Hun vil lære at snakke med bakterier

Ansøgning i sidste øjeblik

Samme dag, der var deadline for ansøgninger til dette års Ph.d. Cup, tog Nathalie en hurtig beslutning. Hun ville kaste et lod i puljen og sende en ansøgning af sted. Nu, mange måneder senere, er hun endt i finalen og har lært en masse om sig selv, sin forskning og sine formidlingsevner.

”Jeg var lidt nervøs ved at melde mig. Jeg synes selv, at jeg er rimelig god til at formidle. Jeg har f.eks. været rundviser og formidler på Den Blå Planet i fem år. Men når man formidler om kompliceret forskning, som min, så skal det være meget mere on-point. Det skal være præcist, korrekt – og der er ikke plads til den fri-styling stil, jeg har været vant til. Men – jeg kan godt lide at udfordre mig selv. Så af sted røg ansøgningen,” griner Nathalie.

En af hendes overvejelser gik bl.a. på, om hun havde resultater nok i sit ph.d.-projekt. Når man som Nathalie er pioner inden for et område og laver grundforskning, der udforsker helt nye vinkler, ender resultatet ofte med at lede frem til flere spørgsmål, end det besvarer.

”Men det er jo faktisk en pointe i sig selv,” forklarer hun: ”Jeg tror, at vi skal stoppe med at være så resultatorienterede. I forskningskredse er der en talemåde, hvor vi siger: ca. 90 % af vores resultater er ’negative’. Men de resultater er jo netop med til at snævre ’feltet’ ind, at udelukke og inspirere til at lede nye veje.”

Hun ser et kæmpe potentiale i at forstå, hvordan bakterier kommunikerer. ”Med den rette viden kan vi bekæmpe sygdomme og genoprette økosystemer,” uddyber hun.

Bakterier er klodens herskere

I hendes ph.d.-projekt forsøgte Nathalie at finde ud af, hvordan marine bakterier kommunikerer med hinanden. Hun fokuserede på en enkelt bakterie, Phaeobacter inhibens, og molekylet Tropodithietic acid, som bakterien producerer.

De encellede mikroorganismer er mellem 0,1 og 100 mikrometer store og derfor usynlige for det blotte øje – men de er i stand til at påvirke og interagere med andre bakterier.

”Phaeobacter inhibens kan bruges som probiotika for fiskelarverne, da den naturligt producerer Tropodithietic acid, som kan slå sygdomsfremmende bakterier ihjel hos fisk. Det kan man bruge inden for fiskeopdræt og dambrug for at undgå overdoser af antibiotika,” forklarer hun.

Selv om bakterierne er så små, at de først er synlige under et mikroskop, så er de faktisk det dominerende liv på kloden, målt i biomasse.

Anslået er der 5 kvintillioner – det er altså 30 nuller bag ved - bakterier, og de har været med fra livets begyndelse. Det første liv var en bakterie, og når solen brænder ud, vil det sidste liv være en bakterie.

”Så ja, bakterier er vigtige. For dig og mig – og for vores klode,” uddyber hun: ”Tæller man cellerne i din krop, så er kun 10 % menneskeceller. Resten er bakterier og andre mikroorganismer.”