Stiger havet 20 cm eller 3 meter frem mod år 2100? Indlysende nok er det et spørgsmål, som kunne være interessant at få besvaret. Hvis man skal forudsige havets niveau om 75 år, kræver det præcise beregninger og korrekte modeller af isens afsmeltning fra bl.a. Grønland. For at det kan lade sig gøre, har forskere brug for valide data – og fotos også. Alt det kan hentes hjem ved hjælp af rumteknologi.
I snart 20 år er det lige præcis det, professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space har udnyttet, når han sammen med sine kolleger har publiceret den ene forskningsartikel efter den anden om afsmeltningen af indlandsisen i Grønland. Gentagne gange har forskerne stået bag ny viden om omfanget af isens afsmeltning, hastigheden, hvormed det sker, accelerationen af afsmeltningen samt de ændringer i landskabet, det medfører.
Hvor meget af denne viden ville have set dagens lys, hvis ikke vi havde haft rumteknologi?
”Intet,” lyder det korte svar fra Shfaqat Abbas Khan.
”Vi er dybt afhængige af rumteknologi for at kunne observere ændringer af is, vand og land,” uddyber professoren.
Gps følger fjeldet
I 2023 blev Shfaqat Abbas Khan sat i spidsen for Center for Ice-Sheet and Sea-Level Predictions (CISP), der med en bevilling på 37 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden samler forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Københavns Universitet og det amerikanske Dartmouth College. Frem til 2029 vil forskerne bruge mange forskellige rumobservationer til at studere smeltning af is, ikke kun i Grønland, men over hele kloden, dvs. også afsmeltningen fra begge poler samt bjergenes gletsjere. Med den viden skal forskerne udvikle nye modeller, der forudsiger stigninger i havniveauet.
En kerneteknologi i Shfaqat Abbas Khan og kollegers forskning i afsmeltningen af den grønlandske iskappe har gennem mange år været netværket GNET, der består af 61 gps-stationer fordelt langs Grønlands kyster. GNET ejes af Klimadatastyrelsen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Gps-stationerne udnytter signaler fra gps-satellitter, og stationernes placering på det grønlandske fjeld gør det muligt at følge ændringer i fjeldets højde med en præcision helt ned til 1/10 millimeter. Det har ført til studier, der har påvist, hvor meget det grønlandske fjeld hæver sig. Det er interessant at følge, for når indlandsisen ovenpå smelter, lettes trykket på fjeldet, der dermed løfter sig.
I starten af 2024 viste nye resultater, at der visse steder var tale om en hævning på helt op til 20 cm over tiårsperioden 2013-2023.