Principper for god videnskabelig praksis

Forskning gennemført på DTU skal være af høj kvalitet og troværdighed. Et led i at skabe troværdig forskning af høj kvalitet er overholdelse af principper for god videnskabelig praksis. Principperne forstås dels ved en beskrivelse af uønsket adfærd, defineret som videnskabelig uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis, og dels via vejledninger for, hvilken adfærd der er ønskværdig i forbindelse med f.eks. publicering af forskningsresultater og tildeling af forfatterskab. DTU har i 2015 tilsluttet sig det danske kodeks for god videnskabelig praksis og på baggrund af denne udarbejdet DTU’s eget kodeks for god videnskabelig praksis (DTU kodeks for integritet i forskningen).

God videnskabelig praksis gør sig gældende ved tre overordnede principper:

• Ærlighed
• Gennemsigtighed
• Ansvarlighed

DTU kodeks for integritet i forskningen dækker seks overordnede aspekter af god videnskabelig praksis:

• Planlægning og udførelse af forskning
• Dataadministration
• Publicering og formidling
• Forfatterskab
• Forskningssamarbejde
• Interessekonflikter

Foruden disse hovedemner, som også kan findes i den danske kodeks for integritet i forskningen, indeholder DTU’s kodeks også flere specifikke eksempler på, hvordan forskere på DTU bør forholde sig til de generelle retningslinjer, som kodekset opstiller.

Hvis principperne for god videnskabelig praksis ikke efterleves, kan der være tale om enten tvivlsom forskningspraksis eller videnskabelig uredelighed.

Hvad er tvivlsom forskningspraksis?

Tvivlsom forskningspraksis er defineret i loven om videnskabelig uredelighed som: "brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning".

Tvivlsom forskningspraksis er forskellige typer af opførsel, som kan påvirke kvaliteten af forskningen negativt, eller som kan rejse tvivl omkring forskningens troværdighed. En vigtig ting at forstå ved tvivlsom forskningspraksis er, at dette kan forekomme uden egentlig intention om vildledelse, men som et resultat af uagtsomhed. Eksempler på tvivlsom forskningspraksis er:

• Bevidst eller ubevidst bias
• Sjuskede forskningsmetoder eller dataanalyser
• Negligering af etiske retningslinjer
• Udeladelse af berettigede bidragydere fra forfatterlisten.

Tvivlsom forskningspraksis repræsenterer således en gråzone imellem ideel opførsel og videnskabelig uredelighed. Sager om tvivlsom forskningspraksis behandles internt på DTU, se vejledningen i boksen "Læs mere".

Hvad er videnskabelig uredelighed?

Videnskabelig uredelighed er et forsætligt eller groft uagtsomt brud på standarderne for videnskabelig adfærd i videnskabelig forskning. I loven for videnskabelig uredelighed er dette defineret ved tre former for uacceptabel opførsel.

• Fabrikation: Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
• Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
• Plagiering: Tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.

Sager om videnskabelig uredelighed vil blive overdraget til Nævnet for videnskabelig uredelighed. Se evt. vejledning for håndtering af mistanke om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis for yderligere information omkring denne proces i boksen ”Læs mere”.

Nævnet for videnskabelig uredelighed:

I Danmark behandles sager om videnskabelig uredelighed i Nævnet for videnskabelig uredelighed (NVU). Nævnet behandler som hovedregel kun sager, som har betydning for dansk forskning, det vil sige sager omhandlende forskning udført ved danske forskningsinstitutioner, forskning udført af danske forskere eller forskning finansieret af danske forskningsmidler.

En sag rejses ved indgivelse af klage, eller man kan anmode om at blive renset for et rygte, som verserer. Nævnet udgiver årligt en beretning om trufne afgørelser.