DTU Fødevareinstituttet har i 2025 leveret rådgivning og forskning, der er med til at fremme sundhed og forebygge sygdom, udvikle nye og bedre fødevarer samt skabe mere bæredygtige teknologiske løsninger.
Læs om nogle af årets highlights:
Tre professorer fra DTU Fødevareinstituttet er udpeget som ”Highly Cited Researcher 2025” af Clarivate: Tine Rask Licht, Frank Møller Aarestrup og Fredrik Bäckhed. Det betyder, at deres forskning har haft markant gennemslagskraft i den internationale videnskabelige litteratur.
En ny global onlineinfrastruktur skal forebygge, at sygdomsudbrud bliver til pandemier. DTU Fødevareinstituttet, som har en lang fortid indenfor sygdomsforebyggelse og smittesporing, bliver koordinator for den nye infrastruktur. Arbejdet med at opbygge platformen begynder den 1. januar 2026.
I dag offentliggør Nordisk Ministerråd en ny fælles nordisk monitorering af kost, alkohol, fysisk aktivitet, overvægt og nikotinforbrug i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. DTU Fødevareinstituttet har ledet projektet og haft en central rolle i det danske bidrag til undersøgelsen, som viser, at nordboerne samlet set lever mindre sundt i dag, end vi gjorde for ti år siden.
En gruppe forskere har opdaget, at latent antibiotikaresistens har en større udbredelse på jorden, end den kendte resistens. De opfordrer til en bredere overvågning af resistens i spildevand, da fremtidens problematiske gener, måske gemmer sig i det udbredte reservoir af latente resistensgener.
Forskere fra DTU og Aarhus Universitet får tocifret millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden til at udnytte gær, bakterier eller svampe til bæredygtig fødevareproduktion.
Mikroalgen Nannochloropsis oceanica rummer potentiale til at blive en god kilde til bæredygtigt producerede næringsstoffer som protein, omega-3 fedtsyrer og K2-vitamin. Et nyt studie viser, at dyrkningsforhold som især temperatur og lys har stor betydning for udbyttet.
Energiindholdet i 22 forskellige takeaway-måltider, som DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, er meget højt. De testede måltider indeholdt op til 67% af det daglige anbefalede energiindtag, og mange retter er for fede, for salte og indeholder for lidt fibre fra fuldkorn og grøntsager.
Ny forskning giver lovende resultater i kampen mod campylobacter i fritgående kyllingeflokke. Forsøg viser, at tilsætning af biokul til kyllingefoder kan reducere campylobacter i kyllinger med op til 80%. Resultatet kan potentielt føre til færre fødevarebårne sygdomme hos mennesker.
Dansk produceret frugt og grønt indeholder færre pesticidrester end importerede, og generelt udgør pesticidrester i frugt og grønt på det danske marked en ubetydelig sundhedsrisiko, når man spiser varieret. Det viser samling af overvågningsdata fra 2018-2022 og risikovurdering af den samlede eksponering i en ny rapport.
Nye studier kan hjælpe industrien med at skabe nye produkter:
Ny forskning fra DTU kan ændre den måde, fødevareindustrien producerer mælkebaseret yoghurt på, så yoghurten både bliver billigere og mere bæredygtig. Forskere har udviklet en enkel, men effektiv metode, der potentielt kan reducere brugen af dyre bakteriekulturer med 80% samt forlænge holdbarheden.
Et nyt studie kortlægger, hvordan bestemte mælkesyrebakterier kan bruges til at forbedre både smag og ernæringskvalitet i plantebaserede mejerierstatninger. Resultaterne kan få bred betydning for udviklingen af fremtidens bæredygtige fødevarer.
Forskere fra bl.a. DTU Fødevareinstituttet har udviklet en metode, der ved hjælp af kunstig intelligens og DNA-afkodning kan forudsige, hvor godt sygdomsfremkaldende bakterier som f.eks. listeria tåler rengøringsmidler. Forskningen kan blive et vigtigt våben mod farlige bakterier i fødevareindustrien.
Rigtig godt nytår
