Grøn transport

Cyklister og gående får førsteprioritet på DTU

Bilerne kommer til at fylde mindre på DTU Lyngby Campus, mens forholdene for gående og cyklister bliver forbedret. Det er et led i campusudviklingen, der i sidste ende skal styrke DTU’s position som et internationalt teknisk eliteuniversitet.

Cyklist kommer cyklende ad cykelsti. Foto: DTU
Cykelgade på Koppels Allé. Foto: DTU/Maria Damborg Rosenberger
Gangbro DTU Lyngby Campus
Ny gangbro forbinder 3. og 4. kvadrant. Foto: DTU/Maria Damborg Rosenberger

Trygt at færdes på campus

For bilisterne er der også forandringer på vej. Når letbanen er etableret, lukker de fire kvadrantveje ved Anker Engelunds Vej. I stedet må bilister køre via Nordvej i nord og Akademivej i syd for at komme ind på campusområdet.

Det er også planen at sænke hastigheden fra 50 til 40 km i timen og på sigt skal der opføres parkeringshuse i periferien af campus. P-husene bliver etableret efter behov og vil flytte bilerne ud fra den centrale del af campus. Det skal sammen med hastighedsnedsættelsen gøre det mere trygt at færdes til fods og på cykel.

Endelig er det visionen at reducere antallet af parkeringspladser. I dag er der ca. 4.000 p-pladser på DTU Lyngby Campus. Men kun omkring 60 pct. af dem bliver i gennemsnit udnyttet.

”I øjeblikket ser vi et parkeringsoverskud på DTU – især i den nordlige del af campus. I den kommende lokalplan for Lyngby Campus, arbejder vi derfor på, at parkeringsnormen justeres, så den passer til behovet. Desuden arbejder vi på at få etableret parkeringshenvisning, så bilister kan se, hvor der er ledige p-pladser,” siger Ina Borup Nørløv.

Hun fortæller, at DTU ønsker at rykke ved transportkulturen på DTU Campus. Hvor bilisterne hidtil har været vant til at parkere meget tæt på deres destination, skal de nu vænne sig til at have lidt længere gåafstand - på samme måde som dem, der bruger kollektiv transport.

Når letbanen er etableret, vil stort set alle bygninger på DTU ligge inden for en afstand af 500 meter i forhold til en af de tre letbanestationer. Afstanden fra en bygning på DTU til en parkeringsplads på en af de to parkeringsalléer vil alle steder være under 300 meter.

Sådan kan du færdes på DTU Lyngby Campus i den nære fremtid

Grafik: Sådan kan du færdes på DTU Lyngby Campus i den nære fremtid

Fakta

Transportsektoren udleder stadig mere CO2 fra biler, lastbiler, fly og skibstransport. Hvis udviklingen skal vendes, er der brug for, at flere af de kendte løsninger og teknologier kommer i spil.

DTU er førende inden for forskning og uddannelse inden for centrale teknologier som grøn el, grønne brændstoffer, elektrificering af samfundet og udvikling af batteriteknologi.

Læs mere på temasiden om grøn transport.


Kontakt

Ina Borup Nørløv

Ina Borup Nørløv Sektionsleder Plan- og Projektudvikling/Projektchef / DGNB-Konsulent Byområde Campus Service Mobil: 2112 9189