”Mit hjerte vil altid være hos NASA”

Mariann Albjerg har døbt sit hus i Rungsted MECO. Det betyder Main Engine CutOff. Og i vindueskarmen står en 1:200-model af rumfærgen Challenger. Men ellers er der ikke meget, som afslører, at man er på besøg hos den hidtil højest placerede dansker i NASA.

Mariann Albjerg kom til USA i 1979 med sin daværende mand. I modsætning til mange kvinder i deres omgangskreds gik hun i gang med at finde et arbejde. Med en uddannelse som kemotekniker og en fortid hos Haldor Topsøe, Radiometer og Danmarks Tekniske Højskole og med en enorm interesse for rumfart var det nærliggende at forsøge sig hos NASA. Og fra 1979 til 2010, året før Shuttle-programmets afslutning, var hun en del af holdet. Hun har været involveret i omkring 50 af de tilsammen 133 succesfulde flyvninger med Columbia, Challenger, Discovery, Atlantis og Endeavour.

”NASA JSC ville gerne ansætte minoriteter. Og som kvinde med en uddannelse var jeg en minoritet i anden potens, så jeg fik en fantastisk chance. De første to år gik med træning og uddannelse på Johnson Space Center, der var kendt som ’The College for Manned Space Flight’, og så blev jeg ansat som Aerospace Engineer med speciale i bemandet rumfart,” siger hun.

Ti år i mission control

Mariann Albjerg viser ind i en lille gang. Her er hendes mindevæg, dækket af rammer med billeder, autografer og ’patches’, som man får, hvis man har været noget specielt for en flyvning.

”Jeg har hængt det herind, for det er jo mest interessant for mig selv,” siger hun.

Men har man fulgt Shuttle-programmet, så er det jo ikke helt rigtigt. Her er autografer og personlige hilsner fra astronauter – blandt andet fra kaptajnen på Challenger, Dick Scobee. Her hænger en ’Employee of the Quarter’-hædersbevisning fra NASA.

Her er et lille indrammet amerikansk flag, der har været ombord på Columbias anden flyvning. Og her er billeder af de beholdere, som rumfærgerne fragtede videnskabelige eksperimenter i – og som var Mariann Albjergs ansvar for over 30 år siden i Houston, Texas.

Da rumfærgen Columbia som den første satte kurs mod rummet den 12. april 1981, var Mariann Albjerg i kontrolrummet som led i sin træning. På anden flyvning i november sad hun med ansvaret for dens payload – de videnskabelige eksperimenter, som Columbia medbragte.

De flyvninger var starten på ti år i mission control, hvor hun var inde over mange af de videnskabelige forsøg, som har gjort os klogere på universet. Hun fremhæver selv Long Duration Exposure Facility (LDEF), som blandt andet undersøgte, hvilken effekt den manglende tyngdekraft har på opløsninger af biologiske materialer og udfældning af krystaller.

I 1999 flyttede hun til NASA’s hovedkvarter i Washington DC, hvor hun var Flight Integration Manager; nu var det hende, der havde det overordnede ansvar for og udvalgte de videnskabelige forsøg på rumfærgerne.

 
Foto: Joachim Rode

To store ulykker

Formålet med Shuttle-programmet var, at rumfærgerne skulle pendle mellem jorden og rummet, vedligeholde satellitter og bringe alle delene til International Space Station (ISS) i rummet. Men rumfærgerne flyver ikke længere. Blandt andet fordi det to gange gik helt galt. Første gang med rumfærgen Challenger.

”Planen var jo skredet. Challenger skulle have været oppe før udgangen af 1985, så der var et stort pres fra kongressen for, at den skulle lette,” forklarer Mariann Albjerg.

”Jeg mødtes med besætningen ti dage før opsendelsen. De ville give mig autografer på et billede, men jeg takkede nej. Jeg ville først have det, når de kom tilbage. Men det skete aldrig.”

Da Challenger endelig den 28. januar 1986 bliver sendt op fra Kennedy Space Center – med blandt andre hendes gode ven Dick Scobee ombord – er Mariann Albjerg selv på ferie på Hawaii. Temperaturerne i Florida er under frysepunktet, og en gummiring, som skal forsegle den højre løfteraket, slutter ikke tæt. Et minut og 13 sekunder efter opsendelsen går næsten 200 millioner liter brændstof i brand. I infernoet falder også rumfærgen fra hinanden. Challenger og dens besætning undslipper aldrig tyngdekraften.

Den 1. februar 2003, er det rumfærgen Columbia, som Mariann Albjerg var med til at sende op 22 år tidligere, der efter 28 succesfulde missioner falder fra hinanden. Et stykke isolation fra brændstoftanken på størrelse med en kuffert river sig løs under opsendelsen og rammer rumfærgens venstre vinge. Kaklerne, der skal beskytte Columbia under indflyvningen gennem atmosfæren, ødelægges, og da Columbia vender tilbage til jordens atmosfære, trænger varme gasser ind i vingen og ødelægger den indefra. Rumfærgen bliver ustabil, og vragrester spredes fra Californien til Texas.

Main engine cutoff

Begge ulykker burde have været undgået, siger Mariann Albjerg, men fortæller samtidig, at risiko var noget, alle på NASA var bevidste om.

”Ingen astronauter gik ud af køen; hverken efter Challenger eller Columbia. Vi vidste, det var farligt, og netop fordi astronauterne havde den indstilling, var det noget, der gennemsyrede os alle. I mine øjne krævede de, at vi fortsatte. Det var det, de gav deres liv for. Og selvom der var to ulykker, så synes jeg, man skulle være fortsat. De var på alle måder forud for deres tid,” siger Mariann Albjerg.

Shuttle-programmet blev endeligt indstillet i 2011, og NASA har ikke siden stået for bemandet rumfart. Men Mariann Albjerg følger stadig rumforskningen fra sit hus i Rungsted.

”Jeg føler mig privilegeret. I 30 år var jeg en del af den mest spændende periode inden for bemandet rumforskning. Og så er det ret utroligt at komme hjem og være med på DTU Space. For det er faktisk som et mini-NASA. Deres høje ekspertise, attitude og indstilling til arbejdet er den samme. Mit hjerte vil altid være hos NASA, og nu glæder det mig at være med til at udvikle det gode samarbejde mellem NASA og DTU Space,” siger hun.

”Når man flyver rumfærger, har man en fartplan, og det har jeg selvfølgelig også. Så da jeg købte mit hus her i Rungsted, tænkte jeg, at det var min opsendelse. Nu er jeg kommet i kredsløb, efter hovedmotorerne er slået fra. Det kalder man Main Engine CutOff- MECO. Så er man i rummet på vej derhen, hvor alt det sjove sker.”

CV

Mariann Albjerg er født den 8. marts 1947.

 

• 2010: Går på pension og flytter tilbage til Danmark. Bliver medlem af DTU Space Advisory Board
• 2001: Technology Development Manager, NASA Earth Science Technology Office
• 1996: Shuttle-programmets Flight Integration Manager på NASA’s hovedkvarter i Washington DC
• 1989: Amerikansk statsborgerskab, ansættes direkte af NASA, JSC. Program Manager, International Integration for Space Station
• April 1981: Arbejder i Mission Control Center, da Columbia som den første rumfærge sendes ud i rummet.
• Marts 1981: NASA Ellington Field. Deltager i parabolflyvninger i nul tyngdekraft (0 G)
• 1979: Ansat ved NASA Johnson Space Center/Ford Aerospace i Houston som engineer, Flight Operation Division
• 1979: Ansat på Danmarks Tekniske Højskole (i dag DTU) som kemotekniker i Danchip og Fys. Lab. III
• 1968: Kemotekniker fra Danmarks Teknologiske Institut.