Nye teknologier, kunstig intelligens og digital overvågning understøtter lægers diagnostik og åbner for sundhedstilbud i patienternes hjem.
Måleudstyr indbygget i høreapparater, pulsmålere i armbåndsure, dosiskontrol af insulin, selvregulerende pacemakere og meget andet overvågningsudstyr vinder indpas i sundhedsvæsnet, hvor teknologierne understøtter lægerne, og giver patienterne større frihed til at foretage målinger hjemme og undgå unødvendig transport eller indlæggelser..
På DTU Sundhedsteknologi er associeret professor Helge Bjarup Dissing Sørensen i gang med at udvikle nye teknologier baseret på trådløse sensorer, der aktuelt anvendes som et intelligent alarmsystem til at overvåge kritiske patienter med kræft eller corona. Systemet WARD (Wireless Assessment of Respiratory and Circulatory Distress), der udvikles i et randomiseret og kontrolleret forsøg med flere hundrede patienter på en række af landets hospitaler kan skabe tryghed for patienten og samtidig aflaste sundhedspersonalet.
”Systemet overvåger højrisikopatienter med kunstig intelligens, der gør os klogere på f.eks. coronapatienters forløb. Det foregår på den måde, at vi sætter trådløse sensorer på kroppen, de sender data til en computer med matematiske algoritmer, der er baseret på lægers og ingeniørers viden. Kunstig intelligens vurderer, om der er komplikationer eller andre unormale begivenheder. Når der forekommer tegn på komplikationer, sendes der direkte alarm til sygeplejersken mobiltelefon,” fortæller Helge Bjarup Dissing Sørensen.
Klinisk praksis er i dag, at sundhedspersonalet måler patientens tilstand manuelt tre - fire gange i døgnet, men det vil snart ændre sig radikalt med den nye sundhedsteknologi, vurderer Helge Bjarup Dissing Sørensen.
"Udviklingen af digital sundhedsteknologi vil gøre, at der kommer systemer, der er så billige, at man vil kunne købe dem i supermarkedet"
Helge Bjarup Dissing Sørensen
”De nye teknologier gør det muligt at overvåge i døgndrift, mens patienterne er indlagt og på sigt kan dette også følges op i hjemmet for at holde øje med, om patienten er blevet helt rask. Sygeplejerskerne vil så modtage en alarm på deres SmartPhone, når tilstanden kræver det. Dermed skal sundhedspersonalet ikke tilse patienten i tide og utide, men fokusere indsatsen på behandling og omsorg. Det giver samtidig større tryghed for patienter og personale.”
Mindre, bedre, klogere
Dagens trådløse sensorer er mindre end for få år siden, og i fremtiden vil de med al sandsynlighed blive endnu mindre, bedre og mere brugervenlige.
”Borgeren vil jo gerne have, at man ikke kan se, at man går med måleudstyr – ligesom et høreapparat, der er gemt i øret. I dag benytter vi blandt flere sensorer en trådløs blodtryksmåler, som er baseret på en manchet, der pumper. Der arbejder vi på algoritmer, der giver tilsvarende estimat ud fra andre sensorer som f.eks. såkaldte medicinske ure, som er meget behagelige at gå med," forklarer Helge Bjarup Dissing Sørensen.
"I fremtiden vil sensorerne blive mindre og kunne måle endnu flere forskellige signaler, og det åbner for at beregne endnu flere tidlige tegn på sygdomme. Det kan være avancerede stress-parametre, kritisk helbredstilstand eller åndedrætsbesvær. Vi eksperimenterer også med trådløs registrering af mentale tilstande, og derudover har vi i et tidligere projekt udviklet en metode til at finde tidlige markører for Parkinson sygdom, og dermed opdage sygdommen adskillige år før den er fuldt manifesteret. Mange flere af kroppens forskellige signaltyper kan blive opfanget af sensorer, og teknologien breder sig hurtigt, men brugervenligheden er stadig ikke helt i top på alle sensorer.”
Helge Bjarup Dissing Sørensen også, at vi snart vil finde trådløse systemer til lavpris, der er godkendt af myndighederne, som hyldevarer på apoteket eller i supermarkedet.
”Men der er dramatisk forskel på de gadget-lignende såkaldte sundhedsdevices, der findes et utal af på markedet allerede, og så dem, der er godkendt af myndighederne, hvilket pt. er relative få. Men dem vil der komme mange flere af i fremtiden. Udviklingen af digital sundhedsteknologi vil gøre, at der kommer systemer, der er så billige, at man vil kunne købe dem i supermarkedet til estimering af ens sundhedstilstand og mulige tidlige sygdomstegn.”
Banebrydende udvikling
Helge Bjarup Dissing Sørensen fremhæver også et eksempel på en forskningsgruppe, der i samarbejde med en dansk sundhedsteknologisk virksomhed har udviklet en trådløs epilepsialarm til børn og voksne, hvor enheden er placeret på armen.
”Når der forekommer et epilepsianfald, vil en intelligent algoritme sende alarm til en modtager, så eksempelvis en forælder kan nå at redde barnet fra at komme til skade, ja i værste fald fra decideret livsfare om natten. Og en anden dansk virksomhed har opnået at estimere hudkræft med et bærbart system ved hjælp af avanceret billedbehandling. Sådanne systemer kan ikke erstatte læger, men de kan give et råd om at søge læge, hvis et modermærke ser mistænkeligt ud.”
Se også:
Forklarlig kunstig intelligens skal øge sygehuses brug af AI | Alexandra Instituttet (ritzau.dk)
Intelligent alarmsystem hjælper danske patienter med COVID-19 (rigshospitalet.dk)