Bliv diplomingeniør i Fødevaresikkerhed og -kvalitet

Se film om uddannelsen

Gør bæredygtige fødevarer til hverdagskost - med mulighed for brygspecialisering

Med en uddannelse i Fødevaresikkerhed og -kvalitet kan du være med til at sikre, at vi i fremtiden kan spise os sundere uden at efterlade regningen til klimaet.

Uddannelse

Menneskers mad- og drikkevaner ændrer sig konstant. Samtidig bliver vi flere mennesker på Jorden, mens klima og ressourcer er under pres. Det stiller nye krav til fremtidens fødevarer og måden, vi producerer dem på.

På diplomingeniøruddannelsen i Fødevaresikkerhed og -kvalitet får du en bred uddannelse, hvor du arbejder med blandt andet fødevareteknologi, mikrobiologi, risikovurdering, innovation og bæredygtig produktion.

Du lærer at forstå hele fødevarekæden – fra råvarer til færdigt produkt. Undervejs får du både praktisk erfaring i laboratoriet og indsigt i moderne fødevareproduktion. Du kan blandt andet arbejde med klimavenlige fødevarer, fermentering, energieffektive produktionsprocesser og udvikling af nye løsninger til fødevare-, biotek- og medicinalindustrien.

Fødevarebranchen udvikler sig hurtigt med nye teknologier, råvarer og produktionsformer. På uddannelsen kan du derfor arbejde med alt fra plantebaserede produkter og fermentering til innovative løsninger i bryggeribranchen.

Du har også mulighed for at vælge en brygspecialisering, hvor du arbejder med råvarer, gæring, procesteknologi og kvalitetskontrol i moderne brygproduktion.

 

Fødevaresikkerhed og -kvalitet - diplomingeniør

Niveaukrav

Matematik A
Kemi B eller Bioteknologi A
Fysik B eller Geovidenskab A
Engelsk B 

Adgangskvotienter

Se kvotienter fra sidste optag

Studiepladser

20

Merit

Færdiguddannede laboranter og bioanalytikere har mulighed for at få merit. Få mere information hos merit@adm.dtu.dk

Optagelesområdenr.

15127

Studiestart

August 2026
Læs mere om studiestart

Uddannelsessted

Lyngby Campus og København universitet (KU)

Mød de studerende på Fødevaresikkerhed og -kvalitet
Hvordan er det at læse Fødevaresikkerhed og -kvalitet? Hør de studerende fortælle om uddannelsen.
"Jeg kommer med en samfundsfaglig-sproglig baggrund fra gymnasiet, og var sådan: Nå, men det naturvidenskabelige. Kan jeg følge med? Kan jeg finde ud af det? Det har jeg sagtens kunne."
Esther Stenstrop Søndergaard 5. semester

Hvad lærer du?

Det, vi spiser og drikker, har betydning for både sundhed, klima og livskvalitet. På Fødevaresikkerhed og -kvalitet får du en bred naturvidenskabelig og teknologisk uddannelse, der giver dig kompetencer til at arbejde med udvikling, produktion og vurdering af fødevarer og drikkevarer.

Studiet begynder med et solidt fundament i blandt andet kemi, mikrobiologi og toksikologi. Her lærer du at forstå de biologiske og kemiske processer, der har betydning for fødevarers kvalitet og sikkerhed.

Senere arbejder du med risikovurdering, fødevareteknologi, kvalitetsstyring og produktudvikling. Du lærer at identificere og håndtere mikrobiologiske og kemiske risici og får indsigt i, hvordan fødevarer produceres, kontrolleres og udvikles i praksis.

Samtidig beskæftiger du dig med aktuelle udfordringer inden for fødevareområdet, herunder bæredygtig produktion, fermentering og udvikling af nye fødevarer og ingredienser.

 

Studiets opbygning

Uddannelsen til diplomingeniør i Fødevaresikkerhed og -kvalitet varer tre et halvt år og kombinerer naturvidenskabelige grundfag med fødevareteknologi, produktion og praktisk erfaring fra industrien.

Undervejs opbygger du kompetencer inden for blandt andet kemi, mikrobiologi, fødevaresikkerhed, risikovurdering, innovation og kvalitetsstyring. Uddannelsen afsluttes med et praktikophold og et diplomingeniørprojekt.

Hvis du ønsker at tage den nye brygspecialisering kræver det, at du tager bestemte kurser, og at både praktikforløb og diplomingeniørprojekt skal have relevans for specialiseringen. Du kan tale med med din studieleder, hvis du ønsker dette forløb.

 

På første studieår opbygger du det naturvidenskabelige fundament, som resten af uddannelsen bygger på.

Du arbejder blandt andet med matematik, kemi og fødevareteknologi og får en introduktion til fødevareområdet og de processer, der ligger bag udvikling og produktion af fødevarer.

På andet semester går du i dybden med kemien og lærer om biologisk, organisk og fysisk kemi samt kemisk analyse. Den viden danner grundlag for arbejdet med fødevaresikkerhed, kvalitet og produktudvikling senere på uddannelsen.

 

På andet studieår bygger du videre på det naturvidenskabelige fundament og arbejder mere målrettet med mikrobiologi, fødevarekemi og fødevareproduktion.

Du får indsigt i de biologiske og kemiske processer, der påvirker fødevarers kvalitet og holdbarhed, og lærer at anvende din viden i konkrete problemstillinger.

På fjerde semester følger du undervisning på Københavns Universitet, hvor du blandt andet har kurser i fødevarekemi og videnskabsteori. Her begynder du også at forme din egen faglige profil gennem tilvalgskurser.

 

På de sidste semestre arbejder du med emner som kemisk fødevaresikkerhed, risikovurdering, proceskontrol, kvalitetsstyring og innovation.

Du har mulighed for at vælge kurser inden for dine interesseområder – herunder brygning og fermentering.

På sjette semester kommer du i ingeniørpraktik  i en virksomhed, hvor du får erfaring med at anvende din faglighed i praksis og opbygger et professionelt netværk.

Uddannelsen afsluttes med et diplomingeniørprojekt, som ofte gennemføres i samarbejde med en virksomhed eller organisation.

 

 

Her kan du se, hvordan dit skema ser ud på de to første semestre på Fødevaresikkerhed og -kvalitet

Ugeskema, de første to semestre

1. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
23904
Introduktion til fødevarer
Campus Lyngby
 
23903
Grundkursus i drikkke- og fødevareanalyse
Campus Lyngby
 
 
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
23904
Introduktion til fødevarer
Campus Lyngby
26171
Almen kemi
Campus Lyngby
23903
Grundkursus i drikkke- og fødevareanalyse
Campus Lyngby
26174
Laboratoriekursus for diplomingeniører i fødevaresikkerhed og -kvalitet
Campus Lyngby
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

I 3-ugers perioden i januar følges 01911 Matematisk Analyse og Modellering

2. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
 
23934
Biologisk kemi
Campus Lyngby
01922
Lineær Algebra og Modellering
Ballerup Campus
26271
Fysisk kemi
Campus Lyngby
 
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
26470
Organisk kemi
Campus Lyngby
 
01922
Lineær Algebra og Modellering
Ballerup Campus
 
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

I 13-ugers perioden skal vælges et tilvalgskursus. I 3-ugers perioden i juni følges 23936 Kemisk analyse.

Udlandssemester

5. semester er dit udlandssemester, hvor du oplever en bid af verden og styrker din faglige profil.

Du kan gøre vejen dertil overskuelig ved at benytte en af DTU’s udvekslingsaftaler, som du finder på DTU Beyond Borders. Vil du vide mere om de forskellige muligheder for et semester i udlandet, kan du besøge DTU Study Abroad.

Er et udlandsophold ikke det helt rigtige for dig, kan du i stedet bruge tiden til at tage kurser på DTU, på et andet dansk universitet, eller tage et EuroTeQ online kursus hos en af vores europæiske partnere.

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at bytte rundt på dit udlandssemester og din praktik - tag en snak med din studieleder, hvis det er noget, du ønsker.

Ledige studiepladser

Frem til 7. august kan du søge om optagelse på de uddannelsesretninger, som har ledige studiepladser.
Søg ledige pladser
Baggrund

Undervisning på Fødevaresikkerhed og -kvalitet

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser, laboratoriearbejde og projektforløb. Du omsætter løbende teori til praksis og får erfaring med de metoder og teknologier, der anvendes i fødevare-, biotek- og medicinalindustrien.

En del af undervisningen foregår i laboratoriet, hvor du blandt andet arbejder med mikrobiologiske analyser, kemiske målinger, moderne fødevareudstyr og brygning.

Projekt- og gruppearbejde fylder også meget på uddannelsen. Det giver erfaring med samarbejde, projektstyring og problemløsning – kompetencer, som efterspørges bredt i erhvervslivet.

Undervisningen giver et godt indblik i, hvordan faglig viden omsættes til løsninger i virksomheder og organisationer.

 

Studieliv på Fødevaresikkerhed og -kvalitet

På uddannelsen bliver du hurtigt en del af et fagligt og socialt fællesskab. Gruppearbejde, laboratorieøvelser og projektforløb betyder, at du lærer dine medstuderende godt at kende allerede fra studiestarten.

Uden for undervisningen er der rig mulighed for at engagere sig i studiemiljøet. Fredagsbaren Ehteren arrangerer blandt andet sociale aktiviteter og arrangementer, mens studierådet BØF arbejder for de studerendes interesser og giver mulighed for at få indflydelse på uddannelsen.

Du kan også møde tidligere studerende og virksomheder gennem arrangementer som FTIO (Første Tirsdag I Oktober), hvor studerende og alumner deler erfaringer om karriereveje og arbejdsliv.

Undervisningen foregår både på DTU Lyngby Campus og på Københavns Universitet. Det giver adgang til to stærke faglige miljøer og et bredt studieliv med mange sociale, faglige og kulturelle aktiviteter.

 

Har du lyst til at engagere dig aktivt i livet på DTU, kan du for eksempel melde dig ind i studenterorganisationen Polyteknisk Forening eller være med til at arrangere studiestarten for nye studerende.

Både DTU og Københavns Universitet tilbyder både faglige og sociale muligheder for dig, der vil have en studietid, du aldrig vil glemme.

Læs mere om studielivet på DTU

Hvad kan du blive?

Som diplomingeniør i Fødevaresikkerhed og -kvalitet kan du gå direkte ud på arbejdsmarkedet efter tre et halvt år.

Mange dimittender arbejder med produktudvikling, kvalitet, fødevaresikkerhed, produktion eller risikovurdering. Andre finder vej til bryggerier, ingrediensvirksomheder eller virksomheder, der udvikler nye fødevarer og bæredygtige produktionsløsninger.

Fødevareingeniører er også efterspurgte i biotek- og medicinalindustrien, hvor kompetencer inden for procesforståelse, dokumentation og risikovurdering anvendes i udvikling og produktion.

Nogle vælger at specialisere sig yderligere gennem en kandidatuddannelse, mens andre går direkte ud på arbejdsmarkedet eller starter egen virksomhed.

Fælles for karrierevejene er, at de bygger på et område med stor samfundsmæssig betydning og en fortsat efterspørgsel efter ingeniører med viden om fødevarer, kvalitet og sikkerhed.

 

En diplomingeniøruddannelse fra DTU er en selvstændig, afsluttet uddannelse.

Du har mulighed for at læse videre på kandidatuddannelsen og blive civilingeniør (cand.polyt.), men det kræver, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse.

Derfor kan det være nødvendigt, at du tager kurser gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse.

Læs mere om kandidatuddannelsen på DTU