Biodiversitet

Landbrugsrobotter kan forbedre biodiversiteten

I Danmark udgør landbruget næsten 2/3 af vores areal og oftest dyrkes den samme afgrøde på enorme områder. Det er skidt for biodiversiteten, men landbrugsrobotter kan være med til at gøre op med monokulturen og det skal DTU-projekt gøre muligt.

Grafisk illustration af robotter, der kører rundt i en mark med flere forskellige afgrøder og mange insekter, der flyver omkring.
Små, selvkørende robotter vil gøre det muligt at dyrke flere forskellige afgrøder på samme mark og det kan være med til at forbedre biodiversiteten. Illustration: Mark Airs.

 

Mere biologiske kameraer

I dag benytter robotter og selvkørende maskiner sig hovedsageligt af kameraer og Lidar, som er en laserteknologi, der kan måle afstande, men SAVA-projektet skal teste infrarøde kameraer og termiske kameraer, der bedre kan registrere dyr og mennesker i omgivelserne.

Derudover skal projektet teste såkaldte neuromorfiske kameraer (også kaldet eventbaserede kameraer), der fungerer mere som vores øjne og kun registrerer, når der er noget, der ændrer sig i billedet, frem for konstant at registrere alt i billedet. Hvor de bedste digitale spejlreflekskameraer kan tage omkring 120 billeder i sekundet kan et neuromorfisk kamera tage op til 1.000.000 billeder i sekundet. Lazaros Nalpantidis håber, at den slags teknologi kan hjælpe robotterne til at reagere markant hurtigere mod uforudsete forhindringer og nå at stoppe, hvis f.eks. et dyr eller et menneske pludselig løber ind foran dem (i Danmark er der ca. 20.000 rådyrlam, der bliver dræbt om året af landbrugsmaskiner ifølge Danmarks Jægerforbund).

Paradigmeskift for landbruget

Robotter kan grundlæggende ændre på, hvordan markerne ser ud. For landbrugsrobotterne er generelt markant mindre end de nuværende landbrugsmaskiner og kan derfor tilpasses et mindre areal uden at give køb på effektiviteten.

Det betyder, at man kan have smalle striber af flere forskellige afgrøder ved siden af hinanden, fordi robotterne kan så, vande, sprøjte og høste på et smalt område.

Undersøgelser viser, at hvis man dyrker flere forskellige afgrøder på et område, så er det mere skånsomt for biodiversiteten, fordi det giver levesteder til flere arter samtidig med, at der er mindre behov for at gøde og sprøjte med pesticider.

For hvis en afgrøde rammes af skadedyr eller sygdom, så er det begrænset til en enkelt stribe frem for en hel mark og det giver en robusthed for landmanden.

På længere sigt kan robotterne føre til ændringer i hele landskabet. Mange steder er markerne indrettet for at tage hensyn til store landbrugsmaskiner – åer er rettet ud, lavtliggende områder tørlagt og bakker jævnet – men små robotter vil i højere grad kunne følge naturens former. På den måde kan man bevare flere levesteder for dyr og planter.

Robotter inden for ti år

Inden vi når så langt, skal robotterne dog bevise, at de er sikre i drift og ikke til fare for omgivelserne.

”Og der er robotteknologien desværre ikke moden nok endnu,” siger Lazaros Nalpantidis.

Han erkender, at robotterne kun er en lille del af løsningen til biodiversitetskrisen – og der vil stadig være brug for store landbrugsmaskiner – men han håber, at robotterne kan være med til at skabe ændringer i dele af verden, hvor industrielt landbrug endnu ikke har vundet indpas.

Ane Kirstine Aare ser også et potentiale i robotterne.

”Nogle oplever begrænsninger med de nuværende landbrugsmaskiner, når de ønsker at praktisere samdyrkning, så det er virkelig spændende, hvad robotterne kan bidrage med. Hvis robotterne udvikles med omtanke, kan de måske bane vejen for et anderledes landbrug med flere muligheder for fleksibilitet og lokal tilpasning,” siger hun.

Lazaros Nalpantidis tror, at hans drøm om robotter, der tøffer rundt i markerne, for alvor begynder at blive til virkelighed inden for ti år.

”Jeg er ret optimistisk, fordi der er momentum indenfor det her område og det står klart, at vi ikke kan fortsætte med den nuværende landbrugsproduktion. Det er ikke bæredygtigt,” siger Lazaros Nalpantidis.

”Men om ti år har vi langt mere futuristiske maskiner i vores landbrug.”

 

Fakta

  • Skal udvikle sikkerhedssystemer til landbrugsrobotter ved brug af sensorer og kunstig intelligens
  • Samlet budget på 23,8 mio kr. Heraf har Innovationsfonden støttet med 15,9 mio. kr.
  • Projektet løber over 3,5 år
  • Projektet er et samarbejde mellem DTU, Teknologisk Institut og virksomhederne AGCO, Conpleks Innovation, Agrirobot og Maybe Robotics, som sammen skal teste og kommercialisere produktet.

Tema

Kontakt

Lazaros Nalpantidis

Lazaros Nalpantidis Gruppeleder, Professor Institut for Elektroteknologi og Fotonik