Immunforsvarets T-celler skal trænes til at fjerne kræft

Immunforsvaret er et uhyre komplekst organsystem, som nok formår at bekæmpe sygdom, men som samtidig kan skabe sygdom, fordi immunceller så at sige kan gå amok og begynde at angribe kroppens raske celler. Den hårfine balance har altid fascineret professor Sine Reker Hadrup, og hele sit arbejdsliv har hun været på en rejse ind i en stadig dybere forståelse af dette livsvigtige forsvarssystem. 

Rejsen ender nok aldrig, for hver gang hun har forstået noget, finder hun et nyt niveau af detaljeringsgrad. Men det gør hende bare endnu mere nysgerrig og opsat på at udnytte sin viden. Hun har også i løbet af sin 18 år lange karriere bidraget væsentligt til forståelsen af de komplicerede immunologiske mekanismer. Og hun har deltaget særdeles aktivt i udviklingen af den særlige kræftbehandling, immunterapi, hvor man i stedet for at tilføre cellegifte udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræftceller.

Stregkoder

Når man vil gøre noget for at forbedre immunforsvaret, er blodets T-celler et godt sted at starte. De kan betegnes som kroppens elitesoldater; men over for kræftceller kommer de ofte til kort, fordi de fejludviklede celler formår at gemme sig, så de ikke bliver dræbt og fjernet, ligesom virus og skadelige bakterier normalt gør det. 

T-cellerne har altså brug for hjælp, men hvis man skal gøre dem stærkere, må man først kunne finde frem til dem og forstå, hvordan de aflæser kræftcellerne. Og hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre? Det spørgsmål diskuterede man indgående under en konference, Sine Reker Hadrup deltog i tilbage i 2014. Og undervejs fik hun en idé: Man kunne måske mærke den enkelte T-celle og dens specielle angrebsmønster med en slags stregkode.

Idéen tog hun med hjem til laboratoriet på DTU, hvor hun i forvejen var godt i gang med at skabe en platform til at producere en slags kunstige celleoverflader i forskellige variationer. 

”Vi fik udviklet en teknologisk platform, som hjælper os til at aflæse, hvad T-cellerne ser og reagerer på. Vi får levende celler fra vores samarbejdspartnere – celler, der f.eks. har siddet i en kræftknude – eller blod fra kræftpatienter. På platformen blander vi vores reagenser med immuncellerne, og ved hjælp af det stregkodesystem, vi har udviklet, kan vi så aflæse interaktionen imellem kræftceller og immunceller, f.eks. i forbindelse med en given behandling,” fortæller hun.

Specialværktøj til salg

Både analyseværktøjet og de reagenser, der er blevet udviklet i Sine Reker Hadrups laboratorium til at analysere T-cellernes måde at reagere på, kan andre forskere også få gavn af. De sælges nemlig gennem firmaerne ImmuMap og Tetramer Shop, som Sine Reker Hadrup har stiftet sammen med gode kolleger. 

”Det er jo en lille niche, og ingen af delene giver noget stort overskud. Det er heller ikke pengene, der driver mig, men lysten til at se teknologien komme ud i verden og blive til gavn. Og det er meget inspirerende at kunne bidrage med noget, f.eks. i forhold til kræftbehandling, hvor man virkelig kan se, at der er et behov,” siger hun.

Den drivkraft ligger også bag det nyeste firma, PokeAcell, som hun stiftede sammen med sin søster, Anne Reker Cordt, i det tidlige forår 2020. 

”Navnet PokeAcell er måske lige lovlig fantasifuldt, men det beskriver ganske godt, hvad det handler om,” fortæller Sine Reker Hadrup. 

”En Pokémon er jo et væsen, som bliver trænet af et menneske, og ’poke’ betyder at skubbe til. Med vores teknologi vil vi ud fra en blodprøve finde de bedst egnede af patientens egne T-celler, udvikle dem til at bekæmpe kræftcellerne og så sende dem tilbage i kroppen som en slags specialtrænede elitesoldater.”

Foreløbig har teknologien vist sig meget effektiv i laboratoriet, og der er skaffet midler til den første kliniske afprøvning på en lille gruppe patienter i samarbejde med Herlev Hospital. Men Sine Reker Hadrup er meget ydmyg over for opgaven og ved, at der er lang vej igen, til hun forhåbentlig står med et færdigudviklet og godkendt lægemiddel:

”Det er fascinerende, hvor finreguleret vores krop er, og det gør det svært at lave lægemidler. Der er næsten altid en afledt effekt,” siger hun.

Mirakelkur?

Immunterapi kan næsten lyde som en mirakelkur mod kræft, fordi den benytter kroppens egne forsvarsmekanismer og ikke involverer giftig medicin. Men også den kan have uønskede bivirkninger, især i form af at immunforsvaret overaktiveres og ender med at angribe kroppens raske organer. Det kan bl.a. udløse autoimmune sygdomme som f.eks. diabetes.

Metoden virker heller ikke lige godt på alle kræfttyper. Indtil videre har den vist sig mest effektiv ved kræftformer med et højt niveau af mutationer, f.eks. modermærkekræft og lungekræft. Og det er netop ved modermærkekræften og den sjældnere form for hudkræft, merkelcelle karcinom, PokeAcell starter. 

Her vil lægemidlet også kunne få en stor betydning, eftersom omkring halvdelen af patienterne ikke har gavn af den gængse behandling. Men Sine Reker Hadrup håber på, at det efterhånden også vil kunne udvikles til andre kræftformer. 

Sideløbende med arbejdet i det nye firma fortsætter hun i øvrigt ufortrødent sin rejse ind i immunforsvarets komplekse sammenhænge.

”Det er på mange måder en eventyrlig rejse, selvom jeg er bevidst om, at jeg sikkert aldrig kommer helt til bunds. Vi finder nok heller aldrig en enkelt mirakelkur mod kræft. Men om ti år tror jeg, at vi vil være i stand til at behandle de fleste kræftpatienter med en eller anden form for immunterapi som et vigtigt supplement til de nuværende behandlingsformer, kemoterapi, stråler og kirurgi. Vi bevæger os langsomt i retning af at gøre kræft til en kronisk sygdom, man vil kunne leve med i lang tid,” lyder det optimistisk fra immunologiprofessoren.