Rektor Anders Bjarklev i Altinget: Bæredygtighed er et grundelement på alle DTU's uddannelsesretninger.
FN’s Klimapanel fastslår i sin seneste statusrapport, at vi er på vej mod en katastrofal global opvarmning, som skyldes menneskers handlinger. Det vækker selvfølgelig bekymring for fremtiden, ikke mindst hos de unge, som med rette kræver, at vi skal gøre noget nu. Elever og studerende har i kampagnen Uddannelser for Fremtiden slået til lyd for, at grøn omstilling og bæredygtighed skal være et gennemgående tema fra nulte klasse til kandidaten. Og i foråret erklærede daværende Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe under et samråd indkaldt af Astrid Carøe (SF), at hun er åben for at revidere uddannelsesinstitutionernes formålsparagraf, så den også medtager bæredygtighed og grøn omstilling. Om Jesper Petersen, vores nye minister på området, også er det, må tiden vise. Under alle omstændigheder kan jeg som universitetsmand kun bifalde tanken.
Samtidig er jeg glad for at kunne fortælle de mange nye ingeniørstuderende, at bæredygtighed allerede er et grundelement på alle DTU’s studieretninger. Og i år formaliserer vi det yderligere ved at indføre et charter, som betyder, at de studerende skal forholde sig til bæredygtigheden i alle projektopgaver og produkter.
De vil opleve, at de gennem den viden, de tilegner sig på studiet, får nye muligheder for at handle og tage aktivt del i den grønne omstilling.
Som ingeniørstuderende får de således redskaber til at udvikle teknologiske løsninger, der vil kunne løse mange af verdens klimamæssige udfordringer. Men de vil også blive indprentet, at teknologi og naturvidenskab ikke kan stå alene; det må kobles med en bredere forståelse for samfundsforhold, ligestilling og etik.
Vindmøller er for eksempel en fantastisk teknologi til at skaffe vedvarende energi, men de skal indpasses i landskabet og samfundet på en måde, så mennesker ikke føler, at teknologien forstyrrer og forringer deres livskvalitet. På samme måde kan algoritmer og kunstig intelligens bruges til at udvikle gavnlige diagnostiske værktøjer, men hvis ikke man er bevidst om de forudsætninger, man lægger til grund for dem, vil eventuelle fordomme og stereotyper blive afspejlet i det færdige værktøj. Hver en teknologi har en forside og en bagside; det må ingeniøren altid have in mente.
Teknologi skal ikke kun udvikles til de mest ressourcestærke, men til alle mennesker. Teknologiske løsninger kan f.eks. hjælpe dem, der er svækkede fysisk eller intellektuelt, og medvirke til, at færre borgere nedslides eller oplever, at de ikke magter at bidrage til samfundet. Derfor bliver ingeniørstuderende også opfordret til at arbejde med inklusion og tilgængelighed af teknologien.
På det seneste har det været udtalt fra både politikere og erhvervsliv, at forskningen skal indrettes, så den gavner dansk økonomi. Den teknologiske udvikling skal skabe omsætning og indtjening for Danmark. Det er jeg sådan set ikke uenig i, og det gør den allerede. Det vigtigste set med mine øjne er dog at holde fast i, at forskningen og de nye teknologier primært skal tage udgangspunkt i og bidrage til at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for mennesker – af alle slags.