Klima-universitetsdag på DTU sætter fokus på den nyeste klimaforskning

Mandag den 14. december inviterer Danmarks Tekniske Universitet (DTU) alle interesserede til Klima-universitetsdag på DTU i Lyngby.

Med tre heldagsarrangementer den 7., 11., og 14. december retter DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet blikket mod den seneste danske og internationale forskning inden for klima og bæredygtig energi. Mens COP15 er præget af forhandlingstaktik er Climate University Days en chance for dem, der vil vide mere om klimaforskningens vigtige bidrag til at indfri målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under to grader.

 

Leder af DTU Klimacenter på Risø DTU, Kirsten Halsnæs, udtaler:

 

”Særligt USA, Kina og Indien sidder med nøglen i hånden til løsning af klimaproblemerne. Hele succesen af klimaaftalen på COP15 afhænger af, hvorvidt de tre lande kan finde en måde at forene deres økonomiske udvikling med de store klimamålsætninger. Blandt oplægsholderne på Klima-universitetsdagen på DTU er tre af verdens førende klimaforskere, professor Steve Schneider fra Stanford University, professor Priyadarshi Shukla fra Indian Institute of Management og Dr. Jiang Kejun fra Energy Research Institute i Kina. De vil gå i dybden med de tre landes syn på udviklingen i forhold til to graders-scenariet, og hvordan landene kan opnå de nødvendige store CO2-reduktioner. Det får man ikke mulighed for at få et reelt fagligt svar på andre steder.”

 

Alle kan deltage i Klima-universitetsdagen den 14. december, men tilmelding er nødvendig pr. email til Amalie Ewens, amew@risoe.dtu.dk. Tilmeldingsfrist er fredag d. 11. december kl. 10.

 

Climate University Day på DTU afholdes på:

 

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 1

Bygn. 101, mødelokale 1

2800 Kgs. Lyngby

 

Se programmet og læs mere om Climate University Days her