Containere uden gods flyttes rundt på verdenshavene, og det er dyrt og belaster miljøet. Med hjælp fra DTU bliver det muligt for Mærsk at udnytte de ledige containere bedre.
Vi køber langt flere varer fra Kina, end vi sælger til kineserne. Når et containerskib har sejlet gods fra Shanghai til Aarhus, og containerne er blevet losset og tømt, kan det være svært at få fyldt alle containerne igen – der er simpelthen ikke nok varer, der skal sejles den modsatte vej.
Billedet er det samme i hele EU og i USA, som har et massivt handelsunderskud i forhold til Fjernøsten. For shippingfirmaer som Mærsk er ubalancen i verdenshandlen en stor udfordring, for den betyder, at der nødvendigvis må sejles med tomme containere. Det koster milliarder af kroner og belaster miljøet.
Men problemet kan minimeres, hvis Mærsk bliver bedre til at forudsige, hvor i verden der bliver brug for de tomme containere. Det gælder om at få dem til at stå det sted, hvor en ny efterspørgsel dukker op, og flytte så lidt rundt på dem som muligt.
Her giver Pierre Pinson en hjælpende hånd. Han er professor i operationsanalyse på DTU Management, og i samarbejde med Mærsk er han i fuld gang med at udvikle matematiske modeller for omplaceringen af tomme containere.
”Når der er brugt containere til at fragte gods fra Kina, så kunne man bare sejle de tomme tilbage, men helt så enkelt er det ikke, for behovet for containere varierer dynamisk i løbet af året og også som følge af geopolitiske beslutninger og alt muligt andet,” fortæller Pierre Pinson og fortsætter:
”Mærsk indsamler store mængder data, som kan bruges til at forudsige, hvor og hvornår der bliver brug for containere. Hvis firmaet kan blive bedre til disse forudsigelser, kan der spares enorme summer.”
Ifølge Mærsk selv flyttede virksomheden i 2020 12,6 mio. 40-fods-containere til søs, men kan ikke oplyse, hvor mange af containerne der var tomme.
Et globalt puslespil skal gå op
"Vi får udbygget vores kompetencer og opgraderet vores faglige forståelse af anvendt matematik, for der er en stor talentmasse på DTU – vi får fantastisk sparring med meget dygtige mennesker."
Klaus Holst, seniorforsker i Mærsks forsknings- og udviklingsafdeling.
Pierre Pinson udvikler nye matematiske metoder til at forvandle de store mængder data til værdifuld viden, der kan træffes beslutninger ud fra.
Det sker ved hjælp af operationsanalyse, der er en matematisk tilgang til at optimere store og komplekse systemer og ofte er brugt inden for produktionsog ruteplanlægning, i økonomi og til beslutningstagning. Operationsanalyse kombinerer matematisk modellering, datalogi, stokastiske metoder og numerisk analyse.
Det tager lang tid at udvikle, teste og forfine modeller, der er på forkant med udviklingen og kan forudsige behovet for tomme containere forskellige steder på kloden, for det er et gigantisk puslespil, der skal gå op. Efterspørgslen skal forudsiges for mange hundrede lokationer adskillige uger ud i fremtiden – Mærsk kigger typisk mellem én og 13 uger frem. Desuden er der forskel på containere, og det nytter ikke at sende en tom 40-fods tørlastcontainer til en destination, hvor det fremtidige behov er en 20-fods kølecontainer, der kan bruges til fragt af madvarer.
Prognosen skal være baseret på historiske data og den ekspertviden, der findes hos medarbejderne rundtomkring. Puslespillet er dynamisk, for verdensøkonomien ændrer sig løbende, og modellerne skal også kunne fodres med de ændringer, Mærsk foretager internt. Hvis rederiet f.eks. forøger eller reducerer kapaciteten på visse ruter, skal modellerne tage hensyn til det.
Ud over løbende at kunne justere for omsving i den globale handel skal modellerne hurtigt kunne finde en ny ligevægt, når uforudsigelige hændelser som f.eks. en pludselig pandemi skubber til systemet. Så der er nok at tage fat på, og Pierre Pinson er rigtig godt tilfreds med at have adgang til de mange data fra Mærsk:
”Data er helt essentielt for en universitetsforsker som mig, der ønsker at bedrive den bedste videnskab. Data er som en rå diamant, der lige er hentet op fra minen; den skal slibes og poleres for at blive forvandlet til noget smukt.”
Pinson uddyber:
”På logistikområdet er Mærsk en af de største spillere, der sidder på den bedste data. Mærsk har den råvare, jeg skal bruge som forsker inden for datavidenskab.”
Erhvervs-ph.d. er bindeled
Selv verdens største containerrederi har brug for den ekspertise, der findes på universiteterne, og Klaus Holst, der er seniorforsker i Mærsks forsknings- og udviklingsafdeling, er begejstret for samarbejdet:
”Vi får udbygget vores kompetencer og opgraderet vores faglige forståelse af anvendt matematik, for der er en stor talentmasse på DTU – vi får fantastisk sparring med meget dygtige mennesker, også blandt de studerende, hvoraf nogle kan blive kommende medarbejdere. Så vi forsøger at finde spændende problemer, vi kan løse i fællesskab.”
I dette tilfælde udgøres bindeleddet mellem Mærsk og DTU af erhvervsph.d. Benedikt Sommer, der har arbejdet på projektet med de tomme containere siden januar 2020. Som erhvervs-ph.d. er Benedikt Sommer ansat hos Mærsk, men samtidig er han indskrevet på DTU med Pierre Pinson som vejleder. Det er et arrangement, som alle involverede er glade for, ikke mindst Klaus Holst:
”Det er en fantastisk ordning, både for os og for den erhvervs-ph.d.- studerende, der efterfølgende kan vælge at forfølge en akademisk karriere eller fortsætte i erhvervslivet med et forspring i forhold til almindelige ph.d.-studerende,” siger han.
”Nu er vi forankret i et treårigt projekt, og det giver ro på. Vi får et længere fokus, end vi typisk ville have i den slags projekter i Mærsk, og vi arbejder på en anden måde – vi driver forskning med en anden kadence, og det giver nye muligheder,” siger Klaus Holst.