KLIMA

To kyllingebryster om ugen: Så meget kød kan planeten holde til, at du spiser.

Vi skal spise mindre kød og flere bælgfrugter, lyder det i kampagner og kostråd. Men hvor meget er ’mindre’? En gruppe DTU-forskere har nu et svar.

En kvinde står ved køledisken i supermarkedet
 Forskere fra DTU har udregnet, hvor meget af en given fødevare, man kan spise, uden at planeten lider overlast. Foto: Colourbox

Fakta

De ni planetære grænser er videnskabeligt baserede vurderinger af, hvor meget menneskelig påvirkning planeten selv kan kompensere for.

Når menneskeheden for eksempel til sammen forbruger mere ferskvand, end planeten er i stand til at producere, har vi brudt den planetære grænse for ferskvandsforbrug.

De ni planetære grænser er:

  1. Klimaforandringer
  2. Tab af biodiversitet
  3. Brug af ferskvand
  4. Arealanvendelse på land
  5. Udledning af ozon-nedbrydende kemikalier
  6. Forurening med menneskeskabte stoffer
  7. Udledning af aerosoler til atmosfæren
  8. Udledning af kvælstof og fosfor
  9. Tab af calciumcarbonat i havet

Af de ni planetære grænser er seks allerede overtrådt, viser en undersøgelse fra 2023 foretaget af Stockholm Resilience Centre, som første gang definerede grænserne i 2009. Kun nummer fem, syv og ni er fortsat på et niveau, som planeten selv formodes at kunne kompensere for.

Ikke enten-eller

Forskergruppens udregninger tager højde for både en række miljøforhold som CO2-udledning og forbruget af vand og landareal og for sundhedspåvirkningen af en bestemt diæt. I alt har de undersøgt flere end 100.000 variationer af 11 typer diæter og udregnet deres respektive miljø- og sundhedseffekter.

Og beregningerne viser klart, at en diæt med selv moderate mængder rødt kød - for eksempel okse eller lam - overskrider de planetære grænser.

Spiser man derimod pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, holder man sig højst sandsynligt indenfor grænsen af, hvad planeten kan understøtte. Men dette afhænger også i høj grad af, hvilke specifikke produkter der indgår i diæterne.

Hertil kommer forskellige kombinationer af diæter som f.eks. vegetarisk kost, men med mejeriprodukter eller med æg, som også kan være bæredygtige.

Og det er netop Caroline H. Gebaras håb, at undersøgelsen kan bidrage til, at flere opdager, at en bæredygtig kost kan se ud på mange forskellige måder.

”Vores beregninger viser netop, at det for eksempel godt kan lade sig gøre at spise ost, hvis det er vigtigt for en, samtidig med, at man har en sund og klimavenlig kost. Det samme er sandt for æg, fisk og lyst kød, men forudsætningen er selvfølgelig, at resten af ens kost så er relativt sund og bæredygtig. Men det behøver altså ikke at være enten-eller,” siger Caroline H. Gebara.

Du kan læse hele studiet i Nature Food.

Kontakt

Caroline Herlev Gebara

Caroline Herlev Gebara Postdoc Institut for Miljø- og Ressourceteknologi Mobil: +45 27290616