Foto Peter Aagaard Brixen

Lad os hjælpe hinanden igennem en kritisk tid

Rektor om trivsel under corona: Ræk ud til hinanden, find anledninger til at tale sammen, og søg hjælp, hvis det hele bliver for svært.

Alle restriktioner forlænges. Sådan lød det fra universitetsdirektøren efter regeringens pressemøde den 24. februar. Det var sikkert nedslående nyheder for mange studerende og medarbejdere, som inderligt savner at mødes fysisk med studiekammerater, undervisere eller kolleger. Men vi kan desværre ikke regne med, at det ændrer sig væsentligt de nærmeste måneder, så jeg vil appellere til, at vi hjælper hinanden med at få det bedste ud af en svær situation.

Vi er mange, der gennem det seneste år har levet mere eller mindre indelukket i en lille boble derhjemme og måttet passe studier eller arbejde på afstand. Men vi reagerer ikke alle ens på den usædvanlige situation. Nogle præsterer bedre, når de ikke skal forholde sig til det sociale i dagligdagen, men bare kan koncentrere sig om at få skrevet den store rapport, knækket den vanskelige kode eller fordybet sig i det svære stof; mens andre mister energien, når de må undvære samspillet med kollegerne eller det fysiske møde med undervisere og medstuderende.

Vi er alle forskellige og har brug for helt forskellige forhold for at yde vores bedste. Der er ingen grund til at bebrejde sig selv, hvis man har det dårligt og har svært ved at klare opgaverne under disse usædvanlige vilkår. Det er i orden at bede om hjælp – måske hos sin leder eller en kollega, hos arbejdsmiljørepræsentanten eller i psykologrådgivningen.

Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke ser os som ofre. På DTU er vi trods alt bedre stillet end mange andre i samfundet. Så jeg synes, vi skal tænke: Kunne jeg række en hjælpende hånd til nogen, der har det sværere end mig, i stedet for at have ondt af mig selv?

Forleden talte jeg med en studerende, som under et Zoom-møde havde bemærket, at studiekammeratens kollegieværelse var lidt forsømt. Han besluttede sig for at tage forbi kollegiet med en skraldesæk, og efter oprydningen havde de to aftalt at tales ved mindst en gang om ugen og indimellem gå en tur sammen.

Det synes jeg, er et virkelig godt eksempel på, hvordan man kan dele ud af sit overskud og måske samtidig få det bedre selv. Der er mange måder at række ud til hinanden. Man kan også genopfriske en gammel kageordning eller frokostaftale – online – og få snakket lidt om livets gang, studierne, børnene derhjemme, eller hvad det nu måtte være. Mange problemer bliver mindre, hvis man deler dem med andre.

Vi ville nok alle ønske, at situationen så anderledes ud og lignede sig selv mere, fra før corona vendte op og ned på alting. Men lad os sammen prøve at være konstruktive og så vidt muligt hjælpe hinanden igennem denne tid.

Jeg glæder mig over, at vi netop i år starter de nye trivselsdialoger som erstatning for de skriftlige trivselsmålinger. Timingen er god, for de første erfaringer fra de trivselsdialoger, der allerede er i gang, viser netop, at corona fylder rigtig meget hos mange. Trivselsdialogen en fremragende anledning til at få talt sammen om arbejdsmiljøet, og hvordan vi hver især oplever det i denne tid.

Husk i øvrigt, at man på DTU Inside kan finde inspiration og gode råd til at få hjemmearbejde og -studier til at fungere. Her er desuden vejledning til, hvor man kan hente mere professionel hjælp, hvis man er ved at miste fodfæstet.

Med denne opfordring til at række ud og finde anledninger til at tale sammen vil jeg ønske jer alle et godt og forhåbentlig solrigt forår.