Kvanteteknologi

Kvantesensorer kan give os helt nye muligheder

Kvanteteknologien spreder sig i disse år til stadig flere områder. Potentialerne er store, ikke mindst på sensorområdet.

Student Dot Belin Pio, enrolled in the MSc Engineering Physics, is working on a diamond sensing setup in the laboratory of Alexander Huck. Fotograf Bax Lindhardt
Studerende Dot Belin Pio arbejder på en diamantsensor-opstilling i Alexander Huck's laboratorium. Foto: Bax Lindhardt

Fakta

Hvad er en diamant kvantesensor?

En NV-diamant-kvantesensor er baseret på en kunstig fremstillet diamant. Her udnyttes en defekt i diamantens struktur, hvor et kulstofatom er erstattet af et kvælstofatom, og nabopladsen er efterladt tom (NV= Nitrogen vacancy). Denne urenhed får diamanten til at opføre sig som et atom med kvantetilstanden spin. Derved kan den påvirkes af svage magnetfelter. Ved at måle det lys, diamanter udsender, er det muligt at kortlægge aktiviteter i det materiale, der måles.

Hvad er en optisk fælde?

En optisk fælde er anvendelsen af stærkt fokuseret laserlys til at fastholde det objekt, man gerne vil undersøge

Kirstine Berg-Sørensens laboratorium
Kirstine Berg-Sørensens laboratorium. Foto: Jesper Scheel

Øget viden om menneskets celler

Kirstine Berg-Sørensen gør også brug af kvanteteknologi til sensorer, men i mindre skala. Hendes fokus er at få en større viden om vores celler.

”Gennem de senere år har man i cellebiologien opdaget, at celler ikke er så heterogene, som vi har troet. De enkelte celler udvikler sig forskelligt, selvom de kommer fra det samme udgangspunkt. Det gælder eksempelvis inden for kræftceller, men også immunceller, som jeg mest beskæftiger mig med. Den viden er væsentlig at uddybe for at få et større kendskab til, hvilke celler, der er ansvarlige for henholdsvis sygdomsudvikling og -bekæmpelse,” siger Kirstine Berg-Sørensen, lektor på DTU Sundhedsteknologi.

Kirstine Berg-Sørensen har igennem det meste af sin karriere arbejdet med optiske fælder i laboratoriet. Her anvender man en stærkt fokuseret laserstråle af infrarødt lys til at undersøge det biologiske materiale. Det har den fordel, at lyset ikke varmer tingene op og dermed ikke skaber ændringer i forbindelse med analyserne.

”For omkring seks år siden blev jeg gjort opmærksom på nanodiamanter via Alexander Hucks arbejde, der gør det muligt at registrere svage magnetfelter f.eks. i menneskeligt væv. Det gav mig ideen til at undersøge celler ved at kombinere vores metoder, hvilket vi nu samarbejder om,” siger Kirstine Berg-Sørensen.

Kombination af to metoder

Cellerne optager først nanodiamanter, der er meget små, omkring 120 nanometer i diameter. Det svarer til 500 gange mindre end tykkelsen på et menneskehår. Herefter kan forskerne anvende den laserlys til at læse, hvad diamanten måler.

Målet er på sigt at udvikle et avanceret måleværktøj til biologisk materiale på baggrund af de to metoder. Fordelen ved både diamanter og optisk fælde er, at de er biokompatible – det vil sige, at de ikke vekselvirker med det biologiske materiale og dermed ikke ’forstyrrer noget’ i forbindelse med målingen. Derudover kan deres magnetiske følsomhed fungere ved stuetemperatur, og kræver således ikke meget høje kuldegrader, kryptogene, det vil sige under minus 150 grader, som andre typer kvantesensorer er afhængige af.

”Vi har allerede vist, at vi kan få cellerne til at optage nanodiamanterne. Nu skal vi forfine vores metode, så vi kan få en optisk pincet, en laserstråle, til at ’skubbe’ diamanten rundt i cellen og dermed foretage målinger fra flere dele af cellen. Det arbejder vi på i øjeblikket,” siger Kirstine Berg-Sørensen.

E-MAT  består af en række instrumenter, som under kontrollerede forhold gør det muligt at udvikle og syntetisere nye materialer.
E-MAT består af en række instrumenter, som under kontrollerede forhold gør det muligt at udvikle og syntetisere nye materialer.  Foto: DTU

Udvikling af nye kvantesensorer

Selvom kvantesensorerne allerede er i stand til at gennemføre mere nøjagtige målinger end almindelige sensorer, bliver der arbejdet på at forbedre dem yderligere. Det sker bl.a. i et samarbejde mellem forskere, der arbejder med at udvikle nye materialer, og hvor Alexander Huck bidrager med sin ekspertise inden for NV-diamanter og kvantesensorer.

”Vores mål er systematisk at undersøge, om vi kan finde en ny sensor, der både skal være lille, biokompatibel, kunne fungere ved stuetemperatur og være i stand til at måle magnetfelter i hjernen hos levende organismer. På den måde kan vi markant udvide vores viden om processerne i hjernen. Sensoren vil vi finde frem til ved at anvende nye skræddersyede 2D-materialer, hvor vi er i stand til at kontrollere defekter på atomart niveau,” forklarer Nini Pryds, professor ved DTU Energi, der er materialeforsker og leder af arbejdet.

Målet for det konkrete projekt er at udvikle en helt ny kvantesensor, der bliver mere følsom end en diamant.

For at kunne lave bedre, billigere og mere praktisk anvendelige sensorer, vi vil undersøge om det er muligt at anvende helt andre typer magnetisk følsomme sensortyper baseret på 2D-materialer. Med den nye sensor er vores mål i fremtiden at kunne tilbyde bedre behandling på et tidligere stadie, før hjernesygdomme når at udvikle sig yderligere,” siger Nini Pryds.

Udviklingen af den nye sensor vil også drage fordel af en ny unik forskningsfacilitet på DTU, E-MAT, som er den stærkeste eksperimentelle platform af sin art i Skandinavien og kun findes magen til få andre steder i verden. E-MAT indeholder en række instrumenter, som under kontrollerede betingelser gør det muligt at udvikle og syntetisere nye materialer. Den gør det muligt ikke kun at beregne nye materialer teoretisk, men også at gå hele vejen til at udarbejde, anvende og teste dem. En mulighed, der får forskerne til at tro på, at de lykkes med at udvikle en ny kvantesensor i løbet af de kommende år.

Test af kvantesensorer

Nogle kvantesensorer er allerede kommet så langt i deres udvikling, at anvendelsen af dem bliver testet i virkeligheden. Det gælder bl.a. et kvanteaccelerometer, der fremover kan erstatte GPS-systemet til navigation.

I testudgaven er kvantesensoren en stor kasse, der fylder en del, når den bliver monteret i et fly og sendt på tur over Grønland for at navigere via jordens tyngdefelt. Målet er at få kvantesensoren ned i chipstørrelse, så den fremover kan anvendes overalt, i fly, både, i bygninger, under jorden og under vandet. Det vil sikre uafhængighed af GPS-systemet, der kan jammes eller spoofes, hvilket udgør en trussel i den nuværende geopolitiske situation.

Læs mere om test af kvantesensoren: ”Kvantesensor til navigation testes i Grønland.”

Videnskabelige artikler om forskernes arbejde med kvantesensorer


Artikler af Alexander Huck:

Artikler af Kirstine Berg-Sørensen:

Artikler af Nini Pryds:

Tema

Kvanteteknologi er et område i stærk vækst. Forskerne på DTU arbejder særligt med tre teknologiområder. Det er kvantekommunikation og datasikkerhed, ultrafølsomme kvantesensorer og udvikling af kvantecomputere. Det sker både med grundforskning og udvikling af teknologier, så de kan anvendes af virksomheder og myndigheder, der i stigende omfang har interesse for området.

Læs mere på temasiden om kvanteteknologi.

Kontakt

Kirstine Berg-Sørensen

Kirstine Berg-Sørensen Gruppeleder, Lektor Institut for Sundhedsteknologi Mobil: 22275868

Nini Pryds

Nini Pryds Sektionsleder, Professor Institut for Energikonvertering og -lagring Mobil: 22195752