Landbrugsrobotter kan forbedre biodiversiteten

Når Lazaros Nalpantidis ser en mark, så forestiller han sig en fremtid, hvor en flåde af små robotter tøffer rundt og passer og plejer afgrøderne på egen hånd. Hver maskine har sin opgave – de sår, fjerner ukrudt, tjekker for skadedyr, vander, sprøjter med sprøjtemiddel og høster. Og markerne ser anderledes ud. Der er ikke endeløse række af hvede, byg og majs, men derimod mange forskellige afgrøder – og det summer af liv omkring dem.

Formet efter maskinerne

Hvis vi vil forbedre biodiversiteten, så er vi nødt til at ændre vores landbrug. I Danmark lægger landbruget beslag på over 60% af vores areal og langt størstedelen af markerne er monokultur, hvor en enkelt afgrøde dominerer store områder. Det skaber dårlige forhold for biodiversiteten. Men hvad hvis robotter kunne ændre på det?

”Vi har formet omgivelserne efter vores landbrugsmaskiner. Men med robotteknologi kan vi forme maskinerne efter omgivelserne,” siger Lazaros Nalpantidis.

Han er professor på DTU Electro og står i spidsen for projektet SAVA (Safe Autonomous Vehicles for Agriculture), der skal udvikle sikre landbrugsrobotter, der autonomt kan arbejde på langt mindre områder end store landbrugsmaskiner. Det kan skabe grobund for et paradigmeskifte i landbruget og et opgør med monokulturen samtidig med at man fastholder effektiviteten og udbyttet.

Monokultur er skidt for biodiversiteten

Før industrialiseringen var det almindeligt for landmænd at dyrke flere forskellige afgrøder på samme mark. Men i takt med at maskinerne overtog det manuelle arbejde, blev det mere udbredt at dyrke samme afgrøde på store arealer, fordi det gjorde det nemmere at pløje, sprøjte og høste med store maskiner.

”I gamle dage var det nødvendigt med en alsidig bedrift med afgrødediversitet for at kunne opfylde de lokale behov, men efter 2. verdenskrig begyndte specialiseringen af landbruget at tage fat. Det muliggjorde bl.a. stordrift og monokultur,” siger Ane Kirstine Aare, der er adjunkt ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og bl.a. forsker i omstilling til mere bæredygtige landbrugspraksisser, herunder samdyrkning, hvor man dyrker flere afgrøder på samme mark.

Det var med til at effektivisere landbruget, men monokulturen er dårligt nyt for biodiversiteten. I den vilde natur er der mange forskellige planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter af året og et mangfoldigt dække af træer, buske, græs og urter som skaber levesteder for en række dyrearter og det forsvinder, når markerne ensformes.

Samtidig øger det også risikoen for at hele marken bliver ramt af skadedyr og sygdomme og derfor stiger forbruget af pesticider også, hvilket går ud over biodiversiteten.

”Problemet er, at vi har udviklet et fødevaresystem, der er tilegnet den monokulturelle praksis. De fleste aktører i fødesvaresystemet har indrettet sig i forhold til denne praksis, så det er svært at skifte spor,” siger Ane Kirstine Aare.

FN’s landbrugs- og fødevareorganisation FAO har i en rapport konkluderet, at monokulturen i landbruget fører til mindre plantediversitet og dermed færre økosystemtjenester. Der er færre bestøvere som bier, skadedyr har færre naturlige fjender, der er færre mikroorganismer i jordbunden og færre vilde arter af afgrøder. FAO peger på, at en af løsningerne er teknologi, der kan have en positiv effekt på biodiversiteten – og det er her robotterne kommer på banen.

Alle sensorerne i spil

Robotteknologi er så småt på vej frem i landbruget – der findes allerede robotter, der kan fjerne ukrudt (bl.a. Galirumi-robotten , som DTU har været involveret i), sprøjte med sprøjtemiddel og høste visse afgrøder. Der er fuld fart under udviklingen, men der er stadig ganske få landbrugsrobotter på markedet. Ifølge Danmarks Statistik er det kun 1% af danske landbrug, der bruger selvkørende maskiner eller robotteknologi og teknologien er endnu ikke moden til, at robotterne kan køre helt selvstændigt og derfor skal der altid være en person, der overvåger dem.

”Hvis landmanden skal være ved robotten, så vinder man ikke noget ved det,” siger Lazaros Nalpantidis.

Problemet er, at robotterne stadig ikke er dygtige nok til at håndtere uforudsete forhindringer som mennesker, dyr og sten og det skal SAVA-projektet forsøge at løse. Lazaros Nalpantidis og hans kolleger vil teste en række nye sensorteknologier, der skal øge sikkerheden, så man for alvor kan slippe robotterne løs i markerne.

”Vi skal have alt legetøjet på bordet og se om det åbner op for nogle nye muligheder,” siger Lazaros Nalpantidis.