Bæredygtighed er tænkt ind i alt nybyggeri og alle renoveringer på DTU og præger i det hele taget livet på campus, selv om det ikke altid er synligt.
Alle nye bygninger, renoveringer og anlægsarbejder på DTU skal understøtte en bæredygtig udvikling. Det fastslår DTU´s politik for bæredygtighed, og siden 2018 har alt nybyggeri skullet planlægges og bygges til bæredygtighedsstandarden DGNB Guld. Men de tiltag, som har den største effekt på klimaet, kan ofte være svære at få øje på.
DTU´s afgående campusdirektør, Jacob Steen Møller, nævner som et eksempel DTU´s tilgang til solceller. Campus Service besluttede på baggrund af en analyse at samle de energiproducerende solceller på et sted. Det førte til kritik fra studerende, som efterlyste en mere synlig prioritering af solceller på DTU´s bygninger.
”Synlighed og symboler har stor betydning; men vores arbejde med bæredygtighed tager altid afsæt i, hvordan vi får den største effekt af en investering. DTU er interesseret i, hvor mange ton CO2 anlægget kan spare. Vi har samlet solcellerne i store felter ved DTU Elektro, fordi det giver større forsyningssikkerhed og gør det nemmere at servicere anlægget. Derudover kan netop DTU Elektro gøre brug af det samlede solcelle-anlæg til forskning,” siger Jacob Steen Møller.
Et andet eksempel på et bæredygtigt tiltag med lav synlighed er DTU´s omstilling til fjernkøling for nogle år siden.
”Anlægget er et af de første af sin art i Danmark. Det fungerer i synergi med det eksisterende fjernvarmeanlæg og kombinerer således opvarmning og køling i et helt distrikt. Men det hele foregår under jorden, så man er nødt til at forklare det og kommunikere det, hvis man skal gøre rede for bæredygtigheden,” siger Jacob Steen Møller.
Livscyklusvurderinger
"En person, der kommer ind på DTU og tænder lyset, kan ikke se, at her er der foretaget en investering, som har reduceret CO2-udledningen med mange ton om året."
Jacob Steen Møller, campusdirektør
Bæredygtigheden er heller ikke altid direkte synlig, når det gælder bygningerne på DTU, f.eks. udvidelsen af DTU Skylab, der er bygget efter DGNB Guld-standarden for bæredygtighed.
”Besøgende kan ikke se på den bygning, at den har et CO2-aftryk, der er flere gange lavere end en anden bygnings. Det kan først aflæses, hvis man får udarbejdet livscyklusvurderinger på de enkelte komponenter. Alene valget af stålleverandør kan betyde, at klimaaftrykket bliver tre gange mindre. Men ingen kan se, hvilken type stål man har brugt, fordi det sidder inde i betonen som armeringsjern,” siger Jacob Steen Møller.
Genanvendelse af affald
Også når det gælder håndtering af affald, har DTU fokus på bæredygtighed og genbrug.
”Vi deler affaldet ind i flere og flere fraktioner. Pap, papir, metal og bioaffald har vi længe skilt ud, og plastik bliver det næste, vi skal indsamle mere af. Det vokser og er synligt, men selv den type tiltag bliver på kort tid dagligdag, og så er der ingen, der bemærker, at det virker, med mindre vi kommunikerer det,” siger Jacob Steen Møller.
Andre eksempler på den usynlige bæredygtighed er DTU´s håndtering af regnvand, hvor de færreste ved, at Lyngby Campus for 60 år siden blev konstrueret som Danmarks første og største lokale regnvandsnedsivningsanlæg. Man lægger heller ikke nødvendigvis mærke til DTU´s investering i LED-lys både udendørs og indendørs på campus.
”Vi har skiftet til LED-lysgivere i 40.000 runde ’Lundtoftearmaturer’, som er de standardlamper, der sidder i de fleste lofter på DTU. Det giver en stor energibesparelse, og lyskvaliteten er meget højere. Men en person, der kommer ind på DTU og tænder lyset, kan ikke se, at her er der foretaget en investering, som har reduceret CO2-udledningen med mange ton om året og givet et bedre lys, samtidig med at armaturerne er opdateret til nutidig standard,” forklarer Jacob Steen Møller.