Min ph.d.
Satish Pawar overvåger udbredelsen af ålegræs i danske farvande. Målet er at udpege områder, hvor man kan genplante åregræs for at forbedre vandkvaliteten og biodiversiteten.
Fakta
... at træffe foranstaltninger til at forbedre kystfarvandene og give et velunderbygget svar på, hvilke områder man bør lægge flest kræfter, når det gælder beskyttelse og udplantning af ålegræs, og hvor der er brug for mindst mulig indsats, fordi der allerede vokser ålegræs i fornuftige mængder.
Formålet med mit projekt er altså at udpege egnede havbundsområder til ålegræs, så vi på sigt kan forbedre vandkvaliteten og biodiversiteten i de danske farvande.
... en teoretisk forudsigelsesmodel virker, og når jeg modtager ny data eller ny information, som jeg kan bruge til at komme videre med min forskning.
... jeg slukker for arbejdscomputeren og gør noget andet end at forske.
Jeg rejser meget og kører også en del på motorcykel, faktisk så meget at jeg har købt én. Det er en rigtig god måde at rejse på, fordi man virkelig oplever naturen undervejs.
Jeg har engang kørt fra DTU’s campus i Lyngby til Jylland på motorcykel i forbindelse med arbejdet, og det var en smuk tur.
... jeg faldt over dette projekt, og det gjorde mig nysgerrig på, hvorfor den her type ålegræs er så vigtig, at man studerer det og prøver at finde nye egnede havbundsområder til det.
Jo mere, jeg læste om ålegræs, jo mere nysgerrig blev jeg, fordi jeg indså, at ålegræs er lige så vigtigt for de nordiske farvande, som koralrev er for de tropiske.
Jeg arbejdede med lignende satellitdata og overvågningsbilleder af koralrev i Indien under min kandidatuddannelse, og da jeg begyndte at lede efter et ph.d.-projekt, ville jeg gerne fortsætte med at gøre brug af billeder og kunstig intelligens til at forudsige, hvordan og hvor koralrev ændrer sig.
Projektet på DTU Aqua passede derfor helt perfekt, selvom jeg har byttet koraller ud med ålegræs.
... de omfattende samarbejder blandt forskerne på DTU.
Det er unikt, at der er så megen vidensdeling på tværs af fagligheder, og at man deler sine forskningsresultater så frit.
... tiden på tre år. Det kan lyde af meget at have tre år til et forskningsprojekt, men det er et kapløb med tiden at nå frem til brugbare og gode resultater.
... forskning inden for det samme område som nu med adgang til et laboratorium med højteknologiske droner og andet overvågningsudstyr.
Jeg kunne dog godt finde på at vende tilbage til at forske i koralrev på et tidspunkt og måske anvende de samme teknikker, som jeg gør brug af i dette projekt til at overvåge dem og forudsige deres udvikling.
... taler med min vejleder, fordi hun altid giver mig et nyt perspektiv på det, jeg præsenterer for hende. Men jeg får også nye ideer, når jeg læser eller lytter til noget, der ligger helt uden for mit forskningsfelt eller ser videoer om teknologi på YouTube.