Afhandling om metaller kan give Danmark sin tredje kvindelige doctor technices (dr.techn.)

Fredag den 29. maj forsvarer cand.scient. Grethe Winther, Risø DTU, sin doktorafhandling om fejlstrukturer i metaller. Dermed kan hun opnå at blive den tredje kvindelige doctor technices (dr.techn.), siden graden blev indført i Danmark for ca. 100 år siden. Doktorgraden er den højeste akademiske udmærkelse inden for ingeniør- og teknisk videnskab.

 

grethe-wintherpresse.jpg

Seniorforsker Grethe Winther, Risø DTU, kan blive Danmarks tredje kvindelige dr. techn.

Foto: Thorkild Amdi Christensen

 

 

Titlen på doktorafhandlingen er “Slip systems, dislocation boundaries and lattice rotations in deformed metals”. Doktorafhandlingen handler om fejlstrukturer i metaller, når de valses, trækkes og presses. Emnet er grundlæggende, men resultaterne er generelle og kan bidrage til den internationale forskningsindsats med udvikling af nye og bedre metaller for at spare energi ved deres fremstilling og brug og for at reducere råstofforbruget.

 

Grethe Winther kommer fra Afdelingen for Materialeforskning på Risø DTU, der også fostrede den første kvindelige dr.techn. (Dorte Juul Jensen i 1997).

 

En usædvanlig karriere

Winther er nysproglig student og kandidat fra Københavns Universitet i kemi og datalogi. Hun specialiserede sig i polymermaterialer, blev ph.d. i 1993, - og tog så det for en kvindelig kemiker noget usædvanlige skridt at vælge metaller som sit fremtidige forskningsarbejde. Hun tog job på forskningscenter Risø (nu Risø DTU), hvor hun blev seniorforsker i 1997, og hvor hendes forskning fra 2001 fortsatte inden for rammerne af et grundforskningscenter, støttet af Danmarks Grundforskningsfond og Risø DTU.

 

Grethe Winthers forskning har været dedikeret og målrettet i et aktivt teamwork af metallurger og fysikere, og det har givet resultater på internationalt niveau – resultater, der er kernen i hendes doktorafhandling.

 

Metaller til bil, fly og køkkenudstyr

Specifikt drejer forskningen sig om formgivning af metaller ved valsning, trækning og presning til brug for alt lige fra bil- og flydele til køkkenudstyr. Ved alle disse processer dannes fejlstrukturer (de såkaldte dislokationer), der gennem deres tilstedeværelse kontrollerer egenskaberne af det deformerede metal – og der er mange dislokationer, i et kg stålplade er der fx mere end 10 millioner km eller flere hundrede gange jordens omkreds.

 

Dislokationerne følger imidlertid naturens love og arrangerer sig i en vis orden som soldater i en trop. De videnskabelige principper, der styrer denne orden, har været målet for Grethe Winthers forskning, og det er nået gennem veldokumenterede eksperimenter og teoretiske analyser. Der er hermed skabt viden til brug for fremtidens videnskabelige og teknologiske forskning inden for en række af de faglige discipliner, hvor metallernes opførsel studeres.

 

Forskning tager tid, og det gør en familie med en datter på 9 år også. Den tid, der resterer, bliver brugt på havearbejde og skønlitteratur bl.a. med trolddom a la Tolkien – måske til en vis inspiration, når man til daglig skal prøve at få indsigt i naturens forunderlige verden.

 

Download doktorafhandlingen

 

For yderligere oplysninger kontakt:

 

Grethe Winther, grwi@risoe.dtu.dk