Kan man bruge den overskydende jord fra byggerier som et bæredygtigt alternativ til traditionelle byggematerialer som beton og andre CO2-tunge materialer? Det arbejder danske arkitekter og ingeniører med at undersøge.
Blandt initiativerne er et udviklingsprojekt om at anlægge støjskærme af gravejord langs veje. Projektet er initieret og finansieret af Region Hovedstaden og omfatter flere partnere - herunder DTU. Målet er at være med til at reducere byggebranchens klimaaftryk og indsamle viden om nye byggemetoder, siger adjunkt ved DTU Sustain Ida Bertelsen og professor Per Goltermann fra DTU Construct.
Et andet projekt er partnerskabet Leralliancen, der undersøger muligheden for at bruge stampet jord som et alternativ til materialer som beton, hvor Ida og Per er sparringspartnere i partnerskabet.
”Jeg tror på ler, og at det kan være med til at forme vores fremtid. Lige nu synes jeg, at vi rider på en bølge med fokus på at overholde CO2-krav til byggerier. Vi ser desuden, at lerjord er godt til at regulere luftfugtigheden inde i huset og sikre et mere stabilt indeklima, både i forhold til luftfugtighed og temperatur. Men jeg synes også, at det er spændende at undersøge tilsætningen af naturlige materialer såsom fibre og biopolymerer, hvor sidstnævnte forbedrer holdbarheden, hvilket er den største udfordring ved byggematerialer i ubrændt lerjord,” siger Ida Bertelsen.
Restfibre fra fødevarer og landbrug
Det er ikke en ny opfindelse at bruge jord som byggemateriale. Lerjord har været brugt til at bygge huse gennem århundreder. Også i Danmark har lerjord og brændt kalk spillet en stor rolle i den danske byggeskik – bl.a. i opførelsen af mange af vores bindingsværkshuse.
Men mens danskerne glemte byggeteknikken, da beton blev det nye byggemateriale, har sydeuropæerne holdt fast i de gamle byggetraditioner. Også i Tyskland og Østrig har man fortsat med at bygge med lerjord, og i dag ser man her etageboligbyggeri af stampet lerjord. Derfor udføres flere studenterprojekter på DTU, hvor man vil gennemføre fuldskalatests af mure i ubrændt ler, hvilket vil bidrage til designregler og standarder for væggenes bæreevne.
Flere projekter i gang
I dag foregår der flere tests af lerjord med forskellige former for tilsætninger på DTU. Hvert projekt har hvert sit fokus.
Blandt forsøgene i DTU’s materialelaboratorium er et studenterprojekt, der handler om at bruge restfibre fra fødevare- og landbrugsindustrien. Det kan f.eks. være fra biogasanlæg og græsproteinanlæg.
I et andet forskningsprojekt med COWIfonden undersøger DTU-forskere bl.a. ler fra forskellige steder, tilsætning af kalk og cement, langtidsholdbarhed og genanvendelse af stabiliseret lerjord. I et tredje forskningsprojekt med Danielsens Fond undersøges tilsætningen af naturlige polymerer til lerjord som bæredygtigt alternativ til f.eks. brændt kalk og cement. Polymer er et stof bestående af molekyler, som er opbygget af et stort antal gentagelser af en eller flere typer atomer eller atomgrupper. Endelig deltager DTU i et Horizon Europe-projekt, der hedder AshCycle. Her undersøger forskerne bl.a., om man kan genanvende slamaske til at stabilisere ubrændte lersten.
Læs: Studerende tester støjskærme af lerjord
