CO2-udslippet fra transportsektoren skyldes hovedsageligt afbrændingen af fossile brændstoffer i biler, skibe og fly. Elektrificering og alternative brændstoffer er to teknologier, der for alvor skal vende udviklingen.
Transportens udslip af drivhusgasser skyldes først og fremmest motorenes afbrænding af fossile brændstoffer. Foto: Colourbox
torsdag 16 maj 2024
Lotte krull
Når du cykler eller går, har du valgt en af de allermest klimavenlige transportformer. Men de er ikke altid brugbare løsninger, når turen går til Ikea, genbrugspladsen eller det ugentlige storindkøb. Så snupper langt størstedelen af os bilen.
Det afspejler sig i regnskabet over den danske transportsektors CO2-udledninger. Her tegner vejtransporten sig for omkring de 90 pct. af udledningerne, jf. Energistyrelsen. Cirka to tredjedele af udledningen på vejene sker fra personbiler, mens den sidste tredjedel sker fra lastbiler, busser og varebiler.
Her i landet er personbilen det transportmiddel, som folk benytter allermest, viser Transportvaneundersøgelsen, der udarbejdes af DTU. Af den nyeste undersøgelse fremgår det, at personbilen i 2023 stod for 73 pct. af alle de kilometer, som vi tilbagelagde inden for landets grænser.
Når vi transporterer os, så er ærinder og gøremål i fritiden de mest almindelige årsager. Under ærinder er formålet oftest indkøb. Kun en fjerdedel af danskernes rejser skyldes pendling til vores arbejde eller uddannelse. Til gengæld er vi stadig glade for at bruge bilen: 65 pct. af vores rejser til og fra arbejdspladsen sker således i bil.
Vi kører længere
Personbilerne fylder med andre ord meget – både på vejene og i CO2-regnskabet. CO2-udledningerne fra vejtransporten har – bortset fra enkelte udsving – været nogenlunde konstante de seneste årtier. Og det på trods af, at bilerne er blevet mere energieffektive.
”De reduktioner af CO2-udledningen, som bilernes øgede energieffektivitet burde have resulteret i, har vi vekslet til længere ture. Antallet af ture, som vi tager i vores biler, er stort set uændret, men antallet af kilometer, vi tilbagelægger, har ændret sig: Nu kører vi længere. Det har ført til, at vi udleder lige så meget CO2 med vores bilkørsel som for 30 år siden,” siger Hjalmar Christiansen, chefkonsulent ved DTU Management og projektleder på Transportvaneundersøgelsen.
En anden årsag til, at effektiviseringerne af bilernes brændstoføkonomi ikke har givet de store reduktioner i emissionerne, er, at vi i mellemtiden har købt større og mere komfortable biler med f.eks. aircondition, så bilernes energiforbrug på den måde forbliver højt.
Sidst, men ikke mindst afspejler den stigende transportmængde også, at befolkningstallet i Danmark er stigende, og flere og flere dermed har brug for at transportere sig.
"Antallet af ture, som vi tager i vores biler, er stort set uændret, men antallet af kilometer, vi tilbagelægger, har ændret sig: Nu kører vi længere."
Hjalmar Christiansen, projektleder på Transportvaneundersøgelsen
DTU Management
Overraskende stigning i antallet af elbiler
Elbilernes indtog på de danske veje er dog godt nyt for vejtransportens emissioner af drivhusgasser. I 2023 udgjorde elbiler 8 pct. af bilkørslen i Danmark, mens hybridbiler stod for 6 pct.
I Energistyrelsens rapport ’Klimastatus og -fremskrivning 2023’ forudsiger styrelsen, at selvom det forventes, at vi fremover kører stadig flere kilometer i vores biler, så vil vejtransportens udledning af drivhusgasser alligevel falde med i gennemsnit 3,1 pct. om året frem mod 2035, og det fald vil især drives af elbilerne.
Vicedivisionsleder og sektionsleder ved DTU Management Ninette Pilegaard fra instituttets transportdivision peger på elektrificering som en af de vigtige løsninger, der kan få bugt med transportsektorens emissioner.
”Elbiler har en stor betydning for at få nedbragt vejtransportens emissioner af drivhusgasser. Vi kan se, at det går virkelig stærkt nu med at få flere elbiler på de danske veje. Der var forudset en stigning i salget af elbiler i Danmark, men det er steget meget hurtigere end forventet,” siger Ninette Pilegaard, der forklarer, at den stigende efterspørgsel dels skyldes udviklingen i elbiler og de mange nye modeller, dels at priserne på elbiler er faldet, og at afgifterne er lavere på elbilerne end på benzin- og dieselbilerne – indtil videre i hvert fald.
Den nærmest eksplosive udbredelse af elbiler på de danske veje ses tydeligt i statistikkerne over salget af nye biler. I 2023 slog efterspørgslen på elbiler således alle rekorder, da mere end hver tredje solgte nye personbil var en elbil. Elbilernes markedsandel på 36 pct. i 2023 var således tre gange så høj, som man havde forudset for et par år siden, da man dengang troede, at hver tiende nye bil i 2023 ville være en elbil.
Mere end hver tredje nye personbil, som blev solgt i Danmark i 2023, var en elbil. Foto: Colourbox
Transportsektoren er et problembarn
Transportsektoren er den næststørste CO2-udledende sektor i Danmark efter landbruget, som udleder mest. Hvis landbrugets udledninger begrænses, f.eks. gennem CO2-afgifter, som ekspertgruppen bag en ’Grøn skattereform’ foreslog i starten af 2024, så vil transportsektoren snart indtage føringen som den største CO2-udledende sektor.
Transportsektorens tunge aftryk i emissionsregnskabet ses også uden for Danmarks grænser, fortæller Kirsten Halsnæs, professor i klimaøkonomi på DTU Management. Hun har i over tre årtier været ledende hovedforfatter i FN’s klimapanel, IPCC, der udgiver rapporter om reduktion af drivhusgasser. I den nyeste rapport,’Mitigation of Climate Change 2022’, viser fremskrivninger, at transportsektoren vil blive ved med at udlede store mængder drivhusgasser.
”Ude i verden bliver transportsektoren – ligesom landbrugssektoren – kaldt for et problembarn. Det skyldes, at det er sektorer, som er svære at omstille, og fordi vi stadig mangler en teknologiudvikling, før det kan lade sig gøre på en rentabel måde. Men hvis vi skal begrænse temperaturstigningen på Jorden til 1,5-2 grader jf. Parisaftalen, så skal alle sektorer med – også de svære,” siger Kirsten Halsnæs, der uddyber:
”Desuden er transportsektoren i konstant vækst. Behovet for transport stiger hele tiden, hvad enten det er persontransport eller godstransport, og uanset om det er til lands, til vands eller i luften.”
Professoren peger også på elektrificering som en af de afgørende løsninger, men det er velkendt, at det er en udfordring at elektrificere skibe og fly. Dog er de to transportformer ikke de allerstørste CO2-udledere, da de hver især står for under 3 pct. af den globale menneskeskabte CO2-udledning. Men pilen på efterspørgslen på både fly og skibe har i de sidste fire årtier kun peget i én retning, og det er op – hvis man ser bort fra den korte opbremsning under pandemien.
Derfor er der fokus på at erstatte de fossile brændsler med andre typer brændstoffer.
”Vi har et stort behov for at få udviklet brændstofalternativer, f.eks. brint, ammoniak eller metanol, som kan konkurrere prismæssigt med de fossile brændstoffer,” siger Kirsten Halsnæs.
"Ude i verden bliver transportsektoren – ligesom landbrugssektoren – kaldt for et problembarn. Det skyldes, at det er sektorer, som er svære at omstille."
Kirsten Halsnæs, professor i klimaøkonomi
DTU Management
De lavthængende frugter
Selvom elektrificering og alternative brændstoffer er teknologier, der er nødvendige i omstillingen af transportsektoren, så må vi ikke glemme de lavthængende frugter, som kan hjælpe os til at opnå en mere klimavenlig sektor, siger Ninette Pilegaard:
”Vores analyser viser, at det er relativt billigt at investere i gode forhold for cyklister for at gøre de transportløsninger mere attraktive. Selvom det ikke sparer enorme mængder CO2, så er det små gevinster, som er næsten gratis – eller i hvert fald langt billigere end at udvikle nye teknologier.”
Hun peger på, at man også kunne have en mere fokuseret byudvikling, fordi indretningen af vores byer påvirker, om vi har brug for et transportmiddel for at ordne diverse gøremål. Man kunne også øge incitamentet for samkørsel, så færre kører alene i deres biler.
Analyser viser, at det er relativt billigt at investere i gode forhold for cyklister for at gøre cyklen til en attraktiv transportløsning. Selvom det ikke sparer enorme mængder CO2, så er det små gevinster, som er næsten gratis. Foto: Colourbox
Afgifter er effektive
Så er der de virkemidler, der begrænser bilkørsel. Her kan man se på afgifter på benzin og diesel samt roadpricing, fortæller professor Jeppe Rich fra DTU’s Transport Policy Sektion ved DTU Management.
”Der er bred enighed om, at afgifter på benzin og diesel er det mest effektive instrument, fordi det er en direkte afgift på CO2-udledningen. For jo mere benzin og diesel du bruger, jo mere CO2 udleder du. Med højere afgifter vil man derfor kunne dæmpe forbruget af de fossile brændsler og dermed CO2-udledningen,” siger han.
Ved at indføre roadpricing – dvs. afgifter på visse vejstrækninger – er det også sandsynligt, at nogle bilister vil begrænse deres kørsel. Men at pålægge bilister højere afgifter har en social slagside, advarer Jeppe Rich:
”Afgifter på kørsel vil altid gå hårdere ud over husstande med lav indkomst, for de skal bruge en forholdsmæssig større del af deres rådighedsbeløb på bilkørsel end mere velhavende borgere.”
Skru på alle knapper
Flere af løsningerne handler også om politiske prioriteringer og beslutninger ud over teknologiudvikling. Men som sektionsleder Ninette Pilegaard peger på, er der behov for at skrue på alle knapper for at nedbringe transportens emissioner væsentligt.
”Pointen er, at skal transportens CO2-udslip sænkes markant, er det nødvendigt at benytte alle virkemidler,” siger hun.
TEMA
Grøn transport
Transportsektoren udleder stadig mere CO2 fra biler, lastbiler, fly og skibstransport. Hvis udviklingen skal vendes, er der brug for, at flere af de kendte løsninger og teknologier kommer i spil.
DTU er førende inden for forskning og uddannelse inden for centrale teknologier som grøn el, grønne brændstoffer, elektrificering af samfundet og udvikling af batteriteknologi.