Danmark er kendt for at være et af de mest digitaliserede lande i verden. De fleste borgeres kommunikation med myndigheder og sundhedsvæsen sker digitalt gennem e-boks, Sundhedsvejen, borger.dk og så videre.
Derudover hører vi til den del af verdenen, hvor vi har det højeste antal smart devices per indbygger. Alle vores devices – lige fra ure, tyverialarmer til højtalere, kaffemaskiner og indeklimastyring – kan blive koblet på internettet, så vi kan styre det hele fra en app på vores mobiltelefon. I 2018 havde hver eneste europæer i snit 5,6 smart devices koblet på nettet. Det antal forventes at stige til 9,4 i 2023, ifølge den tyske markeds- og forbrugerdatabase Statista.
Og det er ikke kun i privatlivet, at vi er digitaliserede. Danske virksomheder er godt med og tilbyder apps og websites, ligesom mange har flyttet produktion, mail og digitale kontorværktøjer i skyen. Ifølge Center for Cybersikkerhed anvender 80 pct. af danske virksomheder med mere end 100 ansatte cloud computing, hvor softwareløsningerne ligger på nettet frem for på firmaets egne servere og computere.
For hver eneste website, mail, app eller smart device skabes en potentiel adgang for it-kriminelle. De udnytter den til at berige sig gennem forskellige former for tyveri, bedrageri og afpresning.
Center for Cybersikkerhed vurderer truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod Danmark som værende meget høj.
Det kan koste dyrt, når it-kriminelle lykkes med at trænge ind i vores systemer: Det amerikanske analysefirma Cybersecurity Ventures estimerer, at de samlede omkostninger i 2022 som følge af cyberkriminalitet vil udgøre syv billioner US dollars på verdensplan.
Det gælder hele tiden om at være et skridt foran de it-kriminelle for at undgå angreb.
På DTU bidrager forskere med løsninger, der kan øge cybersikkerheden såvel i dag som ude i fremtiden, når kvantecomputeren er en realitet.
