Kvanteteknologi

DTU med i nyt center, der vil forebygge sygdom med kvante-sensorer

Novo Nordisk Fonden har bevilget 150 millioner kr. til et nyt center, Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing. Centret skal ledes af tre universiteter, KU, DTU og University of Texas at Austin. Fokus er på udvikling af sensorer til tidlig diagnosticering og forebyggelse af sygdom.

Ulrik Lund Andersen
 Ulrik Lund Andersen bliver en af lederne af det kommende Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing.

Fakta

Måling med diamanter sker ved at udnytte små indsatte defekter i syntetiske diamantkrystaller. Disse defekter kaldes farvecentre eller NV-centre. Et kulstofatom i diamanten erstattes med et nitrogenatom, som er placeret ved siden af en tom plads dvs. hvor der ikke er noget atom. Deraf kommer den engelske betegnelse nitrogen vacancy, der forkortes NV. Defekterne tillader lysabsorption i centrene og – når der frigives energi – lysemission. Det er ændringerne i lysemissionen, der påvirkes af de magnetiske felter og dermed danner grundlag for målingen.

Tema

Kvanteteknologi er et område i stærk vækst. Forskerne på DTU arbejder særligt med tre teknologiområder. Det er kvantekommunikation og datasikkerhed, ultrafølsomme kvantesensorer og udvikling af kvantecomputere. Det sker både med grundforskning og udvikling af teknologier, så de kan anvendes af virksomheder og myndigheder, der i stigende omfang har interesse for området.

Læs mere på temasiden om kvanteteknologi.