’Uddannelser er afgørende for vores unge og Grønlands fremtid’

Konstant højt behov

På DTU Sisimiut Campus tilbyder DTU de to diplomingeniøruddannelser Fiskeriteknologi og Arktisk Byggeri og Infrastruktur. Derudover udbydes de to internationale kandidatuddannelser Arctic Mineral Resources og Cold Climate Engineering i samarbejde med universiteter i Sverige, Norge og Finland.

Uddannelserne giver de studerende en almen ingeniørfaglig uddannelse med speciale i arktiske forhold. Den kan de bruge over hele verden. De studerende lærer bl.a. at begå sig i et arktisk klima, at opleve virkningerne af permafrost – frost- og tø-udfordringer - og se hvordan man forsyner et isoleret beliggende samfund med energi, vand og varme.

Ligegyldig hvilken arktisk uddannelse de studerende vælger, bliver de klædt på til at kunne præge den udvikling, som Grønland står overfor. Her mangler der bl.a. arktisk specialiserede ingeniører, der kan bidrage til at fastholde og videreudvikle et bæredygtigt og fremtidssikret fiskerierhverv, der står for over 90 pct. af landets eksport. Derudover er der brug for ingeniører til at udføre bygge- og anlægsopgaver.

Det fortæller chefkonsulent i centeret Arctic DTU, Niels Hoedeman, der gennem de seneste 15 år har varetaget en central funktion i samarbejdet med Grønland om de arktiske ingeniøruddannelser:

”Behovet for arktisk specialiserede ingeniører er konstant højt i Grønland. De dimittender, der søger job i Grønland, er sikret arbejde - og får ofte tilbudt job inden de afslutter studiet. Vi ser bl.a. at de er eftertragtede inden for offentlige myndigheder og forvaltning samt i landets forsyningsvirksomheder. Desuden er de rådgivende ingeniørvirksomheder storaftagere af arktiske ingeniører.”

Netværk og værktøjer

Det gik også hurtigt for Elise Olsen med at få job efter endt uddannelse. Hun valgte at blive ingeniør, fordi hun var god til matematik, fysik og teknologi. I begyndelsen ønskede hun at specialisere sig inden for anlæg og råstoffer. Men hun skiftede til byggerilinjen efter vejledning fra studielederen og kom i praktik i et af Grønlands største entreprenørfirmaer Permagreen.

I dag arbejder hun i byens teknik- og miljøafdeling, der tæller 14 medarbejdere. Hendes arbejdsopgaver som anlægschef er bl.a. at varetage bygherreoplæg, projektering, udbud, byggestyring og føre tilsyn. Projekterne tæller – ud over ATV-sporet – også nybyggeri af kommunalt byggeri, renovering af skoler og andre kommunale bygninger, byggemodninger af boligområder og nye kloakker. Her skal hun bl.a. tage højde for udfordringer som et landskab i konstant bevægelse. Når permafrosten tør, løber smeltevandet væk, og dele af landskabet kan kollapse.

”Uddannelsen i arktisk byggeri og infrastruktur har betydet meget for mig. Allerede under studierne etablerede jeg et netværk inden for det grønlandske byggeri. Det er meget vigtigt i mit daglige arbejde. Jeg fik også en viden om det grønlandske byggeri, som man ikke kan læse sig frem til som f.eks. feltarbejdet, hvor jeg bl.a. lærte at bruge forskellige værktøjer og landmålingsudstyr. Det har givet mig et meget bedre indblik i, hvordan vores infrastruktur er bygget op,” siger Elise Olsen.

Føler sig hjemme i Grønland

Også Ujarak Rosing Petersen blev i Grønland efter han afsluttede ingeniørstudierne som den første færdiguddannede diplomingeniør i arktisk teknologi. Dels fordi han synes, at der er så mange interessante ingeniøropgaver, der skal løses i Grønland, og dels fordi det er her, han føler sig hjemme.

I dag er Ujarak Rosing Petersen direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed Inuplan i Nuuk med 40 ansatte. Virksomheden løser primært opgaver inden for byggeri, anlæg og infrastruktur samt miljø og renovering.

Inuplan er bl.a. med i en bygherrerådgivergruppe for udvidelsen af det største vandkraftværk i Grønland. Desuden står de for bygherrerådgivning og tilsyn på to store lufthavnsprojekter i Nuuk og Ilulissat, som vil give mulighed for flere direkte internationale flyruter.

”Det gode ved den arktiske ingeniøruddannelse er, at den har den her grønlandske vinkel, så den nærmest er skræddersyet til os, der kommer fra Grønland og gerne vil arbejde med grønlandske opgaver. Det giver en god ballast, at vi har fået undervisning i, hvordan man bygger i Grønland, når vi kommer i arbejde,” siger Ujarak Rosing Petersen.

Forstærker indsatsen

En afgørende faktor for, at så mange dimittender vender tilbage til Grønland efter endt studie, er samarbejdsmodellen som den arktiske uddannelse bygger på. Det mener koncerndirektør Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er ansvarlig for DTU’s engagement i offentlig-private samarbejder med partnere i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Han peger på, at uddannelsesforløbene foregår i en vekselvirkning mellem Grønland og Danmark. Det er med til at fastholde de studerendes tilknytning til deres hjemland, familie og sociale netværk. Den model bliver nu forstærket:

”Vores vision er at samle uddannelserne inden for teknisk naturvidenskab i Sisimiut sammen med KTI og Maskinmesterskolen. Det skal være med til at styrke campus, skabe et godt studiemiljø og give de forskere, der kommer hertil, et stærkt udgangspunkt for deres forskning. Derfor forstærker vi indsatsen med at uddanne grønlandske unge til ingeniører ved at øge formidlingen af vores aktiviteter og styrke det gode studiemiljø. Det er vigtigt - ikke bare for det grønlandske samfund, men også for DTU,” siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.