Lerjorden ligger i store bigbags på gulvet i DTU’s materialelaboratorium, hvor forskere og studerende forsker i byggematerialer. Her møder vi de to studerende Rasmus Asbjørn Høy-Pedersen og Mads Dalby Kamper, der læser bygningsdesign på DTU.
De er blandt en gruppe på omkring 30 projektstuderende på DTU, der over en fireårig periode har testet lerjordens styrke og jordsammensætning og undersøgt, hvordan jorden reagerer, når de f.eks. tilsætter brændt kalk. Det sker under vejledning af adjunkt Ida Bertelsen, der leder mange af studenterprojekterne sammen med sine kolleger.
Forsøgene skal gøre dem klogere på, hvordan man bruger overskudsjord fra byggerier til at opføre støjskærme af lerjord langs motorveje. Idéen er at genbruge lerjorden, hvor den bliver gravet op. Det vil reducere transporten af jord, udledning af CO2, støj og partikelforurening.
Der bliver nemlig årligt transporteret omkring 15 mio. ton overskudsjord væk fra bygge- og anlægsarbejder i Danmark. Samtidig mangler byggebranchen råstoffer som sand og grus til at producere beton.
”Vi bliver nødt til at tænke kreativt, hvis vi skal nedsætte byggeriets klimaaftryk. Der er ingen vej udenom. Der er brug for at udvikle nye alternative materialer og genanvende byggematerialer. En af måderne er at erstatte CO2-tunge materialer som beton med overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Det kan spille en vigtig rolle i at reducere byggeriets CO2-udledning,” siger Ida Bertelsen.
Vejdirektoratet: Store perspektiver
Bag udviklingsprojektet, som er finansieret af Region Hovedstaden, står DTU sammen med Vejdirektoratet og en række private partnere. Det fireårige projekt sluttede i december 2024. Men forskningen fortsætter. Resultaterne ser nemlig lovende ud, og støjskærmene er efterspurgte.
Blandt dem, der ser store perspektiver i at bruge bæredygtige støjskærme, er Vejdirektoratet. Her efterspørger man mere klimavenlige alternativer til traditionelle støjskærme, som typisk består af CO2-tunge materialer som stål, aluminium, beton, mineraluld og plastik.
I 2024 udbød Vejdirektoratet – som de første i Danmark – en støjskærm udført af kalkstabiliseret lerjord langs Storstrømsvej på Falster i forbindelse med den nye Storstrømsbro. Metoden betyder, at man stabiliserer lerjorden med få procent brændt kalk for at øge lerjordens styrke og modstandsdygtighed over for vand.
Og selvom støjskærmen af lerjord blev fravalgt, da udviklingsprojektet ikke var afsluttet på udbudstidspunktet, er Vejdirektoratet fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden for kalkstabiliserede støjskærme. Det fortæller konsulent i Vejdirektoratet Jan Aagaard:
”Med udbuddet fik vi signaleret over for branchen, at vi efterspørger mere klimavenlige løsninger som f.eks. støjskærme af kalkstabiliseret lerjord, som vi ser store perspektiver i at udføre. Nu skal fremstillingsteknikken produktionsmodnes, hvilket vi ser frem til forhåbentlig sker inden for kort tid. Ud over at være nyt og innovativt vil støjskærmene bidrage væsentligt til at reducere CO2-belastningen fra anlægsprojekter og samtidig spare på de naturlige råstoffer.”
Tester for vind og vejr
Tilbage i materialelaboratoriet fortæller Rasmus Asbjørn Høy-Pedersen og Mads Dalby Kamper, hvordan de blander, producerer og tester lerjorden, som er hovedingrediensen i støjskærmene. Jordprøverne kommer fra forskellige lokaliteter, og hver jordprøve har sine egne egenskaber. Derfor bliver der udført rigtig mange tests. Men fremgangsmåden er den samme.
Når lerjorden bliver leveret til DTU med store lastbiler, bliver den først delt op i mindre portioner og tørret i en stor ovn i tre dage. Herefter eksperimenterer de studerende med flere teknikker til at producere cylindre, terninger og blokke af lerjord med tilsætning af brændt kalk, lige fra at komprimere lag af lerjord med en pladevibrator til konstruktionsdele til at presse ler ud igennem et stålprofil til kæmpestore blokke.
Prøverne bliver både tryktestet og udsat for vind og vejr for at undersøge, hvor modstandsdygtige de er. Det foregår både indenfor på materialelaboratoriet og udenfor, hvor der bl.a. er opbygget demonstrationsvægge på DTU og i Landerslev syd for Jægerspris. Først herefter bliver alle data analyseret. Det fortæller professor og studieleder Per Goltermann, der er med til at vejlede de studerende:
”Projektet har vist, at lerjord har et kæmpe potentiale. Men vi har ikke kunnet komme så langt og opnå så gode resultater uden et tæt samarbejde med industrien og vores mange studerende. Det giver os muskler som ingen andre. Desuden betyder det, at vi kan give de studerende en projektoplevelse og en læring, som de ikke får andre steder.”
En slags pionerer
For Rasmus Asbjørn Høy-Pedersen og Mads Dalby Kamper har det været lærerigt at være med i udviklingsprojektet. Her har de fungeret som en slags pionerer, der både har været med til at opbygge nye vejledninger for test af lerjord og optimere forskellige metoder. Det har givet dem en stor viden om at bygge med lerjord.
Derfor fortsætter de med laboratorieundersøgelserne som studentermedhjælpere, og til foråret skriver de kandidatspeciale om statik i ubrændte lervægge, fortæller Mads Dalby Kamper:
”Jeg synes, det har været rigtig interessant at deltage i projektet, fordi lerjord er et materiale, vi har rigtig meget af, og som vi ikke udnytter så meget i den traditionelle byggeindustri. Jeg har en forhåbning om, at vi kan bruge lerjorden til en masse, og at der kan ske et skift i, hvilke materialer vi kommer til at bruge i fremtiden. Altså, vi kommer nok ikke til at bygge 20-etagers højhuse af lerjord, men hvis man kan erstatte en masse beton med lerjord i mindre byggerier, er det også en start.”
Læs: Lerjord får et comeback
