International udveksling trækker i studerende i arktisk byggeri

Poul-Erik Siegstad, 32, læser til diplomingeniør i Arktisk Byggeri og Infrastruktur på DTU. Han er nået til 6. semester, hvor han har valgt at tage på udveksling på verdens nordligst beliggende universitet, UNIS, som ligger på Svalbard, en norsk arktisk øgruppe midt mellem Norges fastland og Nordpolen.

Hele 90 procent af de studerende, der læser Arktisk Byggeri og Infrastruktur, vælger at tage på udveksling i udlandet, f.eks. i Norge eller Canada. Det var også et klart ønske for Poul-Erik, der selv er født og opvokset i Grønland, og han er glad for, at det kunne lade sig gøre at komme til UNIS på Svalbard på trods af corona. Her studerer Poul-Erik bl.a. faget ’frozen ground engineering’.

”Jeg vil gerne undersøge byggeskikke i de arktiske nabolande for at samle erfaringer og viden, som jeg kan bruge i Grønland. Derfor valgte jeg udveksling på Svalbard. Jeg syntes, det ville være interessant at se, hvordan man bygger på permafrost. Jeg har f.eks. set, hvordan man laver fundamenter helt anderledes her, end jeg har set i Grønland, bl.a. med pælefunderinger,” siger han og fortæller, at han næste semester håber på at komme i praktik i et ingeniørfirma i Island.

Oprindeligt uddannet tømrer

For Poul-Erik er det vigtigt at hente erfaringer fra andre arktiske lande, for han kender allerede indgående til byggeri i Grønland. Han er nemlig oprindeligt uddannet tømrer og har i syv år arbejdet i forskellige tømrerfirmaer i Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq, før han valgte at læse videre.

Egentlig har han altid ønsket sig at blive ingeniør, men han troede ikke, det var muligt uden en gymnasieuddannelse. På et tidspunkt undersøgte han alligevel, hvad der skulle til for at læse videre til ingeniør.

”Det viste sig, at jeg kunne tage Adgangskursus i Sisimiut. Det var jeg virkelig glad for,” siger Poul-Erik, som tog det 1-årige adgangskursus i 2017 og derefter startede direkte på Arktisk Byggeri og Infrastruktur. På adgangskurset tager man fagene fysik, kemi, matematik og engelsk på de niveauer, der giver adgang til diplomingeniøruddannelserne.

Netværket flytter med

Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Byggeri og Infrastruktur tager i alt fire år. Det første halvandet år foregår på DTU’s campus i Sisimiut, hvorefter næste del af uddannelsen foregår på DTU i Danmark. Poul-Erik oplever, at det er en kæmpe fordel, at uddannelsen starter i Grønland.

”Jeg vil sige til alle i Grønland, der overvejer at blive ingeniør: Tag denne uddannelse! Man starter i de kendte omgivelser i Grønland, hvor man lærer nye mennesker at kende, og så rejser man alle sammen af sted til den næste del af uddannelsen i Danmark,” siger Poul-Erik.

Praktik er en obligatorisk del af Arktisk Byggeri og Infrastruktur, og mange får en plads i en ingeniørvirksomhed eller en myndighed i Grønland. Det er også muligt at tage det afsluttende semester i Grønland.

Gode muligheder for job

Poul-Erik satser på et ingeniørjob i Grønland, når han har færdiggjort sin uddannelse om et års tid. Og her er der gode muligheder for et job. Ifølge Pernille Erland Jensen, som er studieleder for Arktisk Byggeri og Infrastruktur, er der mangel på ingeniører i Grønland, samtidig med at byggeriet boomer. Hun oplever, at mange af dimittenderne har et job på hånden, allerede inden de er færdige med uddannelsen.