan. Tag for eksempel elbiler og Power-to-X-teknologier.
Her handler forskningen ikke alene om at udvikle en enkelt teknologi, men om at aktivere en hel værdikæde af aktører, herunder teknologileverandører, netselskaber, el-handlere og markedsoperatører, der skal tale sammen for at få teknologierne til at agere fleksibelt og på markedsvilkår.
Det kræver smarte, gennemtænkte systemløsninger, som er robuste over for udsving. Som det er nu, er det løsninger, vi ikke har til rådighed. Det skyldes blandt andet, at investeringer til systemløsninger er noget nær umulige at hive hjem, mens funding til en enkelt komponent eller teknologi i sig selv har langt bedre vilkår.
I det store perspektiv betyder det, at Europas chancer for at blive selvforsynende mindskes. Simpelthen fordi man ikke i tide har indset, at udvikling og innovation af teknologierne ikke kan stå alene, hvis Europa i en nær fremtid skal kunne forsyne sig selv med vedvarende energi.
En ny strategi for energiområdet
Øges forskningen og samarbejdet mellem de forskellige aktører i energisektoren kan ny energiteknologi og systemløsninger skabe arbejdspladser og vækst i industrien.
Det kræver, at offentlige myndigheder i højere grad skaber de rette, effektive rammebetingelser, mens private virksomheder skal være mere villige til at investere og tage risici.
Endelig bør investeringer i de mere overordnede systemløsninger prioriteres, så Europa hurtigere kan blive klar til at etablere fremtidens vedvarende energisystem.
Kort sagt: Der mangler en samlet innovationsstrategi for energiområdet, der ikke blot rammesætter, hvordan Europa opnår hundrede procent uafhængighed af energi fra omverdenen. Men som også sigter mod et Europa, der kan blive global frontløber på energiområdet ved at satse benhårdt på innovation og vækst.
Vi har alle de rigtige kort på hånden for at lykkes. Det hele afhænger af, om vi tør prioritere indsatsen.