Danish Tech Challenge

DTU-startup vinder iværksætterpris for automatiseret mikroskop

Clair Scientific modtager Industriens Fonds Iværksætterpris for at udvikle et mikroskop baseret på ny patenteret billedteknologi.

Clair Scientific modtager Industriens Fonds Iværksætterpris for at udvikle et mikroskop baseret på ny patenteret billedteknologi.
 DTU-startuppen Clair Scientific vandt Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kr. Foto: Rasmus Degnbol.
Clair Scientific vandt Industriens Fonds Iværksætterpris for at udvikle et mikroskop baseret på ny patenteret billedteknologi.
DTU-startuppen vandt konkurrencen for at udvikle et nyt mikroskop, baseret på en helt ny patenteret billedteknologi. Foto: Rasmus Degnbol.

Fakta

Hugh Simons påbegyndte arbejdet med Clair Scientific sammen med Anders Clemen Jakobsen i 2020. De to mødte hinanden på DTU i 2014, da de begge arbejdede som postdocs.

Mens Hugh Simons blev på DTU for at opbygge en forskningsgruppe omkring imaging og instrumentering, fortsatte Anders Clemen Jakobsen i det private erhvervsliv. I 2018 modtog Hugh Simons en af de prestigefyldte bevillinger til lovende yngre forskere fra Det europæiske Forskningsråd, ERC Starting Grants, for at udvikle en ny metode til røntgenmikroskoper. Da det stod klart, at der var et forretningspotentiale i den nye billeddannelsesmetode fandt Hugh Simons sammen med Anders Clemen Jakobsen igen. Senere kom også André Bertelsen med på holdet.

I dag arbejder Clair Scientific sammen med bl.a. forskere fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.