Biodiversitet

Fokus på biodiversitet er øget kraftigt. Plante- og dyrearter er truet af udryddelse og mange forskere betegner biodiversitetskrisen som den værste krise, menneskeheden står overfor. Det er os mennesker, der er årsagen – men vi kan også være en del af løsningen.

Ålegræs
DTU forsker i, hvordan ålegræs og muligvis også dyrkning af tang kan bidrage til at forbedre miljøkvaliteten og biodiversiteten i kystvande. Foto: Mikael van Deurs

Biodiversitet omfatter alt liv på jordkloden – i vand og på land. Det vil sige dyr, planter, svampe, bakterier samt de økosystemer, hvor planter og dyr lever, fx en skov eller en sø.

Biodiversitet handler om variationen af liv. Både variationen i antal arter, i gener, i funktioner og i økosystemer, hvor arterne lever. Samtidig omfatter biodiversitet også de interaktioner, der finder sted – både mellem arter og i økosystemerne. Det er derfor et komplekst område.

Biodiversiteten bliver påvirket af menneskers aktivitet. Det gælder bl.a. dyrkning af land og skov, samt fiskeri. Men også den globale opvarmning og de klimaændringer, som den medfører, presser mange arter af planter og dyr.

DTU beskæftiger sig særligt med biodiversiteten i havet.

DTU’s forskere arbejder bl.a. med at udvikle teknologi til at måle og overvåge biodiversitet, metoder til at fremme biodiversitet (fx nature based solutions og naturgenopretning), og med at kunne inddrage biodiversitetsparametre i livscyklusanalyser (LCA), der anvendes i forbindelse med vurdering af nye produkters eller teknologiers påvirkning af miljøet og biodiversiteten.

FAQ om biodiversitet

Læs DTU-forskeres svar på de mest almindelige spørgsmål om biodiversitet.

Biodiversitet omfatter alt liv på jordkloden, altså alt liv i vandet og på landjorden. Det vil sige dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende samt det økosystem, som organismerne indgår i. Økosystemer kan være en skov eller en sø. I økosystemet har alle arter en bestemt funktion og bidrager på hver deres måde til økosystemets funktion.

Biodiversiteten har således flere aspekter:

  • antallet af arter
  • arternes genetiske varianter
  • variationer i økosystemer og levesteder
  • interaktionen mellem de forskellige arter inden for økosystemer.

FN definerer biodiversitet således:

”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”
Biodiversitet handler ikke kun om antallet af forskellige dyre- eller plantearter. Det handler også om de genetiske forskelle inden for arterne og variationen i de økosystemer, som alle levende organismer indgår i.

Økosystemer kan f.eks. være en skov, en eng, et vandløb eller en sø. I økosystemet har alle arter en bestemt funktion og bidrager på hver deres måde til økosystemets funktion.

Når man ser på biodiversitet som ’funktionel biodiversitet’ handler det ikke om at se på antallet af arter, men om at kortlægge diversiteten af arternes egenskaber. Egenskaber kan f.eks. være fysiologi og adfærd, som er af afgørende betydning for arternes funktioner og de nicher, der udfyldes i et økosystem.

Sådanne funktioner kan være opbygningen af biomasse i form af bestande af fisk,eller recirkulering af næringsstoffer.

Et økosystem med mange forskellige egenskaber er mere stabilt, fleksibelt og produktivt. Det betyder, at økosystemet er mere modstandsdygtigt over for presfaktorer som f.eks. forurening og klimaændringer.

Derfor er det lige så væsentligt at beskytte økosystemernes funktioner som at bevare arter.

Funktionel biodiversitet er en ny måde at tænke på biodiversitet på, som er udviklet inden for de seneste 10 år. 

Økosystemerne er en del af biodiversiteten. Økosystemer kan f.eks. være en skov eller en sø. De bidrager med økosystemtjenester, som er det, naturen giver til os mennesker, og som er afgørende for vores liv.

Et eksempel på en økosystemtjeneste er produktionen af ilt, der dannes af planter under fotosyntesen, og som gør det muligt at trække vejret.

Andre eksempler på økosystemtjenester er bakterier og andre levende organismer, der nedbryder organisk stof til næringsstoffer, som giver planterne en sund jordbund at vokse i. Eller bier og insekter, der bestøver urter og træer og gør det muligt for dem at sætte frugt og dermed sikrer vores fødevareproduktion. Eller planter og haves store optag af kulstof fra det voksende CO2-udslip, vi mennesker skaber. Det hjælper med at reducere de klimaforandringer, der bliver skabt af øget CO2.

Alle dyr og planter har en funktion, som vi mennesker nyder godt af, selvom vi ikke nødvendigvis er bevidste om det. Det er de økosystemtjenester – renere luft, optag af CO2, filtrering af vand, kyster der bedre kan stå mod ekstremvejr og meget mere – der sikrer, at vi har noget at spise og kan leve her på planeten. Der er en klar sammenhæng mellem god biodiversitet og en høj grad af økosystemtjenester og øget biodiversitet sikrer også mere modstandsdygtige økosystemer.

Økonomer har forsøgt at opgøre naturens økosystemtjenester i kroner og ører og World Economic Forum anslår i en rapport, at naturen skaber værdi for 44 trillioner dollars om året til verdensøkonomien. Det svarer til over halvdelen af verdens BNP. Det er især brancher som byggeri, landbrug og fødevarer, der er afhængige af naturen og dens tjenester.

I Danmark har forskere på Københavns Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet og Danmarks Statistik udarbejdet to regnemodeller, der kan beregne miljø- og klimaeffekter af samfundets økonomiske aktiviteter. ”Det grønne BNP” kan værdisætte tab af biodiversitet, udledning af drivhusgasser og forurening af luft- og vandmiljø. ”Grøn REFORM-modellen” kan udregne, hvad der skal til for at nå de politisk fastlagte miljø- og klimamål.

Nogle eksperter mener, at det slet ikke giver mening at sætte en prislap på naturen, men folkene bag regnemodellerne argumenterer for, at der er fare for, at vigtige miljøværdier bliver underprioriteret i den politiske proces, hvis ikke vi gør det. Læs mere her


Når man taler om høj biodiversitet eller lav biodiversitet henviser man som oftest til de dele af biodiversiteten, der er mulige at tælle. Det vil sige antallet af forskellige arter og antallet af eksemplarer inden for hver art.

Hvis der er mange arter eller sjældne arter vil man ofte betegne et område som at have høj biodiversitet. Hvis der derimod er få arter, vil det blive karakteriseret som lav biodiversitet.

Lav biodiversitet er dog ikke nødvendigvis dårlig i sig selv. Nogle økosystemer, som f.eks. strandenge, har ganske få arter, men de er til gengæld højt specialiserede og spiller en vigtig rolle for økosystemet.
Det er vanskeligt at måle biodiversitet, da den omfatter flere forskellige aspekter. Der er både antallet af arter, den genetiske variation af arterne og hele økosystemet, som arterne indgår i.

En af metoderne til at overvåge biodiversitet, som forskerne på DTU anvender, er en undervandsrobot til at indsamle DNA fra vandet. Teknikken kaldes for eDNA eller miljø-DNA, og robotten går under betegnelsen ESP – Environmental Sample Processor.

Robotten kan tage vandprøver i op til tre måneder, før den løber tør for batteri. Den kan programmeres til, hvor ofte den skal tage prøver og kan identificere op til fem forskellige arter ud fra vandprøverne.

ESP’en er udviklet i USA, hvor den bl.a. bruges til at måle algeopblomstring, men den danske model er videreudviklet på DTU til at opfange DNA-spor i miljøet. I 2024 skal en ny generation af robotten i aktion, som ikke er stationær, men selv kan sejle rundt og indsamle e-DNA prøver.
Verden over er naturen i tilbagegang i et hidtil uset tempo. FN (IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) anslår, at én million ud af ca. otte millioner arter er truet af udryddelse. Andre organisationer såsom IUCN (International Union for Conservation of Nature) vurderer, at 28% af alle verdens arter er udrydningstruede. Det står så galt til, at nogle eksperter taler om, at vi befinder os i den sjette masseuddøen – den seneste fandt sted for 66 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt.

Vi ved dog ikke, hvor mange arter der reelt findes på kloden. En af de mest anerkendte undersøgelser vurderer, at der findes 8,7 millioner arter og dermed er 86% af alle arterne på land og 91% af arterne i havet endnu ikke blevet opdaget og identificeret.

FN og den internationale biodiversitetsorganisation IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) peger på fem hovedårsager til, at biodiversiteten er truet. De er alle menneskeskabte.

  1. Vi lægger beslag på land og hav
  2. Overudnyttelse af naturens ressourcer
  3. Klimaændringer
  4. Forurening
  5. Invasive fremmede arter

FN og IPBES slår fast, at den største faktor er vores brug af land og hav. Det er især landbrug (der er identificeret som årsagen til 85% af alle arter, der er i fare for at blive udryddet), skovbrug og vores byer, der lægger beslag på større og større landområder, mens det i havet blandt andet er overfiskeri, der påvirker biodiversiteten.

EU har lavet en biodiversitetsstrategi, der skal stoppe biodiversitetskrisen og lægger op til, at medlemslandene inden 2030 skal beskytte 30% af naturen på land og i havet og heraf bør 10% være strengt beskyttet.
Helt overordnet skal vi give naturen plads. Ifølge FN IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) er 75% af landjorden blevet markant ændret af menneskelig aktivitet, mens det samme gør sig gældende for 66% af havene. 420 millioner hektar skov er forsvundet siden 1990 og dermed forsvinder mange arters levesteder.

Derudover skal vi reducere nogle af de øvrige faktorer, der presser biodiversiteten. I havet kan det være udledninger af næringsstoffer, fiskeri med bundtrawl og klapning og dumpning, mens det på land kan være fældning af skov og forurening.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave aktiv naturgenopretning – f.eks. kommer der ikke flere sten i havet af sig selv, når vi har fjernet dem, så dem er man nødt til at genetablere. Andre arter såsom ålegræs vokser tilbage af sig selv over tid, hvis presfaktorerne forsvinder eller mindskes – det kan dog tage mange år.
Klimakrisen og biodiversitetskrisen er tæt forbundne. Nogle eksperter mener endda, at det er urealistisk at nå vores klimamål, hvis vi ikke tager hensyn til biodiversiteten. Temperaturstigninger og ekstremvejr kan ødelægge økosystemer og habitater og når biodiversiteten forværres, så kan det gå ud over naturlige processer som karbonbegravelse og CO2-optagelse. Og det forværrer igen klimaforandringerne.

Hvis man derimod beskytter og genskaber naturlige habitater, så forbedres økosystemtjenesterne og dermed kan naturen være med til at løse klimakrisen.

Nogle af vores klimaløsninger kan dog også skade biodiversiteten. Når man f.eks. opfører vindmøller, solcelleparker og andre anlæg til den grønne omstilling, påvirkes levestederne for mange arter, ligesom det heller ikke nødvendigvis er godt for biodiversiteten at plante en masse træer af samme art. Derfor er det vigtigt at tænke biodiversitet ind i alle vores klimaløsninger.
I dag bruger vi teknologi til at måle biodiversitet, det kan f.eks. være sensorer, der kan måle antallet af arter i et økosystem, eller eDNA analyser af vand, som ud fra en vandprøve kan afgøre, hvilke arter, der har været i vandet for nylig. Disse målinger kan være med til at afgøre, hvilke områder af naturen, der skal beskyttes, fordi den er vigtig for biodiversiteten.

Forskere på DTU er også langt i arbejdet med at lave kvantitative mål for biodiversitet, bl.a. hvordan man kan inddrage biodiversitet i de livscyklusanalyser, der ligger til grund for at vurdere fremtidige produkters eller teknologiers påvirkning af menneskers sundhed, træk på ressourcer og biodiversitet.

Derudover kan teknologi være med til at reducere det menneskelige fodaftryk, som grundlæggende er årsagen til biodiversitetskrisen. F.eks. kan man udvikle bedre teknologiske metoder til at rense spildevand eller robotter der kan være med til at få landbrugsafgrøder til at gå fra monokultur til polykultur, hvilket gavner biodiversitet.
En LCA, Life Cycle Assesment, er en vurdering af et produkt eller en teknologis påvirkning af miljøet gennem hele sit liv, fra vugge til grav. Det vil sige, at man kigger både på udvindingen af råmateriale til at fremstille produktet, selve fremstillingen, brugen og til sidst bortskaffelsen eller genanvendelsen af produktet.

De generelle kategorier for miljøpåvirkning, der vurderes i en LCA, er: ressourceforbrug, menneskers sundhed og biodiversiteten i økologiske systemer.

På DTU er forskere langt fremme i arbejdet med at kvantificere biodiversiteten, så den kan indgå i LCA’er.

Brug DTU's eksperter i biodiversitet

Karen Timmermann

Karen Timmermann Professor

Karen Timmermann er professor og ekspert i marin økologi samt medlem af Biodiversitetsrådet, der rådgiver regeringen og folketinget om biodiversitet. Hun forsker i menneske- og naturskabte påvirkninger af de kystnære farvande, særligt hvad angår næringsstoffers effekt på havmiljø og havnatur.



Jon Christian Svendsen

Jon Christian Svendsen Seniorforsker

Jon C. Svendsen er seniorforsker med viden om at genskabe fisks levesteder til gavn for kommercielt og rekreativt fiskeri. Han udvikler nye metoder til kystbeskyttelse og nye strukturer til havne, som også forbedrer biodiversiteten. Ligesom han undersøger, hvordan havvindmøller, olie- og gasplatforme kan optimeres for at fremme livet i havet.


Einar Eg Nielsen

Einar Eg Nielsen Professor

Einar Eg Nielsen er professor og arbejder primært med fiskegenetik til kortlægning og forvaltning af havets ressourcer og biodiversitet. Det sker bl.a. med DNA-metoder (eDNA) til at identificere og monitere arter og bestande, som er vigtige, sjældne, truede, invasive, eller nye arter, som er indvandret til danske farvande pga. klimaændringer.


Gymnasieforløb om biodiversitet i havene

Hvordan påvirker forandringer ved Arktis biodiversiteten? Hvordan bevarer man arter og deres levesteder? Find undervisningsmateriale om biodiversitet i akvatiske miljøer ved at trykke på linket nedenfor.

Besøg siden her
Baggrund

Bliv ingeniør og gør en forskel

Flere af DTU's uddannelser giver færdigheder og viden, som du kan bruge til at gøre en forskel inden for fx biodiversiteten. Se et udpluk:

Marin Ingeniørvidenskab Miljøteknologi Bæredygtigt fiskeri og akvakultur Fiskeriteknologi Se alle DTU's uddannelser
Tre personer ude i naturen

Nyheder om biodiversitet

Se flere nyheder om biodiversitet
Mikroskopisk liv i form af vorticella - kaldet klokkedyr på dansk - som hører til arten ciliater. Her hægter de sig fast til noget substrat.

Mikrobiologi

23 april 2024

Derfor bør vi interessere os for biodiversiteten hos mikroberne

Mikroorganismer som bakterier og plankton kan både forværre klimaforandringerne og afbøde skaderne fra dem. Men først må vi for alt i verden sørge for, at vi ikke mister nogen af de mikroskopiske arter.
Den amerikanske ribbegople - også kaldet dræbergoplen - er en invasiv art i danske farvande.

Biodiversitet

13 december 2023

Invasive arter truer havets mangfoldighed

Under vandets overflade er ikke alle nye beboere lige høflige tilflyttere, men skygger for andet liv eller æder sig mætte på bekostning af de arter, der allerede bor der. Der findes ikke meget data på de invasive arter i de danske have, men med hjælp fra en undervandsrobot og DNA-analyser kan vi hurtigt og relativt billigt få meget mere viden.
Tove Lading. Foto:

Biodiversitet

08 december 2023

Byggebranchen glemmer kompleksiteten i sin iver for at være bæredygtig

Byggeriet står for ca. en tredjedel af den samlede CO2-udledning og er en helt afgørende faktor i den grønne omstilling. Heldigvis har branchen stort fokus på at blive mere bæredygtig. Men i sin iver for at gøre tingene så klimavenlige som muligt, kommer byggebranchen iblandt til at vende det blinde øje til andre væsentlige aspekter.
Grafisk illustration af robotter, der kører rundt i en mark med flere forskellige afgrøder og mange insekter, der flyver omkring.

Biodiversitet

28 november 2023

Landbrugsrobotter kan forbedre biodiversiteten

I Danmark udgør landbruget næsten 2/3 af vores areal og oftest dyrkes den samme afgrøde på enorme områder. Det er skidt for biodiversiteten, men landbrugsrobotter kan være med til at gøre op med monokulturen og det skal DTU-projekt gøre muligt.
Sorø målestation. Foto: Kim Pilegaard

Biodiversitet

23 november 2023

Bøgeskoven hjælper os i klimakrisen, men lider under tørke og varme

Målinger fra de sidste 27 år viser, at naturens økosystemtjenester og en god biodiversitet bidrager til fjernelse af kuldioxid fra atmosfæren og dermed nedbringer effekten af CO2-udledningen. Samtidig er det tydeligt, at økosystemtjenesterne påvirkes af højere temperaturer og tørke.
Skovsø. Foto: Colourbox

Biodiversitet

22 november 2023

Sammenhængen mellem tab af biodiversitet og teknologiens livscyklus

En forskergruppe på DTU udvikler metoder til at kvantificere, hvordan biodiversiteten påvirkes af kemikalie- og plastemissioner i produkters og teknologiers livscyklus.

Biodiversitet

21 november 2023

Sensorproppet undervandsdrone skal kaste lys over livet i havet

Ved at udvikle topmoderne optiske teknologier vil DTU-forskere dokumentere biodiversiteten i havet langt mere detaljeret, end dykkere og satellitbilleder gør i dag.

Biodiversitet

16 november 2023

Stenrev hjælper biodiversitet i havet

En række nye stenrevsprojekter skal gøre os klogere på, hvordan vi kan genoprette biodiversiteten i havet. Resultater fra et af de første gendannede stenrev viser, at der kommer mange flere torsk.

Se flere nyheder om biodiversitet

Lyt til podcasts om biodiversitet

Lyt i Apple Podcasts

En verden under vandoverfladen

Lyt i Apple Podcasts

Røget brisling til din julesnaps? Klimaændringer kan sparke silden til hjørne i fremtiden

Lyt i Apple Podcasts

Tang, alger og søpølser – din menu vil ændre sig om få år!