Grøn transport

Transportsektoren udleder stadig mere CO2 fra biler, lastbiler, fly og skibstransport. Hvis udviklingen skal vendes, er der brug for, at flere af de kendte løsninger og teknologier kommer i spil.

Metro kører på en bro i et grønt område nær Ørestad.

Omstillingen til grøn transport sætter præg på Danmark med flere elbiler, el-ladestandere, særlige P-pladser, og for luftfarten er der indgået en politisk aftale om at al indenrigsluftfart skal omstilles til grøn energi senest i 2030.

El-bilerne har en positiv effekt på CO2-udledningerne, men den energieffektivitet de skaber, har danskerne vekslet til længere ture. Den seneste Transportvaneundersøgelse fra DTU viser, at danskerne kører det samme antal ture i bilerne, men at de kører længere ture. Det har ført til, at udledningen af CO2 fra bilkørsel er lige så høj som for 30 år siden.

Samlet set tegner transportsektoren sig med biler, lastbiler, fly og indenrigsskibstransport for 25 procent af de samlede CO2 udledninger i Danmark, som var på 44 mio. tons CO2 i 2022. Omstilling til bæredygtig transport er derfor central i Danmarks reduktion af CO2 udledningen med 70 pct. 2030.

Regeringens ekspertgruppe bag en rapport om en grøn skattereform har fremlagt modeller for, hvordan afgifter kan nedbringe landbrugets CO2-udledninger. Hvis en af modellerne bliver gennemført, vil transportsektoren være den største udleder af CO2. Øget forskning og udvikling inden for blandt andet elektrificering, udvikling af grønne brændstoffer, batteriteknologi og optimering af logistikken i godsbranchen og den maritime sektor spiller en central rolle i den grønne omstilling.

FAQ om grøn transport

Læs DTU-forskeres svar på de mest almindelige spørgsmål om grøn transport.

Grøn transport omfatter ud over cykling og gang de transportformer, der kører, flyver eller sejler på andre drivmidler end fossile brændstoffer, som benzin og diesel. Ved at erstatte de fossile brændstoffer bidrager elektrificeret transport eller transport på grønne brændstoffer til at reducere den samlede miljøbelastning ved at udlede mindre CO2 og andre forurenende stoffer. 

Lige nu benytter de fleste transportfirmaer, rederier og flyselskaber sig af fossile brændstoffer som benzin og diesel som drivmidler.

Hvis CO2-udledningerne skal nedbringes, spiller transportsektoren en væsentlig rolle. Person- og varetransport tegner sig for 25 pct. af de samlede CO2 udledninger i Danmark, som var på 44 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2022.

Ifølge afrapporteringen fra en ekspertgruppe for en grøn skattereform(Svarer-udvalget) nedsat af regeringen, forventes transportsektoren i 2030 at være ansvarlig for 39 pct. af den danske CO2-udledning. Transportsektoren er derfor central i Danmarks mål om en samlet reduktion af udledningerne med 70 pct. 2030.

Den mest bæredygtige transportform er stadig cykling og gang, eller at transportere mennesker og gods rundt i verden ved at bruge grøn strøm. I modsætning til f.eks. biobrændstoffer kan den grønne strøm skaleres bæredygtigt. Vind- og solenergi er dog forbundet med perioder uden produktion, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, samtidig med at de to energiformer stiller krav til udbygning af el-infrastrukturen.

Elektrificeringen har et særlig stort potentiale inden for vejtransport, hvor alle person-, vare-, og lastbiler kan omstilles til at køre på elbatterier. Elmotoren er markant mere energieffektiv end en forbrændingsmotor, og forbruger derfor mindre energi i form af el, end en tilsvarende bil eller lastbil på fossile brændstoffer.

EU har sat rammer for at skifte til el i vejtransporten ved bl.a. at sikre lade infrastruktur i hele Europa og stille CO2-krav til nye køretøjer.

Personbilerne er ansvarlige for ca. 60 pct af transportsektorens CO2-udledninger i EU, viser tal fra Det Europæiske Miljøagentur, EEA i 2022.Med et gennemsnit på 1,4 personer per bil i Danmark i 2022 kan deling af bilen, eller et skift til offentlig transport, en cykel- eller gåtur, hjælpe med at mindske udslippet.

CO2-emissioner fra biler kan ifølge Det Europæiske Miljøagentur reduceres ved at gøre køretøjerne mere effektive, anvende andre brændstoffer eller el-biler. Selv om størstedelen af biler i Europa anvender benzin, vinder elbiler i stigende grad terræn. Elbiler har fortsat en mindre markedsandel af det samlede bilsalg i EU, hvor der i 2023 blev solgt 10 millioner nye elbiler, svarende til en markedsandel på 14,6 pct. 

Grønne brændstoffer betegnes ofte som e-fuels eller electro-fuels, fordi de er fremstillet ved hjælp af elektricitet fra vindmøller og solceller. Brændstofferne fremstilles gennem elektrolyse, hvor vandmolekyler (H20) spaltes til brint (H2) og ilt (O). Elektrolyse kræver stor tilførsel af energi i form af elektricitet.

Brint kan anvendes direkte som brændstof, eller den kan bruges i en synteseproces, hvor der tilsættes kvælstof (N) eller kulstof (C) fra CO2. Derved dannes nye brændstoffer og kemikalier som ammoniak, metanol og metan. De kan anvendes som brændstoffer til skibe, fly og lastbiler, eller til gødning i landbruget. Der forskes i at kombinere de to processer, så power-to-x fremover kan ske mere enkelt og effektivt i en enkelt, samlet proces, som anvender elektriciteten til direkte at producere et andet x end brint. Det kan fx være e-metanol eller e-kerosen, der kan bruges som brændstof i den tunge transport.

Effektiviteten af denne energiform er dog meget lav, svarende til ca. 20 pct. af den elektricitet, som anvendes til at producere brændstoffet, så det er en meget dyr energiform.

Læs mere om DTU's arbejde med Power-to-X

Hov, denne funktion kræver cookies

For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet og målretning cookies

Lektor ved DTU Fysik Jakob Kibsgaard forklarer hvad Power-to-X er og hvorfor Power-to-X er et væsentligt element i den grønne omstilling.
Professor ved DTU Fysik Jakob Kibsgaard forklarer hvad Power-to-X er og hvorfor Power-to-X er et væsentligt element i den grønne omstilling.

Personbiler er en af de største forurenere og tegner sig for 60,6 pct. af de samlede CO2-emissioner fra vejtransport i Europa. Hvis emissionerne skal ned, er det afgørende, at udledningerne fra biler bliver bragt ned ved at de kører længere på elektricitet eller andre brændstoffer.

I forhold til at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer vurderer professor på DTU Jeppe Rich, at afgifter på benzin og diesel direkte ved standeren vil have den største effekt. 

Med et gennemsnit på 1,6 personer per bil i Europa i 2018 kan et skift til offentlig transport, bidrage til at mindske udslippet.

Elektrificering af vejtransporten ved overgang til elbiler og lastbiler anses i følge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for at være den mest modne og markedsparate teknologi.

For sektorer som kan være sværere at elektrificere, som dele af luftfarten og søfarten, kan grønne brændstoffer såsom bio- og elektrobrændstoffer være en mulighed, men de er dyre at producere.

Ifølge en transport- og miljøundersøgelse, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde i 2021, er togrejser stadig den mest miljøvenlige form for motoriseret passagertransport i Europa, når det drejer sig om drivhusgasemissioner, målt i forhold til bil- eller flyrejser.

Rapporten ser specifikt på virkningerne af tog- og flyrejser, som begge udgør en stor del af Europas passagertransportsektor, og konkluderer, at togrejser er den bedste og mest fornuftige transportform, bortset fra at gå og cykle.

Målt på det antal kilometer den enkelte passager transporteres, er CO2-udledningerne fra luftfarten betydeligt højere. Det påpeges imidlertid i rapporten, at det ikke nødvendigvis er det mest CO2-udledende valg at rejse med fly. Udledningerne kan være større, hvis man kører alene i en benzin- eller dieselbil.

Elbilers bæredygtighed kan opgøres efter, hvor langt de kan kører på el produceret af vedvarende energikilder, og hvor stort et forbrug af råvarer og energi, der går til fremstilling af bl.a. deres batteri.

Elbiler bliver i dag - set i et livscyklusperspektiv, betegnet som lavudslipsbiler, men forventningen er, at elbilen på længere sigt vil blive en nuludslipsbil. Det kræver, at batteriteknologien baseres på mere bæredygtige råvarer, som kan udvindes og produceres med et mindre energiforbrug. 

Klimarådet gennemgik i en analyse i 2018 en række studier, der sammenligner CO2-udledningerne fra forskellige biltyper set over hele bilens levetid. På den baggrund konkluderer rådet, at selv om der ikke kommer CO2 ud af udstødningsrøret, så må elbilen i et livscyklusperspektiv i dag betegnes som en lavudslipsbil, og ikke en nuludslipsbil.

Langt de fleste studier peger på, at elbilen er mere klimavenlig end det fossile alternativ, og elbilen vil blive endnu mere klimavenlig i takt med, at elproduktionen i stigende grad baseres på vedvarende energi. 

Global skibsfart står for mellem 2 og 3 pct. af de globale energirelaterede CO2-udledninger.

Skibsfarten står foran et stigende pres for at reducere det klimamæssige fodaftryk. Branchen har forpligtet sig til at reducere CO2 med 50 pct. i 2050. I samme takt forventes verdenshandlen og dermed transport på skibe at stige.

Metanol eller ammoniak som brændstof kan bane vejen til at nå de ambitiøse mål. Ammoniak indeholder ikke kulstof og danner dermed ikke CO2.

Professor på DTU Peter Glarborg er aktuelt ved at undersøge, hvordan ammoniak brænder, hvis det suppleres med brint som støttebrændsel. Hvis brint er baseret på grøn strøm, så vil det være et CO2-neutralt brændstof.

Hverken ammoniak eller metanol er fantastiske brændstoffer. De kræver begge et støttebrændsel for at sikre antænding, så det kræver en teknologiudvikling. Forskere på DTU arbejder på at udvikle nye injektorer, som er et nøgleelement, hvis alternative brændstoffer skal fungere i praksis.

Grønt brændstof til fly svarer til det jetbrændstof, der i dag er godkendt som drivmiddel til fly. Forskellen er, at brændstoffet i fremtiden skal produceres af grønne råvarer og ikke af fossil råolie.

Lige som i produktionen af andre grønne brændstoffer til den tunge trafik, kan brændstof til fly produceres ved hjælp af elektricitet fra vindmøller eller solceller til at spalte brint fra vand gennem elektrolyse. Ved at forarbejde brinten yderligere i en synteseproces med CO2, kan der produceres brændstoffer, f.eks. metanol eller e-kerosin, elektronisk kerosin, som har potentiale til at reducere klimapåvirkningen fra luftfart.

Brug DTU's eksperter i omstilling til grøn transport

Ninette Pilegaard

Ninette Pilegaard Vicedivisionsleder, Sektionsleder

Sektionsleder og divisionsleder Ninette Pilegaard er ekspert i udviklingen i trafikken og de udfordringer der er ved omstilling til grøn transport - herunder hvilke virkemidler, der fremmer omstillingen til el-biler og transport med lave CO2 udledninger.
Jacob Østergaard

Jacob Østergaard Professor, Divisionschef

Professor Jacob Østergaard er en af landets ledende forskere i fremtidens energisystemer. Han er ekspert i energiøer og har en indgående viden om både deres potentialer og udfordringer. Jacob Østergaard har arbejdet intensivt med integration af elbiler i energisystemet og gennem mere end 15 år anvendt Bornholm som levende laboratorium for elektrificering.
Henrik Lund Frandsen

Henrik Lund Frandsen Professor

Henrik Lund Frandsen forsker i Power-to-X, altså konvertering af grøn strøm til forskellige brændstoffer, med særligt fokus på elektrolyseteknologier og deres integration i anlæg til produktionen af grøn brint til metanol, flybrændstof og ammoniak.

Gymnasieforløb om grøn transport

Hvad er den grønneste transportform? Hvilke nye teknologier arbejdes der med? Og hvor langt er man kommet? Find undervisningsmateriale om grøn transport ved at trykke på linket nedenfor.

Besøg siden her
Baggrund

Bliv ingeniør og gør en forskel

Flere af DTU's uddannelser giver færdigheder og viden, som du kan bruge til at gøre en forskel inden for grøn transport.

Se alle DTU's uddannelser
Forsker klargør og isolerer brændselsceller og elektrolyseceller op til test i DTU Energis testlaboratorium på DTU Risø Campus.

Grøn transports historie på DTU

Nogle af de første biler var batteridrevne, men osende benzinbiler overtog hurtigt markedet. I takt med at sammenhængen mellem klimaforandringer og udledning af drivhusgasser er blevet påvist, er grøn teknologi dog kommet på dagsordenen – og her har DTU og Danmark haft en vigtig rolle.

Følg udviklingen gennem en række nedslag i historien.

Nyheder om grøn transport

Se flere nyheder om grøn transport
DTU forsker Mohamad Khoshkalam stå ved en bunke af sten på DTU Lyngby Campus.

Fremtidens superbatteri til elbiler er lavet af sten

Om 10 år vil faststofbatterier af stensilikater være et miljøvenligt, mere effektivt og sikkert alternativ til de litiumionbatterier, vi bruger i dag. Forsker på DTU har fået patent på et nyt superionisk materiale baseret på kaliumsilikat – et mineral, der kan udvindes af ganske almindelige sten.
Fly i færd med at blive tanket. Foto: Colourbox

Landbrugets affald skal blive til morgendagens flybrændstof

Forskere på DTU vil være med til at bryde med vores afhængighed af fossile brændstoffer. Flere grupper udvikler metoder til at omdanne råmaterialer som biomasse, vindenergi og opfanget CO2 til fly- og raketbrændstof.
På billedet ses en del af en stor skibsmotor i en forsøgshal.

Ammoniak bliver et af de vigtigste grønne skibsbrændstoffer

Den første totakts-skibsmotor til ammoniak forventes at komme på markedet i 2025. Ammoniak anses for et af de vigtigste grønne brændstoffer til CO2-neutral skibstrafik, men det har krævet både teknisk udvikling og forskning at få en skibsmotor klar.
Anke Hagen med en brændselscelle i hånden

Kommer fremtidens containerskibe til at sejle på strøm?

CO2-emmisionerne er høje i den maritime sektor, og uden nye tiltag forventes de at vokse yderligere. Et brændselscellesystem, der producerer strøm ved hjælp af grøn ammoniak, kan blive en løsning.
Se flere nyheder om grøn transport