Ofte forbinder vi digitalisering med software og softwaresystemer, kunstig intelligens, maskinlæring og automatisering.
Men den software, som bearbejder data, styrer robotter eller den selvkørende bil, har brug for en mikrochip til at bearbejde alle de data, der kommer ind fra de mange sensorer, som i øvrigt også er baseret på mikrochips, for at kunne reagere på verden omkring den.
Næsten alle elektroniske apparater nu om dage er styret af en eller flere mikrochips. Det gælder alt lige fra kaffemaskinen og køleskabet til de mere avancerede apparater som for eksempel biler, fjernsyn og mobiltelefoner. Mange elektroniske enheder har direkte adgang til internettet og kan sende og modtage information og data.
Vi har på nuværende tidspunkt kun set starten af dette ”internet of things” (IoT) og ser imod en fremtid, hvor for eksempel ethvert køleskab kan opdage, om der mangler mælk og automatisk bestille den over internet. Fremtiden er baseret på informationsteknologi, som er baseret på mikrochips.
Forsyningskrise
I øjeblikket er der ikke mikrochips nok i verden. Forsyningskrisen koster mange brancher milliarder af kroner i tabte indtægter. Det gælder ikke kun underholdningsindustrien, men også bilindustrien, hvor samlebåndene er stoppet på grund af mangel på chips.
"Krisen har åbnet øjnene hos nogle politikere for, at verdensøkonomien er dybt afhængig af en konstant leverance af mikrochips, som nogle kalder ”den nye råolie”."
Jörg Hübner
Vi kan også mærke det helt tæt på. Sonys Playstation 5 er ikke til at få fat i, de nyste mobiltelefoner bliver ikke billigere seks måneder efter introduktionen på markedet, og nogle producenter som B&O har hævet priser for nogle af deres produkter, alene fordi mikrochips er blevet en knaphed og dermed dyrere.
For at gøre ondt værre så er nogle producenter af elektronisk udstyr begyndt at hamstre mikrochips, lige som der blevet hamstret toiletpapir de første dage af coronakrisen. Dermed stiger priserne yderligere, og vi har en ond spiral, der forværrer situationen.
Chips og corona er to kriser i én
Hovedårsagen til forsyningskrisen med hensyn til chips hedder corona, men der er også et par andre faktorer.
I en tid hvor store dele af befolkningen går hjemme og ikke kan forlyste sig i restauranter, biografer, teater og natteliv, men er på arbejde og i fritiden er bundet til hus og hjem, er det en naturlig trend at søge underholdning i den nyeste elektronik. Uanset om det er en spillekonsol, et større TV, det nyeste telefon eller andre gadgets, er fællesnævneren, at der er masser af mikrochips i dem alle sammen.
Derudover har der været behov for at indrette millioner af hjemmearbejdspladser, som kræver laptops og routere til hurtige internetforbindelse – igen med masser af mikrochips.
Dertil kommer en hurtig skiftende bilindustri. Jo mere eldrevne biler går fra mild hybrid over plug-ind hybrid til ren elbil, jo flere chips er der brug for. Ud over det er førerassistentssystemer blevet standardudstyr langt hurtigere, end mange havde forventet. Åbenbart er hastigheden af denne udvikling kommet bag på chipindustrien.
At forhøje produktionskapaciteten ved bygge en ny fabrik men selv hvis pengene er der (de er der), så er det teknologisk så kompliceret, at det tager flere år fra planlægning af en fabrik, til den er klar til produktion.
Vi kommer derfor ikke ud af denne krise lige med det samme. Nogle eksperter regner med, at den vil vare omkring to til tre år endnu.
Forsyningssikkerhed kræver investeringer
Krisen har åbnet øjnene hos nogle politikere for, at verdensøkonomien er dybt afhængig af en konstant leverance af mikrochips, som nogle kalder ”den nye råolie”.
Men 80 procent af alle chips er produceret i Sydkorea og Taiwan. Sidstnævnte er i konflikt med Kina, og det giver USA og EU en økonomisk sårbarhed. USA og EU har dog taget initiativer til at gøre sig mindre afhængig af chipproduktionen i Fjernøsten.
For nyligt har 22 EU-lande skrevet under på en deklaration om mikroprocessorer og halvlederteknologier. Desværre har Danmark valgt af ikke være med i dette initiativ.
Mange politikere er muligvis ikke klar over, at digitalisering kræver hardware i form af mikroprocessorer, optiske kredsløb og sensorer. Men Danmark har faktisk en chipindustri med en omsætning, som har overskredet milliardgransen og huser flere hundrede hightech arbejdspladser.
Her i landet har vi udviklet teknologier, som tillader at udvikle og fabrikere mere nicheprægede chips, som løser specifikke og vigtige opgaver, som mainstream-kredsløb ikke er egnet til.
Det gælder for eksempel optiske kredsløb, hvor det ikke er strøm, der bliver styret og behandlet, men derimod lys. De er helt essentielle for bredbånds fiberforbindelser.
Chipindustrien er fremtidssikring
EU-deklarationen nævner eksplicit nogle af de ovenstående nicheområder, hvor Danmark har en forholdvis stærk position med for eksempel optiske kredsløb og ultra høj hastigheds dataforbindelser. Danmark ville have gavn af at være med i og bidrage til udviklingen og produktionen af chips i Europa.
Imens har nogle af de store spiller i halvlederindustrien har fået øje på udviklingen i Danmark og er begyndt at investere i samarbejde eller har købt eksisterende, chipproducerende virksomheder.
Det er en positiv udvikling, men måske har industrien ikke gjort nok opmærksom på sig selv, selv om den sidste år er vokset med 20 til 30 procent herhjemme.
En så fremtidssikker industri, der skaber højteknologiske produktionsarbejdspladser og vokser med 20 til 30 procent om året, bør ikke længere overses – især ikke med den aktuelle digitaliseringsdagsorden. Digitalisering har brug for hardware.
Håbet må være, at politikerne får øje på denne milliardindustri, så vi kan komme med på toget ved næste stop. Det er ikke sikkert, at vi har råd til lad toget køre uden os.