Det kræver foder at opdrætte kvæg, grise, kyllinger og andre husdyr. Meget foder. Faktisk bliver næsten halvdelen af vores globale landbrugsareal brugt til at dyrke foder som soja, raps og korn, som bliver spist af husdyr.
I Danmark er tallet endnu højere – her er det næsten 80 pct. af landbrugsarealet, der bliver brugt til foderproduktion. Og det har en lang række konsekvenser: forurening fra sprøjtegift og gødning, CO2-udledning fra landbrugsmaskiner samt arealer, der tages fra vild natur og derfor påvirker biodiversiteten. I lande som Sydamerika og Asien fældes store skovarealer for at udnytte mere jord til foderproduktion.
”Det er et kæmpe problem. Vi burde jo bare reducere vores forbrug af animalske fødevarer, men det er desværre ikke den vej, det går i øjeblikket. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi får en mere effektiv og bæredygtig produktion af dyrefoder,” siger Tavs Nyord, seniorkonsulent i Concitos fødevareprogram.
På DTU udvikler forskere løsninger, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig foderproduktion i fremtiden ved hjælp af alt fra metan til brød og alger. Her kan du læse om tre projekter.
Madaffald bliver til dyrefoder
Resterne fra aftensmaden, slatne agurker og muggent rugbrød kan få nyt liv takket være forskere fra DTU. De har nemlig udviklet en teknologi, der udnytter biprodukter fra madaffald til at fremstille proteinholdigt foder til husdyr.
Som det er nu, bliver en del madaffald brugt til at producere varme og el ved at udvinde f.eks. biogas fra affaldet, men faktisk kan det organiske materiale bruges på en mere optimal og værdifuld måde, fortæller professor Irini Angelidaki fra DTU Kemiteknik, der leder projektet PROFIT.
Her omdannes madaffald fra borgerne i Københavns Kommune til metan, samtidig med at der udvindes næringsstoffer som ammonium og fosfat takket være en ny elektrokemisk metode udviklet på DTU.
Metangassen føres ind i en bioreaktor sammen med såkaldt metanoxiderende bakterier, der spiser metanen og omdanner den til encelleprotein. Proteinerne bliver frysetørret og lavet til et rødligt pulver, der består af 70 pct. protein med en række vigtige aminosyrer, som kan tilsættes dyrefoder og gives til grise og kvæg som alternativ til sojabønner. På den måde går stort set intet madaffald til spilde.
Fra bageren til fiskehandleren
Hver dag bliver tonsvis af brød og bagværk smidt ud, fordi butikkerne ikke længere kan sælge det, når det begynder at blive tørt. Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) går en tredjedel af alt mad til spilde, og det resulterer i 3,3 mio. ton CO2e-udledninger globalt. Men i stedet for at brødet ryger i skraldespanden, arbejder DTU-forskere på at omdanne det til proteiner, der kan bruges til fiskefoder.
Lektor Mohammadamin Mohammadifar fra DTU Food og en række kolleger samarbejder med virksomheden G2B BioSolutions, og de får gammelt brød og bagværk fra industribagerier i en række supermarkedskæder såsom Lidl og Salling Group.
Brødet fermenteres herefter i en fermenteringsbeholder, så stivelsen i brødet bliver omdannet til sukker, og når man tilsætter gær, omdannes sukkeret til ætanol. Det kan bruges som brændstof, og under processen bliver der dannet protein som et restprodukt. Dette protein indeholder 70 pct. råprotein samt en række essentielle aminosyrer, og dermed udnyttes stort set alt i brødet.
Proteinet bliver testet som fiskefoder af den danske virksomhed BioMar, der er en af verdens førende producenter af fiskefoder, men proteinet kan også tilsættes foder til andre dyr som kvæg, grise og kyllinger.
Projektet slutter i januar 2025, men DTU og G2B BioSolutions har allerede demonstreret, at det kan opskaleres til industriel skala i 1.200-liters fermenteringsbeholdere.
Alger udnytter CO2 og omdannes til fiskefoder
Skibscontainere kan mere end at flytte gods over verdenshavene. De kan også bruges til at dyrke alger til bæredygtig produktion af fiskefoder.
Seniorforsker Ivar Lund og hans kolleger fra DTU Aqua har nemlig installeret lange rør fyldt med saltvand i containere, hvor de oplyses af kraftige LED-lys og tilføres CO2 og næring. Det får mikroalger til at vokse frem, som kan bruges til fiskefoder. Alger har et højt proteinindhold samt et højt indhold af umættede omega-3-fedtsyrer, der begge er gode for fiskene.
Kobler man teknologien sammen med et dambrug, bliver produktionen mere cirkulær. Dambrugene udleder nemlig organisk slam, der ender som spildevand på et rensningsanlæg. Her omdannes slammet til biogas, og ved at rense biogassen for CO2 kan den genbruges i produktionen af alger i rørene i containeren. Når fiskene har spist algefoderet, afgiver de nyt slam, og cyklussen kan starte forfra.
