DTU har i årtier været førende inden for bioteknologisk forskning. Bioteknologi og biologiske systemer anvender levende organismer, celler eller biologiske processer til at udvikle og forbedre produkter eller teknologier. De har et stort potentiale i forhold til at gennemføre den grønne omstilling og kunne imødegå klimakrisen og globale sundhedsudfordringer.
Biosolutions udspringer fra bioteknologi og er en betegnelse for biologiske processer, som anvendes til at løse industrielle, miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer.
Ved at udvikle nye løsninger baseret på mikroorganismer som bakterier, alger, gær- og skimmelsvampe kan biosolutions skabe en afgørende forskel ved at erstatte traditionelle fossilbaserede produkter og produktionsmetoder.
Det sker bl.a. med udviklingen af bioplast, farvestoffer, biologiske bekæmpelsesmidler og vækstfremmere til landbruget samt alternative brændstoffer til bil og fly. Fælles for de biobaserede teknologier er, at de kan bidrage til at nedbringe CO2-udledningen markant i både fremstillingsprocesser og slutprodukter.
Arbejdet med at opfinde og udvikle mere bæredygtige produkter, fremstillingsprocesser og metoder sker i et tæt samarbejde med de virksomheder, der skal anvende løsningerne fremover.
På DTU arbejder vi særligt med bioteknologiske løsninger indenfor:
fakta
Life science – det vil sige alt levende som bioteknologi, medicin og sundhedsteknologi – er et af Danmarks største eksporterhverv.
I 2023 udgjorde eksporten 174 mia. kr., knap 20 pct af Danmarks samlede vareeksport.
Kilde: Strategi for life science frem mod 2030, Erhvervsministeriet
Formålet med BRIGHT er at forløse det store potentiale i biosolutions og skabe reelle, biobaserede løsninger, som kan implementeres i industrien og gøre vores samfund grønnere, rigere og mere resilient.
Biosolutions bygger på bioteknologi og udnytter biologiske ressourcer til at udvikle bæredygtige produkter og processer, der kan erstatte fossil- og kemibaserede løsninger. Biosolutions er målrettet bæredygtighed og den grønne omstilling, og anvender mikroorganismer som bakterier, alger, gær og skimmelsvampe til at udvikle innovative løsninger, der kan erstatte traditionelle produkter baseret på fossile materialer. Det kan for eksempel være udvikling af bioplast, biobaserede farvestoffer, biologiske bekæmpelsesmidler og vækstfremmere til landbruget eller alternative brændstoffer til bil og fly.
Bioteknologi er det videnskabelige grundlag – dvs. forskning, metoder og teknologier, der gør det muligt at forstå og anvende levende organismer. Biosolutions er de bæredygtige løsninger, der bruges i praksis til at erstatte fossilbaserede produkter og processer.
På DTU arbejder forskere både med at skabe nye bioteknologiske indsigter og med at udvikle løsninger, der kan bruges i praksis af industri og samfund. Det sidste sker oftest i tæt samarbejde med de virksomheder, der skal anvende dem.
fokusområde 1
På fødevareområdet kan bioteknologi bidrage med nye fødevarer og løsninger til produktionen af fødevarer - i landbrug, fiskeopdræt og virksomheder. Løsningerne omfatter bl.a. udnyttelse af alger til erstatning for animalske proteiner, eller udvikling af biogødning og biobaserede insekt- eller ukrudtsmidler til landbrug og fiskeopdræt.
Til fødevareproduktionen arbejder DTU med fermenteringsteknologier, både præcisionsfermentering og fermentering i åbne og mindre sterile systemer, som vi bl.a. kender fra udnyttelse af gær og enzymer inden for øl- og osteproduktion.
Et vigtigt område er opgradering af sidestrømme fra fødevareproduktionen, hvor rester og biprodukter omdannes til værdifulde ingredienser eller bæredygtige produkter.
fokusområde 2
Bioteknologiske metoder spiller en central rolle i udvikling og innovation af fx biomedicin, antibiotika og forebyggende behandling.
Grundlaget er viden om biologiske byggesten som proteiner og kulhydrater kombineret med forståelse af mikroorganismer og celler, for eksempel stamceller, T-celler og kræftceller.
Inden for medicin omfatter bioteknologiske løsninger både nye metoder til tidlig diagnosticering af alvorlige sygdomme som for eksempel kræft, autoimmune sygdomme samt udvikling af nye lægemidler og behandlingsmetoder, herunder målrettet og personlig medicin.
DTU råder over en række unikke forskningsfaciliteter. Faciliteterne er tilgængelige for industrien til kommercielt konkurrencedygtige priser, og gør det muligt for virksomheder at udvikle innovative løsninger på tekniske udfordringer, øge produktionen og forbedre forretningsdriften.
Gør det muligt at udvikle nye industrielle processer og udstyr. Her har studerende, forskere og virksomheder mulighed for at afprøve forskellige processer og udstyr under autentiske forhold i forsøgsanlægget.
fokusområde 3
På energiområdet anvendes biosolutions til at fremstille bioenergi, som kan levere varme, elektricitet eller brændstoffer. Det kan for eksempel være biodiesel og bioethanol, der typisk anvendes som tilsætning til traditionel diesel og benzin. Eller det kan være biogas, som fremstilles af gylle fra husdyr, madrester og spildevand. Der udvikles desuden biosolutions til opbevaring af energi, fx biobatterier, som kan lagre elektricitet på bæredygtig vis.
Derudover bliver bioteknologiske teknikker anvendt til at indfange CO2 og omdanne det til værdifulde bioprodukter som biokemikalier, bioplast og proteiner.
fokusområde 4
Biosolutions bruges også til at udvikle nye bæredygtige materialer, der ikke fremstilles ved brug af fossile brændstoffer. Det kan være biopolymerer, der erstatter plast eller kemikalier som mælkesyre til PLA-plast, biobaseret succinsyre til anvendelse i fødevarer, farvestoffer og andre produkter.
Eller det kan være svampe, der under de rette forhold kan blive så hårde, at de kan anvendes som byggematerialer. Det gælder for eksempel anvendelse af svampemycelium som erstatning for træbaserede plader, brug af tang til lyddæmpende plader i vægge og lofter samt udvikling af bæredygtig beton.
Anne S. Meyer Professor Institut for Bioteknologi og Biomedicin Telefon: 45252598 asme@dtu.dk
Anne S. Meyer er professor og leder af sektionen Protein Chemistry and Enzyme Technology. Hun er Danmarks førende ekspert i enzymer og har bl.a. forsket i, hvordan de kan anvendes i produktionen af fødevarer. Hendes forskning omfatter også udnyttelse af enzymer som katalysator til f.eks. at nedbryde plastik eller omdanne CO2.
Niels Bent Larsen Gruppeleder, Professor Institut for Sundhedsteknologi Telefon: 45258161 nibl@dtu.dk
Irini Angelidaki Professor Institut for Kemiteknik Mobil: 30613889 iria@kt.dtu.dk
DTU udbyder en række uddannelser inden for det bioteknologiske område, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Diplomingeniør-, bachelor og kandidatuddannelser:
Videreuddannelse for professionelle:
Life science industrien i Danmark er stor og har et stigende behov for nye kandidater og efteruddannelse af eksisterende medarbejdere indenfor særligt bioteknologi og pharma.
