Samfundet vil fortsat få glæde af diplomingeniører med en 3,5 år lang uddannelse. Det står klart, efter en politisk aftale om fremtidens professionsbacheloruddannelser i dag er faldet på plads.
”Det er en stor lettelse at uddannelseskvaliteten hos de eftertragtede diplomingeniører ikke forringes, og jeg vil gerne kvittere for, at man politisk har haft øre for de gode argumenter,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Det var ellers planen, at diplomingeniøruddannelsen, sammen med landets andre professionsbacheloruddannelser, skulle forkortes i ECTS-point. Konsekvensen ville blandt andet være et farvel til et afsluttende projekt, hvor teori og praksis sammenkobles i tæt samarbejde med erhvervslivet.
Det politiske mål med planerne har været at skabe kortere forløb og mere undervisning på de store velfærdsuddannelser, men ifølge DTU’s rektor har det fra start været et fejlskud at tage diplomingeniørerne med i puljen.
”Diplomingeniørerne løfter på nogle af de største samfundsopgaver, vi står over for – blandt andet produktion af forsvars- og energiteknologi. Det kan de, fordi de har en uddannelse af en vis varighed og kvalitet,” siger Anders Bjarklev.
Populære uddannelser
Ud over den værdi diplomingeniøruddannelsen fortsat vil skabe for samfundet, glæder DTU-rektor Anders Bjarklev sig over, at det med den nye aftale stadig vil være muligt at læse direkte videre efter endt uddannelse.
”Vi ved at mange vælger at blive på DTU og læse videre til civilingeniør efter at have færdiggjort diplomingeniørstudierne. Det er heldigvis en mulighed, der bevares,” siger han.
Anders Bjarklev fremhæver også, at de seneste tal for kvote 2 ansøgninger viser, at diplomingeniøruddannelserne er populære. Her er antallet af ansøgninger steget med 23 procent, og 30 procent af dem har DTU som førsteprioritet. Det gælder for både diplomingeniør- og bacheloruddannelserne.
Samtidig er der stor efterspørgsel på de færdiguddannede diplomingeniører i erhvervslivet, hvor ledigheden i løbet af de første to år ligger på blot 3,2 procent.
”Tallene viser med al tydelighed, at uddannelserne er populære - både blandt de studerende og i erhvervslivet. Det ville ikke give mening at ændre på noget, der allerede fungerer, og den konklusion er politikerne heldigvis også kommet frem til,” siger Anders Bjarklev.
