Byggeri og renovering af læringsmiljøer
DTU renoverer auditorier for at udvikle tidssvarende læringsmiljøer, som understøtter behovet for varierede undervisnings- og arbejdsformer.
30 nye multifunktionelle auditorier
Over de næste år skal 30 auditorier på campus i Lyngby moderniseres for et trecifret millionbeløb. De første auditorier er allerede nyindrettet og taget i brug.
De nye auditorier rummer i deres opbygning en udfordring af det traditionelle auditorium og er multifunktionelle. Dvs. at de giver mulighed for at bruge lokalet til såvel traditionel forelæsning som gruppearbejde bla. i samspil med nyopførte holdområder i umiddelbar tilknytning til auditoriet.
Nye undervisningsbygninger
DTU har også opført helt nye bygninger (bygning 127 og bygning 324) dedikeret til undervisning. Her muliggør holdlokaler i tilknytning til åbne gruppearbejdsområder en fleksibel undervisning, som veksler mellem oplæg og gruppearbejde.
Innovativt AV- og IT-udstyr gør undervisningen mere spændende
DTU har vedtaget en ny standard for indretning af undervisningslokaler med AV-udstyr, som sikrer, at nyopførte og renoverede undervisningslokaler indrettes med moderne undervisningsfaciliteter.
Eksempler på nyt AV-udstyr kan f.eks. være intuitive digitale tavler, kameraer til videooptagelse og streaming af undervisning samt innovative interaktionsteknologier, som muliggør digital to-vejskommunikation mellem undervisere og studerende. De første undervisningslokaler er allerede indrettet efter denne nye standard.