Hvordan sikrer vi os mod ekstremt vejr, at vi kan få rent drikkevand, og at vores affaldsmængder ikke løber løbsk, samtidig med at vi understøtter en voksende befolkning med et stigende ressourceforbrug? Det er nogle af de centrale spørgsmål, forskere inden for miljøteknologi arbejder på at besvare.
Miljøteknologi handler om at udvikle tekniske løsninger, der beskytter miljø og mennesker – og fremmer en mere bæredygtig brug af jordens ressourcer. Det spænder fra avancerede renseteknologier og cirkulær ressourceudnyttelse til digital overvågning af miljøpåvirkninger. Men det handler også om vores forbrug, og hvordan vi f.eks. kan blive bedre til at genbruge og genanvende alt fra plast til tekstiler.
Miljøteknologi bygger på en dyb forståelse af de fysiske, kemiske og biologiske processer, der ligger bag lokale og globale miljøproblemer. DTU udvikler metoder til at håndtere forurenet jord og vand, forbedrer måden vi håndterer affald og spildevand på, sikrer adgang til rent drikkevand og ruster vores byer til en fremtid med mere ekstremt vejr.
På DTU arbejder forskere tæt sammen med samfundet: industrien, myndigheder og internationale partnere for at omsætte ny viden til konkrete løsninger. Det gør vi ved hjælp af teknologi, naturvidenskab og tværfagligt samarbejde, hvor forskerne inddrager alt fra satellitovervågning til robotteknologi, kunstig intelligens og bæredygtighedsvurderinger.
Vi mennesker skaber med vores forbrug enorme mængder af affald og restmaterialer, som vi fremover skal udnytte på en mere cirkulær måde.
DTU forsker i, hvordan vi kan forbedre håndteringen af affald, spildevandsslam og byggeaffald –og hvordan vi udnytter ressourcerne og genanvender alt fra plast til møbler, sko og tekstiler.
Derudover forsker vi i at overvåge og forhindre udledning af drivhusgasser fra bl.a. lossepladser, biogasanlæg og komposteringsanlæg.
Når kemikalier, nanomaterialer og mikroplast slipper ud i vores miljø, er det essentielt, at vi kan identificere dem og tackle de problemer, det fører med sig.
DTU’s forskning fokuserer på at reducere risikoen for forurening af luft, jord og grundvand ved at undersøge og vurdere vigtige naturlige og menneskeskabte processers påvirkning. Det foregår både i laboratoriet, i felten og gennem digitale modelleringer af virkeligheden.
DTU rådgiver også myndigheder, organisationer og industri om forurening, bl.a. gennem PFAS-centeret, som DTU står i spidsen for, og som skal gøre os klogere på og beskytte os mod PFAS.
Vand er essentielt for alt liv, og derfor forsker DTU bredt i vand.
En del af forskningen fokuserer på, hvordan vi kan rense og genanvende vand i byerne og industrien, men også på hvordan vi kan fjerne mikroforurening som pesticidrester, PFAS, pesticidmetabolitter eller sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra vores drikkevand. Det kan bl.a. gøres med miljøbioteknologi, hvor mikrober fjerner forurening eller med andre nye teknologiske løsninger, der inden anvendelse vurderes af forskerne for at sikre, at de er miljømæssigt bæredygtige.
DTU’s forskning handler også om, hvordan vi håndterer klimaforandringer og ekstremt vejr, og hvordan vi tilpasser vores drikke- og spildevandsystemer, så det ekstreme vejr ikke går ud over vores sundhed og det naturlige vandmiljø.
Vi finder løsninger, og så arbejder vi på at føre dem ud i livet.
DTU Center for Absolut Bæredygtighed bringer et nyt fokus ind i forskningen: fra hvad der er mindre skidt, til hvad der er godt nok. Vi kalder det absolut bæredygtighed.
Absolut bæredygtighed vurderes i forhold til Jordens samlede råstofressourcer, og hvor meget kloden kan tåle af påvirkninger på klima, biodiversitet og kemisk påvirkning. Centeret har fokus på udvikling og anvendelse af ingeniørløsninger, der kan bidrage til absolut bæredygtighed.
Danmarks PFAS-center er sat i verden for at skabe ny viden om PFAS og konsekvenserne for miljø, sundhed og fødevaresikkerhed. Centret forsker i, hvordan forurening kan forebygges, inddæmmes og oprenses, og bidrager samtidig med rådgivning til myndigheder og samfund om de bedste løsninger.
PFAS-centret, der er finansieret af Miljø- og Ligestillingsministeriet, er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, hvor centret har adresse. Det driver en række forskningsprojekter, der undersøger, hvordan vi kan forebygge, begrænse og oprense PFAS-forurening.
Projekterne spænder fra at udvikle nye teknologier til at beskytte vores drikkevand, finde bæredygtige alternativer til PFAS i grøn teknologi og til at kortlægge, hvor PFAS ophobes i natur, dyr og mennesker. Samtidig arbejder forskerne med at udvikle nye analysemetoder, der kan afsløre både kendte og skjulte PFAS-stoffer, så vi kan få et bedre overblik over risikoen for miljø og sundhed.
Se den samlede liste over forskningsprojekter på Centrets forskning i PFAS - PFAS Center.
Miljøet er fyldt med PFAS, og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. Der er brug for mere viden, så vi er sikre på, at løsningerne er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer
Fakta
PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en stor gruppe af menneskeskabte kemikalier, der indeholder over 10.000 forskellige stoffer. De er kendt for deres stærke bindinger mellem kulstof og fluor, hvilket gør dem meget stabile og svære at nedbryde. Derfor kaldes de ofte "evighedskemikalier".
PFAS bruges i en lang række produkter lige fra maling til regntøj og køkkenudstyr og rengøringsmidler, hvor de anvendes på grund af deres vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber.
Fakta
Der er blevet fundet PFAS i jord, grundvand, regnvand og fødevarer over hele verden.
PFAS er problematisk, fordi stofferne ikke nedbrydes og er meget mobile i miljøet samt kan ophobes i mennesker og dyr. Det betyder, at selv lave niveauer af eksponering kan have langsigtede konsekvenser for sundhed, f.eks. i forhold til risiko for udvikling af kræft, nedsat fertilitet og lav fødselsvægt, svækkelse af kroppens evne til at bekæmpe infektioner, leverskader og øget kolesterolniveau.
Vil du være med til at udvikle løsninger, der kan gøre vores verden grønnere og mere bæredygtig?
På DTU kan du vælge uddannelser, der arbejder med alt fra miljø og biologi til havets ressourcer og sikre fødevarer. Her kombinerer du naturvidenskab med teknologi og lærer at bruge din viden til at løse virkelige problemer i samfundet – hvad enten det handler om renere vand, bedre fødevarekvalitet eller nye biologiske teknologier.
Som studerende bliver du en del af et internationalt studiemiljø, hvor du arbejder tæt sammen med både forskere og virksomheder om aktuelle udfordringer.
Du kan læse:
Charlotte Scheutz Professor, Sektionsleder Waste, Climate & Monitoring Institut for Miljø- og Ressourceteknologi Mobil: 26285828 chas@dtu.dk
Charlotte Scheutz er ekspert i affaldshåndtering og internationalt førende indenfor forskning i metanudslip fra lossepladser og biogasanlæg. Hun beskæftiger sig med livscyklusanalyser af teknologier og systemer til affaldshåndtering (deponering og kompostering) samt med overvågning af drivhusgasser og betydningen for klimaet.
Anders Baun Professor, Sektionsleder Environmental Contamination and Chemicals Institut for Miljø- og Ressourceteknologi Mobil: 42702035 abau@dtu.dk
Anders Baun er ekspert i risikovurdering af kemikalier med særligt fokus på PFAS og nanomaterialers miljøpåvirkninger. Han er leder af det danske PFAS-center, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og DTU. Centret driver en række forskningsprojekter, som undersøger, hvordan vi kan forebygge, begrænse og oprense PFAS-forurening.
Afhængigt af typen af forurening kan man enten rense jorden på stedet eller grave jorden op og behandle den. Det kan gøres ved jordvask, hvor man skyller forureningen ud med vand eller kemikalier, eller gennem termisk behandling, hvor jorden varmes op for at få de giftige stoffer til at fordampe. En mere bæredygtig metode er at bruge mikroorganismer til at nedbryde de forurenende stoffer naturligt.
Grundvand kan renses ved at pumpe vandet op, rense det og sende det tilbage. Man kan også bruge filtre med aktivt kul, der kan absorbere en række forurenende stoffer, såsom visse former for PFAS og pesticider. Andre metoder gør brug af UV-lys og brintoverilte til at nedbryde giftige stoffer til ufarlige forbindelser. Endelig kan man foretage en biologisk rensning, hvor mikroorganismer nedbryder organisk forurening.
Spildevand renses først mekanisk, hvor større partikler som sand og affald fjernes. Derefter bruger man bakterier til at nedbryde organisk materiale inden en kemisk rensning fjerner fosfor og andre næringsstoffer. Det rensede vand kan derefter ledes ud i naturen, mens slammet ofte bruges til energi eller gødning. Slammet kan nemlig omdannes til biogas, der kan bruges til at producere elektricitet og varme ligesom næringsstoffer i slammet kan udvindes. F.eks. ender 80 procent af fosforen i vores fødevarer i spildevandet, så derfor er der stort fokus på at udvinde det og omdanne det til gødning til landbruget. Danmark er førende inden for udvikling af teknologi til renseanlæg og det understøtter DTU med Danmarks største forsknings- og uddannelsesmiljø inden for vandteknologi.
Materialer som papir, glas og metal, der er korrekt sorteret, sendes til genanvendelse. Affald, der ikke egner sig til genanvendelse, sendes til forbrænding.
DTU’s forskere arbejder bl.a. med at udvikle teknologier, der kan forbedre sorteringen af affald ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens, så affaldet på den måde bliver lettere at genanvende, lige som de også forsøger at udnytte materialer fra ting som madrasser og kondisko, der ellers bliver sendt til forbrænding.
Genbrug betyder, at et produkt bliver brugt igen, som det er. Det vil sige i sin oprindelige form og til samme formål, for eksempel en ølflaske, der vaskes og igen fyldes med øl.
Genanvendelse betyder, at produktet bliver nedbrudt til det råmateriale, det består af. Råmateriale bruges derefter til at fremstille nye produkter. Det kan for eksempel være, at glasflasken bliver smeltet og omdannet til nye flasker, eller at tøjet bliver revet i stykker og tekstilfibrene brugt til fx tæpper og klude.
Generelt er genbrug mest miljøvenligt, fordi det ikke kræver ny produktion eller forarbejdning af materialer.
Når plastik genanvendes, gennemgår det en række processer for at blive omdannet til nye produkter.
Det indsamlede plastaffald bliver i første omgang sorteret i et sorteringsanlæg. Her bliver det delt i forskellige plasttyper, for eksempel PET, PP og PVC.
Derefter vaskes den sorterede plastik, så madrester, etiketter osv. fjernes. Den rensede plastik bliver malet eller knust til små stykker, granulat. Granulatet kan bruges som råmateriale til nye plastprodukter, for eksempel poser, flasker eller byggematerialer.
Fremstillingen af nye produkter fra genanvendt plastik sparer både energi og ressourcer, ligesom det mindsker udledning af drivhusgasser i forhold til at fremstille ny plastik fra råolie.
Der er dog stor forskel på kvaliteten af den genanvendte plastik. Nogle gange er det nødvendigt at bruge plastik til produkter af lavere kvalitet end det oprindelige. For eksempel er der høje krav til plastik til brug som fødevareemballage, hvorimod kravene til for eksempel havemøbler eller vejkegler er mindre.
Hver dansker producerer i gennemsnit 1,5 kg. affald om dagen. Heldigvis kan en del af det udnyttes enten til genbrug, genanvendelse eller til energi.
Genbrug af affald giver den største værdi. Genbrug betyder, at et produkt bliver brugt igen i sin oprindelige form og til det samme formål. Genbruget formidles fx gennem genbrugsbutikker og websites.
Genanvendelsen af affaldet sker indenfor de enkelte fraktioner af affald. Papir, glas, metal osv. bliver nedbrudt til det oprindelige råmateriale og derefter forarbejdet igen til nye produkter.
En del af vores affald bruges til at producere varme og elektricitet. Madaffald kan indgå i produktion af biogas, ligesom restaffald kan indgå i forbrændingen på affaldsenergianlæg.
Cirkulær økonomi, der fokuserer på at genbruge og genanvende ressourcer for at minimere affald og maksimere værdien af materialer, omfatter kun få procent af vores forbrug i Danmark. I 2023 var det 4 % af det danske forbrug – globalt udgjorde det 7 %.
Klimaforandringerne har medført, at vi i Danmark i højere udstrækning oplever ekstreme vejrfænomener med skybrud, stormflod og oversvømmelser.
For at reducere risikoen for at opleve oversvømmelser, bliver vores byer og kystområder sikret. Det sker både ved at udbygge kloaksystemer, lave regnvejrsbassiner, grønne tage, bygge diger, forhøje kajkanter med mere.
Beskyttelsen omfatter også modelleringer og varslingssystemer, der kan forudsige, hvor og hvornår der er risiko for oversvømmelser. Med den viden kan man planlægge og handle i tide, så skaderne mindskes mest muligt.
Miljøproblemer er ofte menneskeskabte forstyrrelser af det naturlige miljø. Miljøproblemer er for eksempel forurening, global opvarmning, tab af biodiversitet med mere.
Teknologier kan bidrage til at reducere vores påvirkninger af miljøet. Der forskes for eksempel i teknologier, der med elektrokemi, uv-belysning eller andet gør det muligt at rense vand for bl.a. PFAS.
Andre teknologier bidrager til at overvåge miljøet, så det er muligt at reagere hurtigt på uønskede begivenheder. Det kan være at forudse og dermed begrænse oversvømmelser, kunne stoppe udslip af kemikalier eller andre uønskede stoffer, eller optimere sorteringen af vores affald ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens, så mest muligt kan genanvendes.