”Vi ved, at de studerendes læringsmæssige udbytte bliver højere, når de arbejder med eksperimenter. Det er den, der arbejder, der lærer noget,” forklarer lektor i ingeniørfagsdidaktik, Pernille Rattleff fra DTU Learning Lab og fortsætter:
”Og det gør man, fordi man arbejder aktivt med stoffet, afprøver teser og antagelser, fejler og prøver igen. Det øger de studerendes forståelse for komplekse emner, og selvom de ikke rammer den rette løsning med det samme, så har de forstået de bagvedliggende begreber og sammenhænge af en opgave – de lærer ikke blot at anvende formler eller følge opskrifter. De får også en dybere, konceptuel forståelse, som de kan anvende i nye, komplekse sammenhænge”
Konceptuel forståelse som forskningsområde
Den konceptuelle forståelse er netop det Kasper Zøllner, som er ph.d.-studerende og ansat på DTU Learning Lab og DTU Energi, arbejder med i sit ph.d.-projekt. Han undersøger, hvordan man bedst understøtter de studerendes læring og bruger undervisningen i Fysik som undersøgelsesfelt.
”Det, at være aktiv og selv opstille et eksperiment i laboratoriet, der f.eks. sætter Newtons love om bevægelse i spil, understøtter din konceptuelle læring, fordi du bliver ’tvunget’ til at forstå begreberne, før du kan opstille et eksperiment, der giver dig en løsning,” fortæller han.
”På dette kursus er der ikke en ’kogebog’, der trin for trin leder dig frem til det rigtige resultat. Det er en måde at lære den kritiske og selvstændige tænkning på, der på sigt skal gøre dig til en god ingeniør.”
”Det er også derfor, at man ikke afleverer rapporter på kurset,” supplerer Carsten Knudsen og uddyber:
”Her afleverer man korte, gerne håndskrevne journaler, der kort og godt beskriver problemet og de metodiske overvejelser. Og det er jo fordi, at det er den måde ingeniører arbejder på ude i industrien. Vi bruger vores viden og kompetencer til at løse en opgave på bedst mulig måde. Det er dybest set den tilgang vi stræber efter at lære alle de mange, dygtige studerende, som kommer igennem vores kursus hvert år.”
En god blanding af aktiv og passiv læring
Dermed ikke sagt at den klassiske auditorieundervisning er dømt ude. Der er masser af viden og teori, man ikke kan lære på andre måder end at stikke snuden i bøgerne og derefter sætte sig ned i et auditorium og få udlagt teksten af kompetente undervisere og stille uddybende spørgsmål.
”Men det er blandingen af den aktive og passive læring, vi gerne vil have. Her arbejder vi jo med at uddanne fremtidens ingeniører, der både har styr på teori og metode og samtidig helt konkret og praktisk skal kunne udvikle teknologi og løsninger, der gavner vores samfund,” siger Pernille Rattleff.
