Grønlands første landevej – mellem Kangerlussuaq og Sisimiut – åbner for at overvåge klimaforandringers konsekvenser.
Grønlands første landevej, Arctic Circle Road, er begyndt at sno sig gennem landskabet. På det flade landområde i Vestgrønland ved Kangerlussuaq lufthavn er en ny grusvej og et spor til de såkaldte ATV’er (all-terrain vehicles) ved at blive anlagt. Vejen skal gå fra indlandsisen til kystbyen Sisimiut, og på den 150 kilometer lange strækning bliver der mulighed for at etablere en række nye målestationer for klimaforandringer.
Kangerlussuaq (i Danmark tidligere kendt som Søndre Strømfjord) er internationalt center for klimaforskning på og omkring indlandsisen. Det skyldes Kangerlussuaqs gode adgang til indlandsisen kombineret med en lufthavn med sikker indflyvning.
Permafrosten forsvinder
Thomas Ingeman-Nielsen er lektor på DTU Byg. Han er bl.a. medansøger på et projekt om at etablere i alt seks nye målestationer langs den nye landevej. Thomas Ingeman-Nielsen har forsket i permafrost og Grønlands ingeniørgeologi i ti år. Han har desuden været vejleder for mange studerende på uddannelsen Arktisk Byggeri og Infrastruktur. DTU-studerende har siden 2006 deltaget i en række projekter om de ingeniørgeologiske forhold på vejstrækningen og dermed bidraget til det datagrundlag, som ligger til grund for vejprojektet.
”Området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er det bredeste isfri landområde i Vestgrønland. Vi ser her konsekvenserne af klimaforandringerne tydeligt, bl.a. ved at permafrosten forsvinder. Det giver helt unikke muligheder for at følge processen og udarbejde beregningsmodeller, der kan bruges til at fremskrive udviklingen og til rådgivning om anlægsarbejder i Arktis eller andre områder,” siger Thomas Ingeman-Nielsen.
Flere målestationer
Derfor indgår DTU i projektsamarbejdet Greenland Integrated Observing System (GIOS) for at etablere seks nye boringer til 20 meters dybde langs den nye landevejsstrækning. I boringerne skal der etableres måleudstyr, som kan opsamle data om, hvordan undergrunden forandrer sig, og om de lokale og regionale effekter af klimaændringer. Målingerne kan også udnyttes til at validere klimamodeller og beregne frigivelse af drivhusgas fra undergrunden i områder, hvor permafrosten forsvinder.
Den nye permafrostovervågning vil udvide DTU’s eksisterende netværk af målestationer og indgå i den koordinerede overvågningsindsats med andre moniteringsnetværk i Grønland. Også en permafroststation under Arctic DTU, som findes på DTU’s campus i Sisimiut, skal indgå i overvågningen og vil blive opgraderet til at transmittere data i realtid.