Administrativ og juridisk støtte
Flere folk i laboratoriet betyder fremskridt i udviklingen af teknologien. Det betyder også rekruttering, ansættelseskontrakter, MUS-samtaler og daglig ledelse. Med støtte fra VPX-programmet kunne de to co-founders ansætte fem medarbejdere fra 2023 til 2024 til at videreudvikle teknologien.
Derudover fik de adgang til kontorlokaler, laboratorier samt administrativ support fra DTU. Ansættelsen af medarbejdere blev en milepæl for startuppen, og for Suzanne Z. Andersen betød det, at hun gik fra at være forsker i laboratoriet til at være virksomhedsleder. Med ansatte under sig skulle hun også håndtere mødet mellem forskellige arbejdskulturer og etablere gode mødestrukturer og ledelsesrammer for medarbejderne.
”Uden VPX-programmet var vi ikke blevet en startup. Gennem VPX fik vi økonomisk støtte og administrativ hjælp til at ansætte folk. Vi fik også støtte til at få det juridiske på plads via DTU, hvilket har været udfordrende. Det gjorde, at vi havde ressourcer og ro til at udvikle teknologien, samtidig med at vi fik erfaring med virksomhedsledelse,” siger Suzanne Z. Andersen.
Decentral og bæredygtig ammoniakproduktion
For at forstå perspektiverne i Suzanne Z. Andersens opdagelse og NitroVolts potentiale skal vi zoome ind på ammoniak. Ammoniak er i dag et af de vigtigste kemikalier i fødevareproduktion. Verden over gøder landbrug med ammoniak – ellers ville vi ikke kunne brødføde os allesammen.
NitroVolt vil gøre den lokale landmand i stand til at producere ammoniak af vand, luft og elektricitet direkte på gården. Det vil spare miljøet for CO2-udledning, da produktionen kan være helt CO2-neutral ved brug af grøn strøm, og transporten af ammoniak fra de nuværende store, centrale produktionsanlæg i lande som Rusland, Kina og USA kan undgås.
NitroVolts teknologi har potentiale til at revolutionere landbruget. Men vejen dertil er lang. Teknologien skal udvikles og opskaleres fra at kunne producere 1 g ammoniak pr. dag i laboratoriet, til at landmanden selv kan producere 150 kg ammoniak pr. dag på sin gård. Der skal findes investorer til at skyde penge i startuppen, de juridiske rammer skal afklares og måske vigtigst af alt: Det rette team til at drive udviklingen skal sættes og ledes.
En stærk businesscase
Da forsker Mattia Saccoccio kom med i projektet i 2019, insisterede han på, at NitroVolt skulle tale med aftagerne af teknologien og ikke kun stå i laboratoriet og udvikle teknologien.
”At få et landbrug til at gå op er utrolig kompliceret, og der er mange faktorer, man skal tage højde for. Den største risiko er vejret – og det har man ingen kontrol over. Vi har utrolig stor respekt for landmænd, og det er vigtigt, at vores teknologi gør deres liv nemmere. Heldigvis for os, så var det allerede på den tredje gård, vi besøgte, at landmanden spurgte os om, hvornår han kunne købe vores system. Der vidste vi, at der var et marked for vores drøm,” siger Mattia Saccoccio.
De to forskere har brugt mange timer i marken – bogstavelig talt. For at lære deres kunder at kende og få indsigt i det marked, de bliver en del af, har de talt med over 170 mennesker. Fra danske og udenlandske landmænd og landbrugsorganisationer til ammoniakproducenter og -distributører. Derfor har de i dag indsigt i, hvordan deres teknologi kommer til at indgå i landmandens daglige arbejde, samt hvordan hele forsyningskæden ser ud.
”Det første skridt er at finde ud af, om der er et marked for din teknologi. Det har været afgørende for NitroVolts succes som startup, at vi har talt med potentielle kunder. Du kan lave den bedste teknologi, men hvis ingen vil betale for den, har du ikke en businesscase,” siger Suzanne Z. Andersen.
For at videreudvikle sin businesscase har NitroVolt fået vejledning og støtte gennem forskellige kurser og programmer i entreprenørskab – både gennem DTU og gennem andre nationale og internationale innovationsprogrammer. På DTU har de senest afsluttet et forløb hos DTU Earthbound – et initiativ, der matcher DTU-forskere med anerkendte iværksættere med det formål at få forskningen hurtigere ud af laboratoriet og videre over i en startupvirksomhed.
Her blev NitroVolt matchet med den erfarne teknologientreprenør Rasmus Bjerngaard, som over seks måneder hjalp dem med at starte virksomheden op. Han har bl.a. hjulpet dem med at raffinere deres teknisk-økonomiske analyse af NitroVolts teknologi for at finde ud af, hvor meget deres produkt kommer til at koste, og med at få styr på præsentationsmateriale til og kontrakter med investorer på plads.
Forlader rugekassen på DTU
I dag bruger Suzanne Z. Andersen de fleste af sine vågne timer på at fundraise og sælge NitroVolts vision til investorer i Danmark og udlandet samt lede startupvirksomheden. Bare det sidste år har hun været på 16 rejser for at deltage i konferencer og holde oplæg om NitroVolt.
”Før VPX-programmet var Mattia og jeg forskere i laboratoriet. Nu er vi virksomhedsledere og entreprenører. Jeg forsøger så vidt muligt at være i laboratoriet to dage om ugen. Det er ikke altid det lykkes,” siger Suzanne Z. Andersen.
Når projektet Nitrofix Solutions forlader DTU, kappes alle bånd til universitetet. Formelt set betyder det, at medarbejderne skifter fra at være ansatte på DTU til at være ansatte i virksomheden NitroVolt, som ligger klar i kulissen med et CVR-nummer. For Susanne Z. Andersen betyder det, at hun fremadrettet også skal håndtere administration, økonomi og HR – ud over den daglige ledelse, fundraising og teknologiudvikling.
”DTU har givet os midler til at udvikle vores teknologi og tid til at få det juridiske og administrative grundlag for virksomheden på plads. Det gør, at overgangen til selvstændig virksomhed bliver mere blød,” slutter Suzanne Z. Andersen.
Forude venter endnu tre til fire års teknologiudvikling, før NitroVolt kan sælge den første ammoniak-enhed på markedet. Lige nu arbejder virksomheden på at udvikle en testenhed til danske landbrug, som kan producere flere kg ammoniak pr. dag. De regner med at have den klar til tests på en dansk gård i 2025. Målet er en fuldskala-enhed, der kan producere op til 150 kg ammoniak pr. dag til et standardlandbrug, og som de regner med at have på markedet i 2027.
