DTU vært for Danmarks største job- og karrieremesse

Den årlige DSE Messe finder sted den 24.-25. marts på DTU i Lyngby, hvor erhvervsliv og ingeniørstuderende har mulighed for at mødes og etablere kontakter.

Ingeniørstuderende fra hele landet kan i dagene 24.-25. marts komme i dialog med de 115 videns- og teknologitunge virksomheder, der i år deltager i DSE Messen.

 

Typisk stiller virksomhederne med både HR-medarbejdere og ingeniører, så der er mulighed for både at høre om aktuelle job og arbejdsvilkår. Det er også muligt at forhøre sig om studiejob, praktikophold og projektsamarbejde.

 

Messen arrangeres af De Studerendes Erhvervskontakt (DSE), og det er 20. gang, at messen afholdes.

 

DSE Messen finder sted på:

 

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 1

2800 Kgs. Lyngby

 

 

Læs mere om messen på De Studerendes Erhvervskontakts website