Automatisering baseret på computersystemer og kunstig intelligens vil give ingeniører en nøglerolle i diagnostik og behandling af patienter.
Ingeniører får en større rolle i sundhedssystemet de næste ti år og dermed også inden for kræftbehandling. Det mener professor Thomas L. Andresen, der er tidligere institutdirektør på DTU Sundhedsteknologi og nu adm. direktør i biotekselskabet T-Cypher Bio. Han vurderer, at den største forandring vil blive, at det ikke længere kun er læger, der kan diagnosticere og behandle patienter.
”Vi vil se en større automatisering baseret på computersystemer. I dag bliver kunstig intelligens trænet med data fra de allerbedste læger til at være mindst lige så gode til f.eks. at spotte kræft, når patienten bliver MR-skannet eller CT-skannet. Det skyldes, at computere er bedre end mennesker til at genkende mønstre i store datamængder,” siger Thomas L. Andresen.
Han vurderer, at udviklingen vil betyde, at flere vil overleve deres kræftsygdom.
”I dag har vi en behandlingsgaranti, der betyder, at der maksimalt må gå fire uger, fra man får en henvisning fra lægen, til man kommer i behandling under kræftpakken. Om ti år burde vi have bragt ventetiden ned på tre dage. Det er den tid, det vil tage for computeren at finde en potentiel kræftknude, til lægen afgør, hvilken behandling der skal sættes i gang. Dertil kommer, at der også bliver udviklet bedre diagnostiske metoder, der betyder, at kræften kan opdages tidligere.”
Hvordan ser du fremtidens kræftbehandling?
”Jeg ser en interessant udvikling, der går væk fra de behandlinger, som vi kender i dag. Der vil selvfølgelig være brug for at operere og fjerne kontrollerede kræftknuder som hudkræft. Men når der skal behandles bredt, giver det ingen mening at give kemoterapi eller andet, der er giftigt for hele vores system. Det slår immunsystemet ned, og kræften kommer tit tilbage.
Det nye er gen- og celleterapi. Jeg ser immunterapi som den eneste fremtid inden for kræftbehandling. Hvis vi kan kode immunsystemet til at genkende bestemte typer af kræft, så har vi udviklet en evighedsbehandling. Den udvikling, vi ser lige nu, er et kæmpe skridt, i forhold til hvad jeg har set tidligere.”
Hvad er det for en udvikling?
”Vi har set et gennembrud inden for antistoffer som PD-1-hæmmere, der hjælper kroppen med selv at bekæmpe kræft. Det er en effektiv behandling med få bivirkninger, der virker rigtig godt hos 20 pct. af patienter med bestemte kræftknuder. Det var en øjenåbner, som fik folk til at tro på immunterapi. En anden form for immunterapi er såkaldt T-celleterapi, hvor patientens egne hvide blodlegemer bliver taget ud af patientens kræftsvulst og genmodificeret i laboratoriet. Her bliver blodlegemerne tilpasset, så de er særlig aggressive over for kræftceller. Bagefter bliver de sprøjtet tilbage i patienten, hvor de genkender og angriber kræftcellerne. Det har bl.a. givet gode resultater inden for blodcancer.”
Hvad er de største udfordringer inden for immunterapi?
”Der er mange udfordringer. Lige nu er der fokus på, hvad man kan gøre med immunceller og genmodifikationer. Det handler om at udvikle superimmunceller mod en specifik cancerform. Helt ned på celleniveau. Det er en meget kompliceret udfordring at programmere folks eget immunforsvar til at genkende kræftceller. Jeg har selv prøvet at træne immunforsvarets T-celler til bedre at kunne finde og fjerne kræftceller. En sådan procesteknologisk løsning med levende celler involverer både biologer og ingeniører.”
Er der noget, der har overrasket dig inden for kræftforskningen?
”For ti år siden havde jeg aldrig troet, at vi ville begynde at tage celler ud af patienter, genmodificere dem og sprøjte dem tilbage i kroppen. Det virkede vanvittig dyrt. For et par år siden blev den første celleterapi godkendt som standardbehandling i USA. Den bliver nu implementeret i Europa. Det er stadig dyrt, men nu går udviklingen hurtigt.”