Blot et halvt år efter at DTU Aqua og lokale organisationer etablerede nye stenrev på Bredgrund ved Sønderborg, registrerede forskerne 100 gange så mange torsk som vanligt. Det var godt nyt.
Det er nemlig nødvendigt at genetablere danske stenrev. De oprindelige rev er blevet reduceret igennem årtiers menneskelige aktiviteter. Alene de seneste 100 år er der fjernet 8,3 mio. kubikmeter sten til bl.a. at udbygge danske havne og producere beton. Ifølge en undersøgelse fra DTU Aqua svarer det til, at der er fjernet mindst 55 kvadratkilometer levesteder for dyr og planter – et areal på størrelse med Fanø. Når stenene forsvinder, mangler der skjulesteder til havdyr og steder, hvor tang og muslinger kan hæfte sig fast. Og hvis tangen forsvinder, er der ofte færre smådyr og fisk, som f.eks. torsk. Fravær af stenrev og tangskove betyder, at torsk har færre steder at gemme sig for rovdyr som skarver og sæler.
Hidtil er der kun reetableret få procent af de stenrev, der er fjernet. Derfor har DTU sammen med lokale aktører nu igangsat en række projekter, der bl.a. undersøger rev bestående af sten, muslinger, beton m.m. Eksempelvis undersøger man i ét af projekterne, om rev måske både kan beskytte kysten og skabe mere liv i havet. Det kan bl.a. være med til at øge biodiversiteten, forbedre gyde- og opvækstområder for fisk og give værdi for sportsfiskere og dykkere.
”Vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor arter dør med omtrent samme hastighed, som dengang dinosaurerne uddøde. Derfor er jeg også glad for resultaterne fra Sønderborg Bugt. De fortæller mig, at torsken formodentlig trives ved stenrev, og at den har bedre mulighed for at søge skjul og føde end tidligere. I øjeblikket er vi i en pilotfase, hvor vi udvikler og tester forskellige stenrev og dokumenterer, hvordan de fungerer. Vi bevæger os i den rigtige retning, men det går langsomt, fordi det er dyrt og kompliceret at anlægge stenrev,” siger seniorforsker Jon C. Svendsen, DTU Aqua.
Kystbeskyttende stenrev
Etableringen af stenrev begyndte i Danmark for 15 år siden. I dag er der kommet større fokus på stenrev – bl.a. fordi Danmark er forpligtet til at beskytte og genoprette de forsvundne stenrev i henhold til EU’s habitatdirektiv, der beskytter stenrev i Natura 2000-områder.
I Danmark er der to typer rev. Den ene revtype er såkaldte geogene rev, der består af sten. For at genskabe disse stenrev hentes sten fra stenbrud, der fragtes med skib fra Norge til Danmark. Den anden revtype hedder biogene rev. De består af levende organismer, som f.eks. østers eller muslinger, og giver vigtige levesteder til en række fiskearter.
Som noget nyt undersøges det, om det er muligt at bruge stenrev til både at beskytte kysten og gavne biodiversiteten. På den måde kan revene ende som multifunktionelle stenrev. I øjeblikket tester DTU det første danske kystbeskyttende stenrev langs kysten ved Samsø. Projektet hedder BARREEF og er støttet af Velux Fonden og energiselskabet Vattenfall. En af samarbejdspartnerne er Samsø Kommune. Herfra følger afdelingschef Bjarne Manstrup projektet på nært hold. Han håber, at stenrevet vil skabe nye levesteder for en række marine planter og dyr og således øge biodiversiteten i nærområdet.
”Det er min klare forventning, at revet vil have en stabiliserende og genopbyggende effekt på kyststrækningen. I det større perspektiv kan BARREEF give viden og erfaringer, som kan være værdifulde ved lignende kystbeskyttende tiltag både lokalt og andre steder i landet,” siger Bjarne Manstrup.
Klima- og biodiversitetskrise
Projektet har fået stor opmærksomhed fra danske og udenlandske medier som britiske BBC, der tidligere på året producerede et indslag om forundersøgelserne til projektet. BARREEF er nemlig et godt eksempel på et projekt, hvor man inddrager de to bæredygtighedsprincipper ’nature-inclusive design’ og ’nature-based solutions’. Det betyder, at man sætter sig for at hjælpe naturen på vej – og samtidig udvikler løsninger til gavn for mennesker.
”Set i lyset af de to principper vil det være fint, hvis vi fremover anlægger stenrev, der tilmed har en kystbeskyttende effekt. Så får vi både skabt biodiversitet omkring revene og er bedre forberedt på at begrænse bølger, når en storm som Bodil rammer os næste gang. På den måde kan stenrev måske blive et supplerende værktøj til at beskytte kysten. I fremtiden får vi brug for mere kystbeskyttelse, fordi vandstanden i havene stiger som følge af klimaændringer. Det gælder især for et lavtliggende land som Danmark med megen kystnær infrastruktur. Det er dog vigtigt at fremhæve, at BARREEF- projektet kører endnu, så vi ved fortsat ikke, om stenrev kan fungere som et supplerende værktøj til kystbeskyttelse,” siger Jon C. Svendsen.
Ligesom på Samsø er klima- og biodiversitetskriserne også i centrum i projektet Coastal Life, der er søsat af Limfjordsrådet sammen med kommuner, universiteter, statslige styrelser og private aktører. Projektet sigter mod at genoprette flere hundrede hektar danske kystområder med alt fra strandenge over holme til ålegræs, stenrev og biogene rev. DTU Aqua er med i projektet og skal genetablere biogene rev af muslinger og østers i den del af Limfjorden, der hedder Løgstør Bredning.
Kunstigt rev af beton
I Københavns Inderhavn går man i en anden retning. Her tester DTU et kunstigt rev af nyudviklet beton sammen med kunstnergruppen Superflex og udviklingsselskabet By & Havn. Projektet fungerer både som et hjem for havets dyr, et videnskabeligt eksperiment og et kunstværk. Formålet er at forstå, hvordan havvandet påvirker rev-installationen, og om betonrevene gavner biodiversiteten. Projektet løber over flere år. Det skyldes, at det bl.a. er nødvendigt at overvåge revet flere gange på samme årstid for at forstå, hvordan forholdene varierer over en årrække.
”Jeg håber, at belægningen på betonrevene vil skabe en naturlig grobund for havets dyr, fordi den minder lidt om koralrev og muslingeskaller. Derudover undersøger vi levetiden for betonrevene. I langt de fleste betonkonstruktioner, der bliver brugt til maritime infrastrukturprojekter, benytter man beton sammen med stålarmering. Men med den type betonstruktur, vi tester, forventer vi ikke, at det er nødvendigt at bruge stål. Dermed bliver levetiden længere end traditionelle betonkonstruktioner i havvand. Det har en stor miljømæssig fordel,” fortæller Wolfgang Kunther, der er materialeforsker på DTU Sustain.
Forventningen er, at byggebranchen kan bruge erfaringerne til kommende kystbeskyttelsesprojekter, broer, tunneler og havvindmølleparker, der måske kan designes optimalt, så de bidrager med nye levesteder for fisk, muslinger, tang m.m. Det skal være med til at skabe mere liv i havet. For det er nødvendigt at handle nu, mener Jon C. Svendsen:
”Vi har tidligere opfattet havet som et utømmeligt kammer, hvor vi har fanget de fisk, vi ville, og har hældt en masse spildevand derud. Vi har også fjernet livsgrundlaget i form af stenrev, som fisk og smådyr bruger som levesteder. Hvert år forårsager vi iltsvind i havet og indvinder sand fra havbunden til kystbeskyttelse og byggeri. Nu er vi nået dertil, hvor vi ikke kan blive ved med at tage fra havet. Vi er nødt til at give noget tilbage, opnå bedre viden og tænke os grundigt om. Ellers kan vi ende med et hav uden liv.”
