Hvad kendetegner distanceledelse?
Det er naturligvis, at der er afstand mellem leder og medarbejder. Afstanden kan både være geografisk, og den kan være tidsmæssig, dvs. man arbejder på forskellige tidspunkter af døgnet eller i forskellige tidszoner. Distanceledelse bliver i forvejen udøvet i mange brancher, f.eks. i transportbranchen, i hjemmeplejen og i internationale virksomheder med afdelinger i hele verden, hvor medarbejdere og ledere kan sidde i hver sit land. Det nye under covid-19 er, at pludselig skulle mange flere ledere være distanceledere, selvom det ikke var det lederjob, de var vant til.
Kan alle ledere udøve distanceledelse?
Vi kan se, at den type ledere, som bygger deres ledelse på relationer, er mere udfordret af distancen til medarbejderne, da det er svært at opretholde relationer på afstand. Det kan godt lade sig gøre, men stiller høje krav til lederens sociale, empatiske og kommunikative evner. Det diskuteres i øjeblikket, om vi på sigt vil se helt nye ledertyper, som følge af at flere arbejder hjemme.
Er der ulemper ved distanceledelse?
Distanceledelse medfører en form for kontroltab. Som leder mister du en masse informationer, når du ikke naturligt møder dine medarbejdere i hverdagen. Du kan ikke gå gennem kontorlandskabet og fornemme stemningen eller lige få en kort briefing ved kaffemaskinen.
Lederen må derfor systematisere sin kontakt til medarbejderne, og den korte hilsen i kontorlandskabet skal pludselig ind i kalenderen som et møde. Distanceledelse tager derfor mere tid. Desuden bliver kontakten mere formel, og det er sværere at skabe nærhed.
Det kan også være en udfordring at sikre, at opgaverne bliver udført med en vis ensartethed eller med en vis standard, hvis det er påkrævet, f.eks. når det handler om borgerkontakt.
Så distanceledelse tager tid, og lederen risikerer at få en meget lang arbejdsdag, hvor vedkommende skal stå til rådighed fra tidlig morgen til sen aften.
Hvad er lederens største udfordring?
Tillid er fundamentet for god distanceledelse. Uanset om man er ny eller erfaren distanceleder, så er tillid en udfordring, når man ikke ses. Lederne er optaget af, hvordan de kan vise en medarbejder tillid til, at vedkommende kan løse sine opgaver på egen hånd. Og de er optaget af, hvordan de får fulgt op på de opgaver uden at være kontrollerende. Tilliden handler for nogle lederes vedkommende også om at tro på, at medarbejderne overhovedet laver noget, når de arbejder hjemmefra.
Er der nogen fordele?
Undersøgelser peger ikke på særlige fordele for lederne selv. Men de glæder sig over, at deres medarbejdere trives med at arbejde på distancen, at de sætter pris på den højere fleksibilitet og større frihed og slipper for pendlertid.
Hvad har overrasket i den globale undersøgelse?
Vi blev overrasket over, at medarbejderne i så høj grad har været positive over for at arbejde hjemme, mens det har været mere udfordrende for lederne. Vi bemærker også, at danske ledere har fundet det sværere at være distanceledere end tyske ledere. Undersøgelsen viser bl.a., at danske ledere har et større behov for at se deres medarbejdere, end de tyske ledere har.
En forklaring kan være, at danske ledere udøver ledelse gennem sociale relationer, og det er netop disse relationer, der kan være svære at skabe og fastholde, når der er afstand mellem ledere og medarbejdere. Vi ved ikke med sikkerhed hvorfor, og vi skal til at kigge ind i den problematik og se nærmere på nationale forskelle.
Hvad vil du kalde denne tid?
Det er en spændende tid, en brydningstid, hvor der bliver set med nye øjne på lederens opgaver, og måske ser vi en ny type leder tone frem. Vi vil se andre måder at indrette arbejdet på, som vil være en hybrid mellem at være til stede og være væk fra arbejdspladsen. Derfor diskuterer man allerede kontorets rolle i fremtiden. Måske vi også kommer til at diskutere retten til at have en kontorplads.
Nye teknologier, som Zoom og Teams, har allerede vist deres værdi, og næste skridt bliver måske brugen af mobile robotter, som ledere og medarbejdere kan anvende, f.eks. til møder, og til at genskabe noget af den nærhed, som distancen forhindrer. Det er alt sammen opgaver, som universiteterne kan hjælpe med at udvikle viden, metoder og løsninger til.