DTU har grundlæggende et godt og stærkt forsvar mod cyberangreb. Store firewalls og effektive spamfiltre holder uønsket webtrafik og spam-mails på et minimum. Mailsystem og webplatforme er flyttet til skyen, hvor data er krypteret. Og for at øge sikkerheden yderligere er der indført to-faktor godkendelse, der kræver et stærkt password og en engangskode før brugeren kan logge på DTU’s netværk. Tilsammen gør disse og andre tiltag det sværere for uvedkommende at få adgang til DTU’s systemer og data.
Men der er alligevel et konstant behov for at medarbejdere og studerende er aktivt medvirkende til DTU’s cyber- og informationssikkerhed, mener cyber- og informationssikkerhedchef, Anders Fosgerau:
”Cyberkriminalitet kan sammenlignes med coronavirus; hver gang vi finder en vaccine, der er effektiv mod en variant, opstår der en ny variant, der på en eller anden led kan omgå det,” forklarer Anders Fosgerau.
Er begyndt at stjæle cookies
Et eksempel på, at de cyberkriminelle hele tiden forfiner deres metoder, er, at de er begyndt at omgå to-faktor godkendelsen ved at stjæle cookies i stedet for passwords. En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr når du besøger en hjemmeside.
Det er sådan, at noget af sikkerheden og din adgang til systemerne er gemt i en cookie. Så hvis svindlerne kan stjæle din cookie, så kan de faktisk stjæle din identitet, og så kan de misbruge din adgang til DTU’s data.
”Så får brugerne nogle spionprogrammer ind på computeren, som ligger der og hele tiden prøver at stjæle information. Det er en metode, som er kendt fra spilverdenen, hvor gamere har fået stjålet alle deres skins i skydespil som Counterstrike. Nu er man simpelthen begyndt at stjæle adgange til systemer på samme måde,” fortæller Anders Fosgerau.
Utaknemmeligt job
Du har garanteret hørt om ’phishing’. Det er en af de mest udbredte typer af cyberangreb, som ofte foregår via e-mail. Målet er typisk at stjæle penge, f.eks. ved at få adgang til din netbank eller sælge personlige oplysninger som cpr-nummer eller passwords videre. Anders Fosgerau fortæller, at de cyberkriminelle er begyndt at bruge andre kommunikationsplatforme såsom Teams eller OneDrive for at omgå mailboksens spamfilter, der fungerer som et værn mod phishingmails.
”I stedet for at sende falske mails, er de begyndt at sende f.eks. chatmeddelelser på Teams. Man kan også komme ud for at modtage virusinficerede filer delt via OneDrive eller Dropbox. Steder som man normalt ikke forbinder med phishing,” fortæller Anders Fosgerau.
Center for Cybersikkerhed, som overvåger cybertruslen mod Danmark, har de seneste år vurderet truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage, herunder phishing, som værende ’meget høj’. Anders Fosgerau beskriver da også udviklingen som et våbenkapløb, der koster flere og flere ressourcer og mere og mere avanceret teknologi.
”Uanset om man sidder som en del af cyberforsvaret med ansvar for at beskytte en organisation, eller man er helt almindelig medarbejder, så er det bare utaknemmeligt. Vi er nødt til at være bedre forberedt for at beskytte både vores egne og DTU’s data mod uautoriseret adgang, ændringer, ødelæggelse og tyveri,” erkender Anders Fosgerau.