Studerende er oppe på lakridserne i indretning af fabrik

Det summer af aktivitet bag de store glasvinduer i nr. 119 og nr. 123 på Bagsværd Hovedgade en sommerdag i 2023. En plantegning ligger på et bord midt i det store lokale, der i efteråret 2023 føjes til den eksisterende lakridsfabrik Bagsværd Lakrids. Med plantegningen præsenterer fem DTU-studerende deres forslag til fabrikkens nye indretning for lakridsfabrikkens direktør, Morten Kornbech Larsen.

På 13 uger har Agnete Terkelsen, Emil Fossdahl Hecht-Nielsen, Emil Lynge Rasmussen, Stefan Perovic og Amanda Rosgaard, der alle er ved at uddanne sig til civilingeniører i Design og Innovation på DTU, udarbejdet forslaget, der skal løse flere indretningsmæssige udfordringer. Det skal både sikre, at produktionskapaciteten øges, og at arbejdsglæden hos de ansatte bliver større. Desuden skal lakridsfabrikken fortsat kunne fremvise sin lakridsproduktion for både besøgende og for forbipasserende ude på hovedgaden.

Den nuværende fabrik ligger lige ved siden af det nye lokale – faktisk så tæt, at der bliver fri passage mellem dem, hvis blot man river en væg ned. Og det er netop en af de ting, som efter planen skal ske.

Ud fra plantegningen diskuterer de fem studerende og Morten Kornbech Larsen ivrigt fordelene og ulemperne ved enten at indrette de to lokaler som to mindre fabrikker eller ved at samle hele produktionen i én stor fabrik. Et argument for at have de store gryder med den skoldhede lakridsmasse fordelt i to minifabrikker lyder, at så kan flest mulige kunder og forbipasserende få indblik i, hvordan man laver lakrids på gammeldags manér. 

Samler man derimod produktionen i en stor fabrik, vil det nye lokale primært blive brugt til at skære lakridsmassen ud og pakke den, mens man holder alle gryderne samlet i det gamle lokale. Fordelen ved denne løsning er, at det gør det let for medarbejderne at fordele dagens opgaver, fordi hver del af produktionen (fremstilling, udskæring, pakning osv.) har sit eget område.

Alle omkring bordet og plantegningen er dog enige om, at den bedste løsning er den, der skaber mest muligt flow i arbejdsgangene, så man undgår flaskehalse i produktionen uden at gå på kompromis med medarbejdernes arbejdsglæde.

Handlinger frem for ord

De fem studerende har udarbejdet deres bud på indretningen på kurset Brugerinvolveret Systemdesign, der er en fast del af bacheloruddannelsen i Design og Innovation. Som led i undervisningen skal de studerende først finde og så samarbejde med en virksomhed om at afprøve nye måder at designe systemer eller i dette tilfælde en fabrik.

Amanda Rosgaard arbejdede i forvejen hos Bagsværd Lakrids, da hun og hendes medstuderende blev præsenteret for opgaven at finde en virksomhed, og hun vidste også, at lakridsfabrikken snart skulle udvides. Derfor spurgte hun Morten Kornbech Larsen, om Bagsværd Lakrids var interesseret i at indgå et samarbejde, og svaret var ja.

”Samarbejdet med Bagsværd Lakrids har givet os mulighed for at bruge de modeller, vi har lært om på kurset, i den virkelige verden sammen med en rigtig virksomhed, og det har været enormt lærerigt,” forklarer Amanda Rosgaard.

De studerendes forslag til indretningen er især baseret på det, der kaldes for kontekstuelle interviews med Bagsværd Lakrids’ medarbejdere. Et kontekstuelt interview foregår i den kontekst, der er relevant for interviewets emne.

”Vi har kort sagt set mere på, hvad medarbejderne rent faktisk gør i løbet af en arbejdsdag, end vi har analyseret, hvad de siger, at de gør. Ved at benytte denne metode har vi sikret os, at vores bud på indretningen af den nye fabrik passer sammen med de ansattes arbejdsgange i den nuværende fabrik der, hvor det fungerer, og forbedrer dem der, hvor de kan forbedres,” forklarer Agnete Terkelsen.