Hvad er kvantecomputeren egentlig for en størrelse? Det spørgsmål bryder mange danske virksomheder formentlig hovederne med, og selvom kvantecomputeren måske først bliver udbredt om 10-20 år, så er emnet så kompliceret – og potentialet så stort – at man allerede nu skal forberede sig på, hvad det vil betyde for ens organisation, før det er for sent. Med et buzzword handler det om at være ’quantum ready’ – altså kvanteklar. Men hvordan bliver man det?
Der findes ikke nogen entydig definition, men flere eksperter peger på, at det handler om at analysere, hvilken betydning kvanteteknologi kan få for ens branche, og hvordan den kan knuse både nuværende og fremtidige problemstillinger – men også skabe nye trusler.
”Der er mange brancher, såsom life science og logistik, der virkelig vil kunne drage nytte af kvantecomputeren, og her er det vigtigt, at man ikke kommer bagud, for det kan gå ud over konkurrencekraften,” siger Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse og forskning i Dansk Industri.
Han fortæller, at erhvervsorganisationen oplever stor interesse for emnet fra deres medlemmer, og Dansk Industri afholdt for nylig en kvantekonference, hvor der var stor tilslutning.
”De fleste har en forståelse for, at kvanteteknologi kommer til at have betydning for dem, men mange virksomheder – også dem, som er forskningsintensive – er i tvivl om, hvor langt fra eller hvor tæt teknologierne er på markedet,” siger Mikkel Haarder.
Derfor mener han, at forskningsmiljøerne har et stort ansvar for at støtte innovationen ved at forklare, hvordan virksomhederne kan anvende teknologien og udarbejde brugsscenarier.
”Det har DTU allerede haft succes med – f.eks. samarbejdet med KPMG og Danske Bank om den første kvantesikre dataoverførsel i Norden, som lykkedes sidste år. Så hvis man skal være kvanteklar, så skal man holde øje med, hvad der sker i den slags samarbejder,” siger Mikkel Haarder.
Helt enorme beregninger
En af de brancher, der ser store muligheder i kvanteteknologi, er logistikbranchen, og her tripper Lasse Jiborn efter at kunne bruge kvantecomputerens enorme regnekraft. Han er kommerciel direktør i AMCS Group, der leverer software til logistikbranchen, hvor de beregner ruter til lastbiltransport af alt fra benzin til post og pakker og cement til byggebranchen.
”Vi specialiserer os i meget komplekse logistiske problemstillinger,” siger Lasse Jiborn.
Netop ruteplanlægning er en af de opgaver, hvor klassiske computere kommer til kort. Skal man eksempelvis planlægge en rute med 10 stop, så er der 3,6 mio. forskellige måder (10 x 9 x 8 x …), man kan sammensætte ruten på.
”Men 10 stop er ingenting for vores lastbiler. Vi planlægger måske for 100 lastbiler, der hver skal lave 300 stop om dagen,” forklarer Lasse Jiborn.
300 stop giver et helt astronomisk antal mulige ruter – helt præcist 3,1 x 10615. Det kan en klassisk computer stadig overkomme, men for AMCS Group kan det tage op til otte timer at beregne, hvilken rute der er den mest optimale. Og det giver en udfordring, hvis der sker noget uforudsigeligt – et trafikuheld, vejarbejde, snevejr, mekaniske problemer med en lastbil – der gør, at de pludselig må omlægge ruten midt på dagen. For så har de ikke tid nok til at lave nye beregninger.
”Vores datamodeller og beregninger er helt enorme og tager lang tid. Men med en kvantecomputer vil vi kunne lave realistiske, optimerede ruter meget hurtigere, ligesom det bliver muligt at løse større problemer inden for den tid, der er til rådighed,” forklarer Lasse Jiborn.
Derfor holder AMCS Group sig ’kvanteklar’ ved allerede nu at undersøge, hvordan kvantecomputeren vil kunne hjælpe dem. De deltager også i DTU-projektet PhotoQ, der først og fremmest skal udvikle fotoniske kvanteprocessorer, men også algoritmer, der kan arbejde med aktuelle problemstillinger inden for logistik og udvikling af medicin.
”Vores forhåbning er, at en kvantecomputer kan skære beregningstiden ned fra timer til minutter. Det vil ikke kun spare os tid, men også brændstof og i sidste ende CO2-udledninger,” siger Lasse Jiborn.