2.654 unge mennesker. Så mange må, som følge af en udmøntning af regeringens universitetsreform, fra næste år lægge drømmen om en universitetsuddannelse på hylden.
”Det er en mavepuster for de studerende og for den samlede universitetssektor. Men det er også et uerstatteligt tab for os som vidensnation. Danmark lever af sin viden og gode ideer” siger rektor for DTU Anders Bjarklev.
I gennemsnit skal universiteterne optage 10 procent færre studerende om året fra 2025. Formålet er ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet at få flere unge til at søge ind på de store velfærdsuddannelser som f.eks. pædagog eller sygeplejerske, så manglen på varme hænder kan imødekommes. Men det er ulogisk at forestille sig en fremgang i velfærden på den baggrund, mener Anders Bjarklev.
”Når man vil øge velfærden ved at skære der, hvor nøglen til at løse fremtidens største udfordringer ligger, er det et politisk selvmål. Hvordan skal vi komme i mål med den grønne omstilling, digitaliseringen af samfundet og optimeringen af sundhedsvæsnet, hvis vi mangler højtspecialiseret arbejdskraft?,” spørger han.
Stor efterspørgsel på ingeniører
På DTU skal der konkret skæres 6,5 pct. i optaget af nye studerende. Det sker på trods af, at Uddannelses- og Forskningsministeriets egne tal viser, at DTU er blandt de universiteter, der har den laveste dimittendledighed i landet.
Samtidig er efterspørgslen på ingeniører fra erhvervslivet tårnhøj.
”Virksomhederne, særligt i Region Hovedstaden, mangler specialister inden for teknik, lifescience og IT som aldrig før. Det er paradoksalt, at vi skal til at skære i optaget, når behovet er så stort,” siger Anders Bjarklev.
Sektordimensioneringen vil komme til at gælde for perioden 2025-2029. Den er en del af en samlet universitetsreform, der blandt andet også betyder en reduktion i længden på en række kandidatuddannelser.
